Om donationen
- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Nordjysk Fødevareoverskud
- Støttet beløb
- 250.000 kr., år 2022
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Som beskrevet, har donationen fra TrygFonden været en forudsætning for succesen med den ekstra indsats overfor ukrainske flygtninge. Kontrakten med den ukrainske flygtning udløber den 31. december. Vi har en skrøbelig økonomi, der bygger på donationer fra private fonde. Derfor er vi nødt til at ansætte medarbejdere ud fra givne donationer. Heldigvis har TrygFondens Nordjyske afdeling doneret et tilsvarende beløb for det næste halve år og vi har straks forlænget kontrakten med Ivan.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Takket være donationen fra TrygFonden, har vi været i stand til at ansætte en ukrainsk flygtning og har desuden ansat en medarbejder i flexjob. Begge medarbejdere har været en uvurderlig hjælp i det daglige arbejde med at hjælpe de ukrainske flygtninge. Vi har oprettet tre hotspots, hvor vi på tre dage kører ud med gratis overskudsmad til 100 - 120 ukrainske familier. Samtidig har vi øget udlevering fra lageret fra 25 til 35 familier pr. dag. Det betyder, at vi ikke behøver at afvise familier.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi er nået ud til mange ukrainske familier. Tallene, der er angivet dækker over 100 - 120 familier ved hotspots pr. uge og cirka 50 familier ved lageret pr. uge. Vi har aflyst udlevering ved hotspots et par gange på grund af mangel på overskudsmad. Det er nødvendigt at fokusere på indsamling af mere overskudsmad. Vi ved, at der er meget mere at hente. Det bliver udfordringen i det nye år.
Delmål
Fællesskaber for alle
Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle