TRE workshops

Med vigtig støtte fra TrygFonden har det været muligt at teste TRE-metoden blandt mennesker med gigt. Pilotprojektet har bidraget med konkrete erfaringer i forhold til at rekruttere og visitere deltagere, samt hvordan TRE-kurser kan organiseres og afholdes i praksis. Efter at have gennemført pilotprojektet kan vi i Gigtforeningen konkludere, at langt de fleste deltagere med gigt kan udføre TRE-øvelser efter at have deltaget på et to dages TRE-kursus. Deltagerne ser ud til generelt at have gavn af øvelserne, men der er behov for at styrke indsatsen efter kurset. Pilotprojektet har også kastet lys over dele af kurset, som med fordel kan optimeres i fremtiden. Overordnet set er metoden med 2 x workshops dyr. Det er derfor også vigtigt at se på, hvordan en fremtidig model er økonomisk rentabel, og hvordan Gigtforeningen kan udvikle en model, som kan rumme flere deltagere og komme flest mulige mennesker med gigtsmerter til gode. Samtidig er der behov for at udvikle kursusmateriale målrettet gigtpatienter samt sikre opfølgning på kursusforløbene med det formål at fastholde kursisterne i at gennemføre TRE-øvelserne på den længere bane. Pilotprojektet har således vist, at der er en række udfordringer, som skal afklares, hvis TRE-kurser skal kunne implementeres både praktisk og økonomisk. Der drejer sig om følgende: 1. Målgruppe og visitation: I pilotprojektet har målgruppen været mennesker med ret svær grad af gigt og smerter. En del potentielle kursister kom ikke med på kurserne pga. forskellige andre sygdomme, eller fordi de ikke var mobile nok til at gennemføre et TRE-kursus. Der viste sig et behov for en ret grundig og tidskrævende visitation til kurset, så man var sikker på, at alle deltagere kunne gennemføre øvelserne både fysisk og mentalt. Det er en forudsætning for, at der kan være 20 personer på et hold med 2 undervisere. 2. Økonomien: Det er et relativt dyrt kursus. Dels pga. store udgifter til underviserne (psykologer) samt overnatning og forplejning til deltagerne. Det er imidlertid vigtigt med stor faglighed blandt underviserne, så de kan håndtere de mest syge deltagere, der ud over gigt oftest også har andre både fysiske og psykiske vanskeligheder. Evt. kunne det overvejes, om man kunne ”nøjes” med en psykolog og en anden sundhedsprofessionel/psykolog ansat på Sano som underviser for at mindske lønudgiften til undervisere. Såfremt kurserne fremover skal køre over 2 dage og være landsdækkende, vil det kræve 1-2 overnatninger af kursisterne. Det er imidlertid ret dyrt, og derfor kunne det overvejes at tilbyde kurserne regionalt, så overnatning ikke bliver nødvendig. 3. Behov for opfølgende fællesskab blandt kursusdeltagerne: Evalueringen viser et behov for en form for opfølgende fællesskab i forlængelse af kurserne. Så deltagerne dels kan støtte hinanden i at få gennemført øvelserne, dels hjælpe deltagere, som kan være usikre på øvelserne, når de ikke længere er under supervision. Dette behov vil Gigtforeningen i fremtiden søge at opfylde via netværksskabende aktiviteter, der allerede er i Gigtforeningens regi. Derfor vil Gigtforeningen undersøge muligheder som tilbud i en ny frivillig-app, men også i Gigtforeningens aftenskoler og lokalgrupper. 4. Undervisere: I pilotprojektet ”tilkøbte” Gigtforeningen to psykologer fra Scleroseforeningen med stor erfaring i at undervise i TRE-metoden. Såfremt Gigtforeningen vælger at fortsætte med TRE-kurser i lidt større skala, vil det være nødvendigt at investere i en mere langsigtet og økonomisk bæredygtig løsning. Det kunne gøres ved, at TRE-kurserne blev afholdt på Sano og med Sano’s egne psykologer som omdrejningspunkt. Det vil være en billigere og mere bæredygtig løsning på den længere bane, selvom det vil kræve uddannelse af psykologerne og evt. andre sundhedsprofessionelle. Der er således flere forhold, som skal afklares, før Gigtforeningen kan implementere TRE-kurser som et tilbud til sine medlemmer. Derfor vil Gigtforeningen nu arbejde videre med at få disse forhold afklaret, så TRE-kurser kan indgå som en vigtig spydspids i et større patientstøtte-program, som foreningen har under udarbejdelse.

Overordnet er der en tendens til, at deltagene i den opfølgende måling (3 mdr. efter kurset) i højere grad end tidligere ser sig i stand til at håndtere følelser som træthed, ubehag/smerter og tristhed. Ligeledes en forbedring i forhold til flere dage fyldt med ting, som interesserer dem, følger sig friske og udhvilede samt mere afslappet/rolig og i godt humør. Det ser ikke ud til, at kurset har påvirket den generelle helbredstilstand ret meget(forbedret med 0.66% på en skala fra 0-10), hvilket formodentlig kan skyldes, at en del af deltagerne ikke gennemfører øvelserne regelmæssigt samt det forhold, at deltagerne generelt var meget svært belastede af flere samtidige kroniske sygdomme, både fysisk, psykisk og socialt. Deres generelle helbredstilstand var således påvirket af mange andre faktorer end dem, som TRE-øvelserne kan forventes at have indflydelse på.

Øvelser og materialer: Den eksterne evaluering har peget på, at der er brug for, at tilpasse øvelserne på kurset, så deltagerne i højere grad arbejder med mestring af evnen til at turde slippe kontrollen (fysisk og psykisk) ved at eksperimentere sig frem til en individuel balance. Desuden peger evalueringen på, at man vil kunne styrke fastholdelsen af de enkelte TRE-øvelser i deltagernes bevidsthed gennem udarbejdelse af dansk øvelsesmateriale på print og/eller app., så det bliver bredt tilgængeligt. Det gælder også de alternative øvelser, der vises på kurset, og som kan benyttes af deltagere med særlige udfordringer. Opfølgende fællesskab: Evalueringen har vist, at der et behov for en form for opfølgende fællesskab i forlængelse af kurserne. Så deltagerne dels kan støtte hinanden i at få gennemført øvelserne, dels hjælpe deltagere, som kan være usikre på øvelserne, når de ikke længere er under supervision. Dette behov kan Gigtforeningen i fremtiden søge at opfylde via netværksskabende aktiviteter, der allerede er i Gigtforeningens regi.