Om donationen
Midlerne går til en indsats, der skal forebygge tilbagefald til kriminalitet gennem studiestøtte til nuværende og tidligere indsatte. Forskning viser, at erhvervsuddannelse under afsoning reducerer risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Ungdommens Røde Kors (URK) driver en frivilligbaseret studiestøtteordning målrettet indsatte i danske fængsler, hvor indsatte med ønske om uddannelse matches med frivillige studerende fra relevante uddannelser. Ordningen findes pt. i fire ud af landets 14 fængsler. Der er stor efterspørgsel på tilbuddet, og derfor vil Ungdommens Røde Kors udvide ordningen til yderligere to fængsler og samtidig udvikle og afprøve en studie-støtteindsats til tidligere indsatte, som netop er blevet løsladt. Indsatsen vil give studiestøtte til 150 indsatte og 50 løsladte over en periode på tre år, og der skal rekrutteres 200 frivillige studiestøtter.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Ungdommens Røde Kors
- Støttet beløb
- 1.493.725 kr., år 2021
- Delmål
- Andet
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Unge, Kvinder, Mænd
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Omorganiseringen (og en omfattende nedlukning af studiemulighederne for indsatte) har taget så meget tid, at det ikke er lykkedes at udvikle Frie Studerende, som ønsket. Til gengæld har den nye organisering vist sig at være meget mere bæredygtig, og der er opbygget stabile samarbejder med de eksisterende fængsler, samt fire nye institutioner. Dette har i høj grad skabt en organisatorisk forankring af Studerende Fanger i Kriminalforsorgen, som kommer til at gavne indsatsen i mange år frem.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Målsætningerne blev i 2022 nedskrevet til 100 studiestøtteforløb for indsatte og 50 for løsladte.
URK har i perioden givet studiestøtte til indsatte gennem 94 studiestøtteforløb
URK har i perioden givet studiestøtte til løsladte gennem 0 eller meget få studiestøtteforløb. Det er ikke lykkedes at skabe nye henvisninger til Frie Studerende.
Vi har opstartet succesfulde samarbejder med fire nye fængsler og kan derfor nu tilbyde studiestøtte til indsatte på væsentligt flere institutioner.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi har lavet en række justeringer af aktiviteterne undervejs som svar på ændringer i konteksten. I 2022 blev det tydeligt, at organiseringen af projektet ikke fungerede. De frivillige havde ansvar for at håndtere henvisninger fra fængsler og match med frivillige. Men det tog for lang tid, fordi frivillige ikke altid kan løse opgaverne fra dag til dag. Det demotiverede de indsatte. Derfor gennemførte vi i 2023 en omfattende omorganisering, som har ledt til markant hurtigere og bedre match.