Om donationen
BørneBasketFonden er i øjeblikket i gang med at starte nye, lokale BørneBasket-klubber i dele af Fyn, hvor der er langt til et foreningstilbud, og hvor et stærkere samarbejde omkring og foreningslivet vil kunne bidrage til øget fællesskab og sammenhæng med særligt fokus på udsatte/foreningsuvante børn. Organisationen modtager støtte til metodeudvikling og lokal relationsopbygning, der skal understøtte samarbejdet mellem den nye klub (trænerne), forældrene og skolen og hjælpe trænerne i de situationer der kan opstå, når man træner socialt udfordrede børn og unge. BørneBasketFonden arbejder for at flytte den organiserede idræt tættere på børnene og dermed give alle børn i Danmark mulighed for at få sunde bevægelsesvaner og opleve glæden ved det fællesskab, der er i forbindelse med holdsport. BørneBasketFondens arbejde foregår primært i skolernes haller og gymnastiksale i tæt samarbejde med skoler og SFO’er ud fra det grundprincip, at basket kommer til børnene i stedet for, at børnene skal komme til basket. Det er således et tilbud, der er særligt attraktivt for børn, der ellers ikke normalt har mulighed for at dyrke sport i foreningsregi.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- BørneBasketFonden
- Støttet beløb
- 200.000 kr., år 2021
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Forankringen er godt på vej. Vi har skabt en række blivende foreningstilbud med lokale identiteter og en plads i lokalsamfundet, der dog stadig er baseret på få ildsjæle og derfor sårbare over for frafald af frivillige.
Det er samtidigt stadig udfordrende at basere det fortsatte relationsarbejde på kontingentindtægter. Det er derfor glædeligt, at DGI og DBBF har bidraget med delfinansiering til indsatsen, og der forhandles pt om en fremtidig videreførelse af indsatsen efter 2025.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Der er etableret samarbejde på tværs af de mange nye klubber på Fyn, hvilket både har omfattet netværks- og udviklingsmøder, træneruddannelse og en lang række stævner og fælles aktiviteter for børnene på Fyn, på tværs af foreninger. Herudover er der er gennemført åben skole forløb på en lang række skoler og opstartet flere foreningstilbud i de mindre byer. Basketball er dermed kommet tættere på børnene og er meget mere tilgængelig for de børn, der ikke har forældre der kan køre.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Modellen med at bringe foreningslivet tættere på børnene i tæt samarbejde med skoler og lokale aktører har fungeret rigtigt godt. Men det at starte foreninger og rekruttere frivillige til foreningssvage områder er en langsommelig og svær proces, der kræver konstant tilstedeværelse og et bredt samarbejde mellem professionelle aktører. Man kunne med fordel have støttet nye unge trænere mere i hallen. Det bliver fremadrettet muligt (i Odense) gennem Trygfondens landsdækkende indsats Sociale Trænere
Delmål
Fællesskaber for alle
Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle