Om donationen
Fonden Morgencafé for Hjemløse tilbyder en lang række aktiviteter for socialt udsatte og hjemløse i hovedstadsområdet. I Sundhedsrummet står frivillige læger, sygeplejersker og fysioterapeuter klar til at hjælpe de hjemløse med sundhedsrelaterede problemer, og med donationen kan fonden udvide med tilbud om tandlægehjælp. Ambitionen er at have en minibus med mulighed for at køre brugerne til tandklinikker for at få gratis tandbehandling. Samtidig vil fonden indsamle dokumentation fra Sundhedsrummet for at bidrage med viden om, hvordan man styrker adgangen til sundhedsvæsnet for socialt udsatte og hjemløse.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- Fonden Morgencafé for Hjemløse
- Støttet beløb
- 1.000.000 kr., år 2020
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Ældre
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Flere af Sundhedsrummets tilbud fungerer i kraft af, eller styrkes gennem, samarbejder.
Sundhedsrummet har blandt andet etableret samarbejder med Københavns Kommunes SundhedsTeam og Psykiatrienhed samt Gentofte Hospital, Flexklinikken på Bispebjerg Hospital og Sociolancen, der alle er essentielle for Sundhedsrummets kerneydelser.
Ligeledes har ansættelsen af en fast sundhedskoordinator skabt en øget kontinuiteten og dermed forankring af Sundhedsrummets virke.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Ansatte har hver deres roller og funktioner, men der arbejdes helhedsorienteret med fokus på det samlede billede.
Det har været muligt at styrke denne helhedsorienterede tilgang, hvor ansatte og frivillige arbejder sammen på tværs af roller og funktioner for at opfylde behovene hos brugerne.
Kendskabet til brugerne har gjort sundhedskoordinatoren i stand til effektivt og målrettet at opdyrke samarbejder, brobygge til andre sundhedstilbud og sikre, at brugerne får den nødvendige hjælp.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Muligvis kunne Morgencafé for Hjemløse i bevillingsperioden med fordel have arbejdet mere målrettet med mulighederne for etablering af yderligere eksterne samarbejder, eksempelvis med patientforeninger, der varetager interesser for borgere med sygdomme, der er udbredt blandt hjemløse og udsatte, fx diabetes, lungesygdomme og misbrug.
Delmål
Fællesskaber for alle
Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle