Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Tur i forlystelsespark

Ungdommens røde kors

Om donationen

Smilets Lejr er en af Ungdommens Røde Kors’ ferielejre, der hvert år giver 85 udsatte børn i alderen 7-13 år en særlig ferieoplevelse. Børnene kommer fra familier, hvor midlerne kan være få, og som ikke har mulighed for selv at tage på sommerferie. Ferielejren giver dermed børnene oplevelser, de ellers ikke ville få, og noget at fortælle, når de igen starter i skole. Donationen går til en tur i Tivoli for de 85 børn på lejren inkl. en is og lidt lommepenge til alle børnene.
Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
Ungdommens røde kors
Støttet beløb
43.875 kr., år 2022
Delmål
Alle med fra start

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har deltaget i møderne med de andre lejrledere og delt ud af vores gode erfaringer, samt fået inspiration til aktiviteter på vores lejr til næste år.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi havde en masse meget glade børn med hjem fra WOW park! De sidste dage på lejren blev der snakket meget om de ting de havde prøvet i parken, og hvordan de glædede sig til at fortælle både forældre og klassekammerater om det når de kom hjem. Vi oplevede desuden at der var mange af de børn der havde været med før der allerede da de kom på lejren glædede sig helt vildt til at de igen skulle i WOW park med os.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Børnene elskede WOW park. På trods af noget regn var børnene ude hele dagen og prøve alt lige fra trampoliner, vilde rutsjebaner, høje forhindringsbaner og klappe søde geder. Da vi skulle tilbage til lejren igen, var det med en bus fyldt med trætte unger, der havde haft en mega fed dag.

Delmål

Alle med fra start

Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.

Mere om vores fokusområde Alle med fra start