Stop vold mod børn

Vi nåede ud til alle de ønskede målgrupper. Børnene fik ikke kun viden - de arbejdede aktivt med emnet og fik derigennem også handlekompetencer. Flere børn kontaktede Børnetelefonen for at få hjælp. Børn fik lov at tale med politikere, ministre såvel som partipolitikere, som også blev interviewet om, hvordan de vil sikre, at vi når Verdensmål 16.2. om at stoppe vold mod børn inden 2030. 40 skoleelever stod for disse interview, der fandt sted på Christiansborg. De glemmer aldrig den dag. De børn, der har fået direkte hjælp pga. kampagnen får et bedre liv og bliver gode ambassadører, som når ud til flere. Dialog mod vold fortæller, at de blev kontaktet af flere voksne, der havde set kampagnen og ønskede hjælp. Fagpersoner og studerende har fået skærpet deres viden og konkrete handlekompetencer til forebyggelse og tidlig indsats. Politikere, lokalt og på Christiansborg er blevet opmærksomme på behovet for fortsat stærkere indsats. Måske skulle scoren alligevel kun have været 8 - fordi der er brug for at gentage budskabet hele tiden for at sikre fuld implementering i alle hjem og hos både børn og voksne. Men projektet her - med den ramme, der var sat om det, lykkedes i meget høj grad.

Vi nåede ud til flere skoler og flere børn i kampagnedelen end forventet. DR's mediekampagne blev mere omfattende end først ventet, bl.a. med en VR film og et socialt eksperiment, der gik viralt. Der blev lavet undervisningsmateriale til brug i folkeskolen på alle klassetrin. Børnerådets undersøgelse gav os nye tal og fik meget stor og flot pressedækning, bl.a. i DR 21 Søndag - og blev en øjenåbner for såvel fagpersoner som befolkningen i øvrigt. DR Ultra nåede ud til børnene med viden om vold og om rettigheder. Børnetelefonen kunne måle større antal henvendelser fra børn om vold efter kampagneugen i november end i samme periode året før. Dialog mod vold har oplyst til os, at de fik flere henvendelser fra voksne om hjælp efter dokumentaren på DR. Undervisning af fagpersoner og studerende flyttede forståelse og udfordrede barrierer. Og skærpede igen opmærksomhed på tidlig og forebyggende indsats. Kampagnen blev forlænget og afsluttede med en flot politisk fokuseret konference på Københavns Rådhus den 9. juni 2017. Her markerede vi 20-året for afskaffelse af revselsesretten og såvel praksisfeltet som politikere var inviteret til at deltage i oplæg og debat. Københavns overborgmester og Børne- og socialministeren deltog sammen med Red barnets generalsekretær i åbning af konferencen, hvor også en stor gruppe børn fra Amagerfælled skole deltog og sang Børnerettighedssangen. I salen sad landspolitikere, kommunale ledere og medarbejdere, repræsentanter fra fonde og andre med tilknytning til udsatte børn-området. Tilbage står at lancere en kort film om den skærpede underretningspligt. Det sker den 23. oktober på Red Barnets hjemmeside sammen med mere viden om vold og henvisning til bl.a. fagartikler og skolemateriale udviklet ifm. kampagnen samt andet materiale om emnet. Når vi alligevel kun scorer det til 9 og ikke 10, så skyldes det alene, at det ikke lykkedes at inddrage børn i tilrettelæggelse af kampagnen, som vi gerne ville og at det ikke helt lykkedes at få klarlagt befolkningens holdning til brug af vold i opdragelsen af børn i hjemmet.

De enkelte aktiviteter viste sig at være absolut nyttige og givende og de nåede ud til langt flere børn, fagpersoner og borgere generelt, end vi havde turdet håbe på, med budskabet om at stoppe vold mod børn. En kampagne i sig selv sætter fokus på et problem og gør opmærksom på lovgivning og børns rettigheder. Kampagnen ændrer ikke nødvendigvis adfærd på den lange bane. Her er der brug for at gentage budskabet hvert år - fordi der hvert år er en ny årgang børn og en ny årgang forældre, der har brug for viden og handlekompetencer. Vi ved ikke præcist, om det lykkedes at skabe forandring i voksnes adfærd overfor børnene. Her kunne vi måske have nået mere med en mere direkte familie-rettet aktivitet. Vi ville gerne have nået flere familier med anden etnisk baggrund end dansk, fordi vi ved, at der i nogle af de familier er en større forekomst af vold. Udfordringen her er dels sproglig, dels kulturel. Vi har dog grund til at antage, at vi har nået mange af børnene i disse familier gennem de øvrige aktiviteter og formentlig også nogle af de voksne gennem DR kampagnen.