Om donationen
For børn, der kommer fra socialt udsatte familier, er sommerferien ofte noget, der ikke ses frem til. Primilejren er en ferielejr under Ungdommens Røde Kors, som hvert år tilbyder en uges ferie til 60 socialt udsatte børn. Børnene har alle noget at slås med i hverdagen, heriblandt traumatiske oplevelser og økonomiske problemer. Gennem ugen får børnene et afbræk fra deres hverdag og oplevelser, de ellers ikke ville have mulighed for. Donationen skal gå til en udflugt til Legoland eller lignede for alle børnene. TrygFonden har siden 2011 støttet udflugter i forbindelse med Primilejren.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- Ungdommens Røde Kors
- Støttet beløb
- 35.000 kr., år 2015
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi har hørt fra en del indstillere, at de børn de har fået hjem i høj grad er blevet mere aktive i forhold til at indgå i et fællesskab. De har fået mod til at byde ind og selv tage initiativ til at indgå i et fællesskab. Det er fantastisk dejligt at få disse tilkendegivelser, da det viser at vi i høj grad giver børnene noget med hjem som de kan bruge i forhold til fællesskaber i deres hverdagsliv.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi oplevede nogle børn, der var rigtig glade for turene ud af huset. I år havde vi valgt at gøre det lidt anderledes idet vi ikke kunne få samme aftale med Legoland som sidste år. Vi valgte derfor at bowle, besøge en legepark og i svømmehallen. Alle 3 aktiviteter blev en succes og vi oplevede at alle børn hyggede sig og ingen stod uden for aktiviteterne. Alle var en del af turene og vores mål med at få børnene til at føle sig som et fællesskab blev indfriet. Efterfølgende har vi hørt fra flere indstillere, at de børn de har fået hjem har fået en masse positive oplevelser med i bagagen og de har fået mere mod til at indgå i fællesskaber.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
De aktiviteter vi valgte i år (ture ud af huset) bidrog i høj grad til at skabe følelsen af at være noget særligt, at indgå i et fællesskab. Vi bookede en bowlinghal kun til os og en svømmehal kun til os. Det at det kun var os der var der bidrog i høj grad til at vi var sammen om noget og vi var en gruppe. Alle var en del af aktiviteterne og alle havde store smil på læben hele dagen igennem