Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Trøstemus Danmark

Trøstemus Danmark

Om donationen

Donationen går til produktion af trøstemus-bamser og andre trøstedyr til hospitaler, enkelte hospice og børnepsykiatriske afdelinger i hele Danmark. Trøstemusene produceres af velgørenhedsgruppens 16.000 medlemmer, som alle på frivillig basis hækler, strikker og syr trøstemus. Bevillingen, der bl.a. går til materialer, vaskemidler, poser og sociale arrangementer i forbindelse med fremstillingen af mus, der skal sendes ud i landet, skal sikre, at Trøstemus Danmark kan levere tilstrækkeligt med Trøstemus til at møde den store efterspørgsel.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Trøstemus Danmark
Støttet beløb
100.000 kr., år 2020
Delmål

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn, Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi er fast forankret hos både personale, forældre og børn. Personalet går næsten i panik, hvis de er ved at løbe tør for Trøstemus. Forældrene er så taknemmelige, når de ser hvor stor en forskel den lille mus gør for deres børn. Det kan vi se på de mange tilbagemeldinger vi får fra forældre. Børnene elsker deres nye bedste venner. Vi får mange historier om, hvordan yndlingsbamsen er byttet ud med Trøstemusen.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Produktionen af Trøstemus på mindst 150.000 om året er nået. Medlemstallet er steget til ca 20.000. Pga corona-pandemien blev der ekstra stor efterspørgsel på Trøstemus i 2020-2021, så vi har i hele perioden også leveret til covid-19 testcentre/vaccinationsstederne. I Sverige er de også godt med og udvider løbende til flere sygehuse.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Det er svært at vurdere om noget kunne gøres anderledes. Coronasituationen har været en "bremseklods" i denne periode. Men vi har holdt de arrangementer, der har været mulige. Vi nåede heldigvis også at komme med på Skandinaviens største kreative messe i Fredericia 2021, hvilket var en kæmpesucces med rekordmange besøg ved vores stand. Størstedelen af de besøgende kendte til Trøstemus i et eller andet omfang, så vi tænker vi er på rette spor.