Ung-til-ung Hovedstaden

For langt hovedparten af projektets aktiviteter gælder det, at de videreføres efter projektperioden. Det gælder: - De lokale grupper: Med undtagelse af gruppen på Bornholm, der måtte lukke i efteråret 2018, kører alle 11 lokale grupper videre i 2019. Som nævnt medfører den ændrede flygtningedemografi, at det i de mindre kommuner er sværere at opretholde deltagertallet og derfor på sigt også at holde sammen på en aktivitet. Det kan på sigt betyde, at vi kommer til at have færre grupper i de små kommuner og flere i de større, men for nuværende fokuserer vi på at styrke vores deltagerhvervning i de mindre kommuner, så aktiviteterne kan opretholdes - Det brede aktivitetsudbud i København: Den positive effekt af de demografiske forskydninger er, at vi oplever en voksende søgning til vores aktiviteter i Kbh. Vi forventer derfor at fastholde og udvikle viften af aktiviteter i København med MadMekka som et vigtigt omdrejningspunkt. - De større evenst som Outdoor-ture og sportsturneringerne kræver løbende fundraising. Men med den udvikling og afprøvning af metoder, som projektet har muliggjort, ser vi gode muligheder for at opnå den nødvendige finansiering til disse aktiviteter i fremtiden. - Arbejdet med uddannelsesworkshops fortsættes, udvikles og udbredes indenfor rammerne af projektet FremtidsBygger, der er støttet af Velux Fonden og Østifterne. Den udvikling og afprøvning som hovedstadsprojektet har muliggjort, har haft stor værdi for etableringen af den nye stærke fokusering på uddannelse og job-rettede arbejde, som ligger i FremtidsBygger-projektet. - Storytelling-arbejdet fortsættes i første omgang indtil sommeren 2019 med støtte fra Nordea Fonden, og efterfølgende indenfor en ny projektramme, hvor fortællearbejdet udvikles i tilknytning til mere demokratirettet arbejde med unge flygtninge.

Resultaterne i tal: Med hensyn til antallet af grupper og aktiviteter har projektet stort set nået sine mål med de justeringer, der er aftalt i forbindelse med projektstatus i marts 2018. Eneste væsentlige afvigelser fra det senest aftalte er: 1. Vi ser i 2018 et noget lavere deltagertal i de mindre kommuner end planlagt. Dette har sin årsag i, at der i de seneste år er kommet få unge flygtninge til disse kommuner, og at der blandt de eksisterende unge flygtninge sker en naturlig indflytning til København. 2. Af samme grund har vi set en stor stigning deltagelsen i vores aktiviteter i København, særligt i madfællesskabet Madmekka, der sammenlagt skønner sit deltagertal til 340 over hele perioden. 3. For at realisere vores mål for workshops og temaarrangementer om uddannelse og job, valgte vi i foråret 18 at lukke projektet Ung i Danmark og stedet bruge kræfterne på en mere sekretariatsstyret afholdelse af lokale workshops. Workshopsne har fortsat involveret unge rollemodeller kombineret med faglige oplæg og vedledning ved UU-vejledningen og Studievalg. Samlet set har vi med den prioritering ramt et antal workshops og et deltagertal der ligger noget over det planlagte. Se yderligere motivering nedenfor. Vedhæftes/eftersendes: 1.) Projektstatus fra marts 2018, 2.) Endelig leveranceoversigt. Kvalitative mål for deltagere: Efter aftale (jf. status marts 2018) er effekten af aktiviteterne for målgruppen primært blevet dokumenteret ved vores deltagersurvey i 2017, der også indgår i en samlet evaluering af vores ung-til-ung-indsatser ved Als Research jan 2018. En konklusion er her, ”at DFUNKs Ung til Ung-arbejde har særdeles god succes med at bidrage til en positiv udvikling i de unges liv på en række forskellige parametre. Deltagelse i DFUNKs aktiviteter bidrager bl.a. til at styrke de unges netværk og i forlængelse heraf at bryde den ensomhed og kedsomhed, som mange af de unge flygtninge oplever, når de kommer til Danmark.” Af specifikke surveyresultater for region hovedstaden kan fremhæves: - 93% af deltagerne svarer at aktiviteterne har være gode eller meget gode (71% meget gode) - 95% svarer at de bliver i godt humør af at være med - 94% svarer at de har lærte nogle eller mange andre unge at kende igennem aktiviteterne - 95% svarer at de bliver bedre til dansk af at deltage (65% meget bedre) - 71% svarer at de har fået et mere positivt syn på deres liv i Danmark - 56% svarer at de gennem aktiviteterne har fået større tro på egne evner. Dette billede bekræftes af den undersøgelse, vi i januar/februar 2019 har gennemført blandt samarbejdspartnere og andre interessenter. Centrale pointer er her: - At aktiviteterne rammer det helt basale behov for social kontakt til andre unge, som mange unge flygtninge har og har svært ved at få dækket andre steder. - At det uformelle samvær, måske netop på grund af det uformelle, skaber grundlag for at unge flygtninge kan udvikle deres sprog og andre kompetencer - ”det er utroligt hvor meget bedre til dansk de er blevet på rekordtid”, udtaler f.eks. lederen af et bosted på Frederiksberg. På det mere organisatoriske plan viser undersøgelsen: - At specifikke nye aktiviteter i projektet (Uddannelsesworkshops, MadMekka og Fodboldhold) rammer et centralt behov og giver interessante nye muligheder. - At DFUNK med fordel kunne bruge flere kræfter på at synliggøre sig overfor potentielle nye samarbejdspartnere, styrke de lokale frivillige organisatorisk og i det hele taget sikre en lokal tilstedeværelse (mere om dette i afsnittet nedenfor om aktiviteternes velvalgthed) - At bl.a. aktiviteter målrettet unge kvinder efterspørges. Vedhæftes/eftersendes: 3.) Surveyresultater for Hovedstaden, 4.) Rapport fra Als Research, 5.) Interessentundersøgelse Kvalitative mål for frivillige med flygtningebaggrund: De særlige mål for involveringen af unge flygtninge som frivillige er i mindre grad blevet dokumenteret. På baggrund af det generelle datamateriale konkluderer Als research dog at ”inddragelsen af flygtninge som frivillige styrker de unge såvel som projektet som helhed. De unge oplever at få styrket en række kompetencer, herunder særligt formidlingsmæssige kompetencer, mens organisationen bl.a. får nogle frivillige, der fungerer som kulturelle og sproglige brobyggere.” Generelt og ikke mindst for de aktiviteter der udviklet som det af Ung-til-ung Hovedstaden, er det vores vurdering, at vores fokusering på unge flygtninges aktive medansvar for aktiviteterne og deres mulighed for at udvikle deres engagement som frivillige har en uhyre stor værdi, både for aktiviteterne og for den enkelte unge iht de beskrevne parametre. En optælling viser, at vi i 24 lokale grupper i 2018 har haft i alt 116 unge flygtninge som frivillige, hvilket er et meget højt tal. Unge flygtninges engagement som frivillige er således noget, der i fortsat stigende grad gennemsyrer DFUNKs aktiviteter. I marts/april 2019 gennemfører vi (som del af det Tryg Fonden støttede projekt FællesSkaber) en større interview-undersøgelse, der bl.a. har til formål at generere ny dybdegående viden om den langsigtede betydning af frivilligt engagement for unge flygtninges personlige udvikling, integration og generelle samfundsengagement.

Overordnet set har de prioriterede aktiviteter i høj grad levet op til formålet. Der har været behov for justeringer nogle steder, men ikke i en grad der har rykket ved grundidéen med projektet. Særligt kan vi konkludere: - At den klassiske lokalt forankrede ung-til-ung-gruppe fortsat er et velfungerende koncept, der effektivt bringer unge sammen om meningsfulde fritidsaktiviteter. I de mindre byer har det svindende deltagergrundlag dog gjort det svært at opretholde deltagertallet. På sigt vil det kunne betyde, at nogle grupper nedlægges og kræfterne samles om andre typer af aktiviteter. Hermed berører vi et stort dilemma i prioriteringen af frivillige sociale indsatser som vores, som også flere af interviewpersonerne i vores interessentundersøgelse peger på. Nemlig at en lokal tilstedeværelse ofte er en forudsætning for at målgruppen kan finde vej til aktiviteterne, men at det omvendt kan være vanskeligt at opretholde lokale grupper, hvor deltagergrundlaget er vigende og mulighederne for hvervning af frivillige få (mere om vores svar på dette under forankring). - At nye fællesregionale aktiviteter, frem for alt MadMekka og Outdoor, samt sportshold, er uhyre velfungerende supplementer til den klassiske ung-til-ung-gruppe, som der med det voksende antal unge flygtninge i de større byer vil være grundlag for fortsat at udvikle og udbrede. - At det i det uddannelses- og jobrettede arbejde har været klogt at satse på de sekretariatsstyrede lokale workshops frem for Ung-Danmark-projektets mindre effektive arbejdsform. Der er en stor værdi i involveringen af unge flygtninge som rollemodeller i de lokale workshops, men de organisatoriske opgaver, der oprindeligt har ligget i Ung-i Danmark-projektet har været vanskelige for disse frivillige at løfte på egen hånd, ligesom det har været vanskeligt at samle deltagere til regionalt baserede arrangementer. - At vi har haft et stort udbytte af det fokus, der igennem hele projektet har været på synergien imellem aktiviteterne. At projektet har rummet en bred vifte af forbundne aktiviteter målrettet unge flygtninge har givet os mulighed for at skabe overgange for den enkelte unge, der på flere måder har styrket han/hendes personlige udviklingsmuligheder. Herunder udviklingen fra deltager til frivillig.