Tilbage til livet efter PCS

Qua revideringen af projektet og dets aktiviteter, er vi ikke nået så langt med forankringen som håbet. Dette skyldes dels at kommunerne / jobcentrene ikke var med som partnere i projektet, og derfor ikke har fået den viden / det ejerskab der skal til for at bruge modellen. Dels, at vi ikke er helt i mål med den endelige rehabiliteringsmodel. Modellen kræver justering og afprøvning igen og det skal afprøves om den udvidede tidsplan for modellen gør en større forskel. Selve det tværfaglige arbejde med PCS borgere blandt fagfolkene er dog allerede forankret. Gennem projektet er der kommet viden, forståelse og konsensus for arbejdet blandet de forskellige fagligheder der er involveret, og derfor fortsætter arbejdet med at udforme og evidensbasere en endelig rehabiliteringsmodel.

Projektet Tilbage til livet med PCS er endt op med positive resultater. Både i relation til de borgere der har været med gennem projektet, men også i forbindelse med udviklingen af metoden til mere kvalificeret rehabilitering af PCS -ramte. En endelig rehabiliteringsmodel, er vi endnu ikke helt i mål med, men med udgangspunkt i den metode som blev brugt i projektet, er vi kommet et stort skridt nærmere. Rehabiliteringsmodellen til at behandle borgere ramt af PCS, skal justeres yderligere i relation til varighed, personlig rådgivning samt undervisningsindhold. Gennem projektet har vi tilegnet os en stor viden, både om PCS som diagnose, men også hvilke konkrete virkemidler der kan gøre en forskel for den enkelte borger i rehabiliteringsprocessen. I forløbet har der været fokuseret på psykoedukation, neurooptometrisme, selvmonitorering samt personlig rådgivning. Projektet skulle revideres i forbindelse med nedskrivning af budgettet, som gjorde at der blev to udviklingsloops af ca. 3 måneders varighed i stedet for tre. Derudover blev flere ben i projektet skåret fra - blandt andet tovholderfunktionen ud til kommunerne /jobcentrene, hvilket har vanskeliggjort forankringen af projektet her. Deltagerne i projektet har gennemgået en neuropsykologisk test der viser forbedringer i hukommelsen generelt. De største forbedringer ligger i den forsinkede- og umiddelbare hukommelse. Derudover har de gennemført en livskvalitetsundersøgelse ved start og slut af rehabiliteringen. I denne livskvalitetsundersøgelse kan vi se, at størstedelen oplever at have fået en bedre overordnet livskvalitet. Ydermere kan vi se, at det store fokus på neurooptometri har gjort, at størstedelen af deltagerne har fået en forbedring af synet, hvilket bekræfter os i, at det er et essentielt fokusområde i rehabiliteringsmodellen. Den viden vi derudover har tilegnet os, er at i et rehabiliteringsforløb hvor der er fokus på at borgeren skal tilbage på arbejds- og uddannelsesmarkedet, så er det vigtigt at de starter i den rigtige rehabilitering ved de første symptomer, da det kan give større rehabiliteringssucces.

Efter revideringen af projektet endte vi med tre faser i stedet for fire samt to undervisningshold i stedet for tre. Vi vurderer, at det har været de rigtige aktiviteter der har figureret i de forskellige faser. Projektets plan er blevet overholdt, samtidig med at der har været plads til nye tiltag der har gjort en positiv forskel på slutresultatet. F.eks. har vi valgt at afholde et pårørende arrangement, da vi erkendte, at det var en nødvendig og vigtig del af rehabiliteringsprocessen at have de pårørende med. Gennem projektet er der løbende blev samlet samt bearbejdet data fra neuropsykologiske og neurooptomitristiske undersøgelser og brugeroplevelser. Dette har gjort, at vi løbende har kunne justere vores aktiviteter og tage udgangspunkt i brugernes behov. Vi ved dog nu, at der er flere ting som skal justeres. F.eks. skal undervisningstiden ændres fra 2 timer til 3 timer og med en længere pause i midten, da de PCS ramte har brug for dette. Samtidig bør selve undervisningsforløbet være længere end de 10 uger vi har gennemført. At komme ud af et traume som en hjernerystelse er, tager lang tid. Kroppen og hjernen skal ud af den stresstilstand som den befinder sig i, og dette kan ikke lade sig gøre på 3 måneder, hvis man har lidt af PCS i flere år. Derfor kunne undervisningen med fordel have strakt sig udover 4 måneder, med start og slutmålingen liggende 6 måneder fra hinanden.