Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Unge mellem bobler og beskeder

Røde Kors

Om donationen

Donationen går til en indsats, der skal bekæmpe ensomhed og mental mistrivsel blandt unge. I samarbejde med den digitale opslagstavle Boblberg vil Røde Kors udvikle og teste datadrevne rapporter og digitale værktøjer, som skal gøre kommuner og civilsamfund i stand til at reagere hurtigere og mere præcist på fællesskabsudfordringer blandt unge. Boblberg, hvor man kan finde eller tilbyde fællesskaber ved at oprette en ’boble’, har mere end 425.000 brugere i Danmark, og 21 pct. af alle unge danskere mellem 15-24 år er på platformen. I projektet vil man analysere data fra platformen og identificere tendenser, nye behov og muligheder for unge. Ambitionen er at spotte tendenser blandt unge og samtidig få mere viden om fællesskaber, og hvilke udfordringer der fylder hos de unge, som bruger Boblberg. Projektet varer frem til 2024, og målet er at give de unge bedre muligheder for at finde præcis det fællesskab, de leder efter, og samtidig kvalificere kommunerne og civilsamfundets arbejde med at reagere hurtigere og mere præcist på lokale, regionale eller nationale fællesskabsudfordringer.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Røde Kors
Støttet beløb
2.786.250 kr., år 2022
Delmål
Klar til livet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Analysemodellen er implementeret på selve Boblberg-platformen, således at der automatisk kan generes både nationale og kommunale analyserapporter ad hoc. Det betyder, at i alt 53 kommuner, der har fået eller får analyser i projektperioden (10 distribueret, 43 aftalt), mindst én gang årligt fremover vil modtage nye, opdaterede rapporter, som dermed kan bidrage til at fastholde fokus på unges mistrivsel og fællesskabsønsker

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Der er udviklet og implementeret automatiserede kommunerapporter (benchmarkværktøj), som rapporterer unges mental trivsel. Værktøjet er udviklet sammen med 2 kommuner, distribueret til 10 kommuner og aftaler om med 43 kommuner. Disse succeskriterier er således indfriet. Projektet har dog ikke fået den forventede presseomtale. Til gengæld deltog flere end 200 repræsentanter fra 2 kommuner kommuner og forskellige organisationer i projektets online konference.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektets hovedprodukt, det kommunale benchmarkværktøj, viste sig i dialog med samarbejdskommunerne at blive bedst implementeret som en 'pdf-rapport', som kan distribueres rundt blandt kommunens medarbejdere pr. mail fremfor et mere digitalt produkt, som kan tilgås løbende. Derudover viste analyserne, at der ikke var signifikant forskel på, hvad unge mennesker på platformen havde af trivselsudfordringer eller fællesskabsønsker, hvilket gjorde det svært at formidle et tydeligt ungefokus.

Delmål

Klar til livet

Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.



Mere om vores fokusområde Klar til livet