Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Sundhedsrummet

Fonden Morgencafé for Hjemløse

Om donationen

Sundhedsrummet er et sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til hjemløse og socialt udstødte. Det er bemandet med frivillige læger, fysioterapeuter og sygeplejersker. Målgruppen opsøger typisk først sundhedshjælp, når de er meget behandlingskrævende, fordi de har meget lidt tillid til det etablerede system. Støtten går til at udvide tilbuddene til de hjemløse, så læger og andet personale kan være i huset på faste tidspunkter.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Fonden Morgencafé for Hjemløse
Støttet beløb
725.000 kr., år 2019
Delmål
Fællesskaber for alle

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Flere af Sundhedsrummets tilbud fungerer i kraft af, eller styrkes gennem, samarbejder. Sundhedsrummet har blandt andet etableret samarbejder med Københavns Kommunes SundhedsTeam og Psykiatrienhed samt Gentofte Hospital, Flexklinikken på Bispebjerg Hospital og Sociolancen, der alle er essentielle for Sundhedsrummets kerneydelser. Ligeledes har ansættelsen af en fast sundhedskoordinator skabt en øget kontinuiteten og dermed forankring af Sundhedsrummets virke.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Ansatte har hver deres roller og funktioner, men der arbejdes helhedsorienteret med fokus på det samlede billede. Det har været muligt at styrke denne helhedsorienterede tilgang, hvor ansatte og frivillige arbejder sammen på tværs af roller og funktioner for at opfylde behovene hos brugerne. Kendskabet til brugerne har gjort sundhedskoordinatoren i stand til effektivt og målrettet at opdyrke samarbejder, brobygge til andre sundhedstilbud og sikre, at brugerne får den nødvendige hjælp.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Muligvis kunne Morgencafé for Hjemløse i bevillingsperioden med fordel have arbejdet mere målrettet med mulighederne for etablering af yderligere eksterne samarbejder, eksempelvis med patientforeninger, der varetager interesser for borgere med sygdomme, der er udbredt blandt hjemløse og udsatte, fx diabetes, lungesygdomme og misbrug.

Delmål

Fællesskaber for alle

Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.

 
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle