Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Traumefokus i stofbehandling

Aarhus Universitet

Om donationen

Donationen går til en indsats, der skal udvikle og pilotteste en screeningsprocedure og en ny behandlingsmetode til borgere, der er plaget af traume- og misbrugslidelser. Et traume som fx et overgreb i barndommen eller voldsomme katastrofeoplevelser kan sætte dybe spor resten af livet og udvikle sig til en posttraumatisk belastningsreaktion, også kaldet PTSD. Internationale undersøgelser peger på, at et sted imellem 30 og 60 procent af mennesker i behandling for rusmiddelproblematikker opfylder kriterierne for PTSD. Derfor kan en mulig vej i rusmiddelbehandlingen være at have mere fokus på at tackle traumerne. Det sker allerede i en række andre lande, og derfor vil de danske forskere pilotafprøve to traumefokuserede behandlingsmodeller fra udlandet kaldet ”Seeking Safety” og ”Creating Change”, der skal give den traumeramte en følelse af kontrol over traumereaktionerne. Pilotstudiet vil inkludere omkring 120 borgere over 18 år fra fem rusmiddelcentre i Danmark. Er resultaterne lovende, er vejen banet for at afprøve metoderne i større skala.
Region
Landsdækkende
Type
Forskningsprojekt
Modtager
Aarhus Universitet
Støttet beløb
981.358 kr., år 2021
Delmål
Sundere liv

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
De fleste behandlere beskriver at de vil blive ved med at anvende metoden og at de er blevet bedre behandlere på baggrund af projektet. Lederne beskriver også stor tilfredshed og hensigt om at forankre metoderne. Det er dog altid en udfordring at implementere nye metoder. En længere implementeringsperiode og projektperiode ville have medført en større tryghed for behandlerne og have medført at flere behandlere bibeholdt den nye praksis.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har afdækket forekomsten af traumatiserende oplevelser og PTSD i rusmiddelbehandling på baggrund af over 1400 besvarelser. Derudover er vi i projektet lykkedes med at implementere og afprøve to traumefokuserede behandlingstilgange på fem behandlingscentre med lovende resultater. På baggrund af undersøgelsen er en rapport blevet offentliggjort (02.12.2024) og derudover er der blevet udarbejdet to internationale publikationer.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi kunne have været mere optagede af implementering i den tidlige projektfase. Selvom dette var et stort fokus, blev det tydeligt HVOR afgørende det er at behandlerne føler sig trygge inden de går igang med en ny metode. Selve undersøgelsen forløb dog fint.

Delmål

Sundere liv

Mindre rygning, begrænset alkoholforbrug, mere motion, mindre stress og bedre søvn. Vi vil bidrage til, at voksne let og hurtigt kan få hjælp til livsstilsændringer, og at flere lever længere og med bedst mulig livskvalitet.
Mere om vores fokusområde Sundere liv