UTURN II

TrygFonden støttede dele af projektet. Eksempelvis blev der ikke tildelt støtte til baggrundsdokumentet om UTURN i form af en dokumentar, foredrag og dele af ovenstående. Alligevel blev følgende realiseret: 1). Facebook blev den direkte "henvendelseskanal" til danskerne. I perioden uploadede DR, DocEye og Chris MacDonald løbende indhold som understøttede hvert enkelt afsnit. Denne del af forankringen og formidlingen blev en større succes end ventet. Mange danskere fandt stor inspiration ad den vej. Et enkelt klip nåede knap 1.000.000 visninger - temaet var lyst og motivation. 2. Et samarbejde med Diabetesforeningen blev etableret tidligt i projektet. Foreningen gjorde mange tiltag i løbet af perioden med formidling af projektet, beskrivelse og portrætter af de enkelte deltagere og naturligvis formidling af kost og træningsplaner. Foreningen havde i disse perioder markant mere trafik, læsning og interesse på deres platforme fra medlemmerne. 3). DR.DK/Skole udarbejdede tillige et undervisningsprojekt som er rettet mod gymnasier og folkeskole.

1). Programserien konkluderede og kommunikerede, at det i den grad kan betale sig at investere i forebyggende behandling (med vores projekt som case). Her er som uddybning konsulent og forsker Camilla Sortsøs analyse til vores projekt: • Resultaterne fra u-turn interventionen viser, at interventionen flytter knap 60% (57%) fra at modtage glykæmisk behandling for deres diabetes til ikke længere at modtage behandling over 12 mdr. Herudover nedsættes 76% af de mere behandlingskrævende patienters behov for glykæmisk behandling. • Hvis det antages, at patienterne kan fastholde dette resultat i de følgende år, opnås herved en livskvalitetsgevinst samt en livsforlængende gevinst i forhold til det forventede forløb af diabetes, hvor patienten over tid udvikler komplikationer til sin sygdom og ultimativt dør tidligere end ellers forventet. Som udgangspunkt må det antages at sygdommen udsættes. Vi kan ikke udtale os om, hvorvidt patienterne på et senere tidspunkt bliver behandlingskrævende. • Der er tale om en meget selekteret gruppe af ressourcestærke patienter og kun tale om 62 personer. Hvis vi regner med, at 100 patienter gennemgår u-turn programmet til 41.678 DKK per patient vil dette medføre, at 58 er behandlingsfrie efter 12 måneder (heraf var 1 initialt behandlingsfri, men denne person medtages blandt de resterende behandlingsfrie, da det må antages at personen var i høj risiko for at blive behandlingskrævende, hvis ikke denne havde deltaget i interventionen). Dette betyder, at interventionen koster 71.859 DKK per patient, der opnår at blive behandlingsfri. Omkostnings-effektivitetsestimater for u-turn baseret på Diabetes Impact Study • I de følgende beregninger anvendes meget grove overslag for at give en indikation af omkostningseffektiviteten af interventionen. • Det skal understreges, at estimaterne fra Diabetes Impact Study er baseret på beregninger for hele den danske diabetespopulation og baggrundsbefolkning. U-turn derimod er baseret på en selekteret gruppe af diabetikere. Hvor Diabetes Impact Study har analyseret på et livstidsperspektiv er u-turn baseret på et enkelt års follow-up. • Det er sjældent at behandlinger er omkostningseffektive over ét år, grundet sygdommens kronicitet med belastning længere henne i patientforløbet. Investeringer bør derfor ses i et langtidsperspektiv. • Det er dette lys, at de nedenstående kommentarer skal ses. Beregninger • Beregnet på baggrund af Diabetes Impact Study anvender patienter uden komplikationer i gennemsnit 2.317 DKK mere end baggrundsbefolkningen om året til medicin og 4.219 DKK mere i sundhedsvæsenet. Disse omkostninger opskaleres ift. nationalt prisindeks idet omkostningerne er beregnet fra 2011. Dette er baseret på en antagelse om, at interventionspersonerne opfører sig som baggrundsbefolkningen uden diabetes i forhold til medicin og sundhedsvæsensanvendelse, hvilket formentlig ikke er realistisk, idet de stadig vil anses for at være i risikogruppen og derved formentlig vil tjekkes hyppigere. • I ovenstående estimat er udelukkende kigget på omkostningsforskellen mellem patienterne i interventionen og den gennemsnitlige diabetiker uden komplikationer. Over et livsperspektiv vil patienter med diabetes udvikle komplikationer til deres diabetes. Det er disse komplikationer der er dyre samfundsøkonomisk. Vi har ikke mulighed for at sige hvorvidt patienterne forbliver diabetesfri eller sygdommen blot udskydes og herved heller ikke udtale os om deres risiko for at udvikle komplikationer. Hvis dette perspektiv alligevel skal forsøges inddraget, i og med at det må antages, at patienter der er behandlingsfri, alt andet lige må det også antages, ikke at have den samme risiko for at udvikle komplikationer til deres diabetes. Tal fra 2015 viste: 1) At der i gennemsnit var 5% risiko for at patienter i komplikationsgruppe 0 udviklede mindre komplikationer. 2) At der var omkring 7% risiko for at patienter med mindre komplikationer udviklede svære komplikationer. 3) At patienterne i gennemsnit tilbringer omkring 20-25 år, inden de udvikler mindre komplikationer, og omkring 10-15 år inden de udvikler svære komplikationer. Dvs. at interventionens omkostningseffektivitet reelt set bør betragtes over denne tidsperiode, når komplikationsstatus inddrages. Når besparelser indtræffer så langt fremme i tiden, vil der almindeligvis anvendes diskontering af resultaterne. For at komme ud over dette, i de nedenstående overslagsberegninger, anvendes i stedet konservative progressionsrater på henholdsvis 3% og 4% for årlig risiko for at udvikle komplikationer. Som tidligere nævnt, baseret på en antagelse om, at interventionspersonerne opfører sig som baggrundsbefolkningen uden diabetes i forhold til medicin og sundhedsvæsensanvendelse, koster en diabetiker uden komplikationer 6.536 DKK mere end baggrundsbefolkningen til medicin og behandling. Patienter i komplikationsgruppe 1 koster 24.500 DKK mere per år til medicin og behandling end baggrundsbefolkningen. For patienter i komplikationsgruppe 2 er det samme tal 55.000 DKK. Inddrages desuden de additionelle omkostninger til pleje, hvor der er en additionel omkostning på henholdsvis 2.000 DKK, 17.814 DKK og 66.957 DKK for de tre komplikationsgrupper, estimeres den årlige besparelse at være 10.589 DKK per patient, der opnår at blive behandlingsfri. Hvis fravær fra arbejdspladsen inddrages, hvor de additionelle omkostninger er henholdsvis 1.986, 3.305, 3.273 DKK for de tre komplikationsgrupper vil den årlige besparelse estimeres til 12.778 DKK per patient der opnår at blive behandlingsfri. I ovenstående beregninger er følgende faktorer ikke inddraget: • En række omkostningskomponenter relevante i et samfundsøkonomisk perspektiv baseret på gennemsnitsomkostninger: o Patienternes eget tidsforbrug samt pårørendes på at håndtere sygdommen o Langtidsfravær og risiko for at forlade arbejdsmarkedet tidligere o Patientens effektivitet på arbejdsmarkedet o Patientens behov for hjælpemidler o Omkostninger til uddannelse, forebyggelse, psykologhjælp mv. o Afskrivning på materiel i hospitalsvæsenet I ovenstående er desuden ikke inkluderet en værdisættelse af patientens højnede livskvalitet samt reducerede risiko for at dø qua interventionen. Dette er samfundet generelt villig til at betale for. Desuden værdisættes ikke, at der udover at være 58% af patienterne, der opnår at blive behandlingsfrie, også for flere af de resterende patienter opnås reduktion i deres medicinbehov (38% af de mere behandlingskrævende patienters behov for glykæmisk behandling nedsættes, idet patienterne flyttes fra grad 4-7 til 0-3). Denne reduktion i behandlingsniveau må alt andet lige antages at medføre en reduktion i patienters risiko for at udvikle komplikationer til deres sygdom. Dette er ikke medtaget i beregningerne Forbehold • Det er vigtigt at understrege, at ovenstående overslagsberegninger ikke tager højde for den dynamik og kompleksitet en kronisk sygdom som diabetes indebærer. • Patienterne i interventionen repræsenterer ikke gennemsnitspatienter, som er dem, vi som udgangspunkt regner med i ovenstående analyse. Patienterne må forventes generelt at være mere raske og have en større behandlingskomplians samt et højere socioøkonomisk niveau og større ressourcer i forhold til at håndtere deres sygdom (deraf de er udvalgt og har indvilget i at deltage). Dette betyder, at patienternes risiko for at udvikle komplikationer til deres sygdom formentlig som udgangspunkt er lavere end den gennemsnitlige patient i komplikationsgruppe 0. • Vi regner her med, at risikoen for at udvikle komplikationer indtræder allerede fra første år efter man er diagnosticeret. Dette er formentlig ikke realistisk for de patienter der udvælges til at deltage i interventionen. Der er anvendt nedskalerede risikoestimater for progression. • Hvis denne intervention blev implementeret ville det formentlig være en meget selekteret gruppe af patienter, der ville opnå så gode behandlingsresultater, som ses her. Jo større en gruppe, der blev inkluderet, des lavere ville succesraten formentlig være. Herved vil omkostningseffektiviteten tilsvarende falde. • Livsstilsinterventioner er fundet meget svære for borgere at fastholde, og i beregningerne tages udgangspunkt i, at patienterne fastholder deres resultater over tid uden en meromkostning til opfølgning. • Omkostningsestimaterne er baseret på 2011 estimater opskalerede i forhold til december 2011 prisindeks på 96.2. • Længere follow-up tid samt omkostningsestimater for en relevant kontrolgruppe ville muliggøre langt mere robuste analyser af omkostningseffektiviteten. 2). Dette var projektets overordnede ambition - som blev indfriet. UTURN II viste, at det er muligt med kost og motion – en samlet intervention – at bremse sygdomsudviklingen hos en gruppe danskere med type 2 diabetes. Vi fik vist, at UTURN kan betragtes som et alternativ til medicin. Deltagerne i TV-projektet oplevede alle store gevinster ved livsstilsændringen: udover en generelt bedre trivsel både mentalt og fysisk, blev deltagernes blodsukker-regulering forbedret væsentligt. Således opnåede alle seks personer at formindske deres medicinforbrug markant undervejs i forløbet, og 4 ud af 6 blev helt diabetes-medicin-fri. Her er gruppens resultater: MICHAEL PETERSEN, 37 år fra Herlev: Michael fik undervejs reduceret sin blodtryks- og blodfortyndende medicin, og kunne stoppe med dagligt at sprøjte sig med “Victoza” og tage 2 stk. piller (Metformin) mod sukkersygen. SØREN BRAM, 32 år fra Haslev: Søren tog indledningsvis 2 piller (metformin) dagligt mod sin sukkersyge, men blev medicinfri under forløbet. TORBEN JØRGENSEN, 66 år fra Roskilde: Torben gik fra 2 stk. diabetes-piller (metformin) om dagen - til ikke at tage medicin mod sin sukkersyge. TINA SPANGE MAINZ, 41 år fra Værløse: Tina tog indledningsvis 4 stk. piller (metformin) dagligt, men endte med at blive diabetes-medicinfri. CHRISTINA HAGMAN, 50 år fra Karlslunde: Christina tog indledningsvis 2 stk. diabetes-piller (metformin) dagligt, og blev reduceret til én pille om dagen. PIA JENSEN, 48 år fra Hvidovre: Pia blev fri for sin kolesterol- og blodtryks-medicin under U-turn, og blev reduceret fra 4 stk. daglige piller (metformin) til 1 pille mod sin type 2 diabetes. Tv-gruppens flotte resultater lægger sig tæt op af forskningsprojektets, hvor 56 % blev diabetes-medicinfri, mens hele 73% blev reduceret i deres medicin mod type 2 diabetes. TV-deltagernes resultater kan ses mere detaljeret i rapporten, som også er fremsendt til TrygFonden. 3). Det lykkedes ovenud at involvere danskerne i UTURN. Indledningsvis blev UTURN II dokumenteret på TV for at skabe opmærksomhed omkring livsstilssygdomme og dette blev fulgt op af klip på facebook (se også seertal og visningstal andetsteds i besvarelsen). Som det bedste redskab til at få vurderet om danskerne så blev involveret, interesseret og inspireret fik vi lavet en undersøgelse af Megafon. MEGAFON spurgte mere end 1000 respondenter. I forbindelse med visningen på DR1 – 9 programmer med mere end 500.000 seere pr. Afsnit i gennemsnit – kender 2 ud af 3 danskere begrebet. Cirka hver tredje dansker har drøftet seriens indhold med andre (kollegaer, familie etc.), mens hver femte har reflekteret over egen søvn, kost eller motion. Det er naturligvis glædeligt med disse fakta idet formålet med den omfattende formidling har været at inspirere danskerne gennem oplysning. MEGAFONs rapport er vedlagt. 4). Presseomtalen af UTURN II er opsummeret her: Diabetes medlemsbladet februar 2017 - artikel ’Kan sund livsstil virke som motion’ Diabetes.dk 13/2-2017 – artikel ’Flere vil have viden om type 2diabetes efter tv program’ Af 2 omgang var deltagere fra projektet i Aftenshowet. Artikler fra DR.dk: 2/3-2017 ’Forskning: Mange med type 2-diabetes kan 'helbredes' med sund livsstil’ 5/1-2017 ’Forskningsprojekt: Kan diabetes 2 behandles uden medicin? 5/1-2017 ’Mød U-turn deltagerne, der skal forsøge at slippe fri af medicin’ 28/12-2016 ’U-turn 2 - Kan type 2- diabetikere leve et liv uden medicin?’ 16/2-2017 ’U-turn: Flere er 'kureret' for diabetes efter ni måneders sund livsstil’ 2/3-2017 ’U-turn: Sådan går det de seks deltagere i dag’ 26/1-2017 ’U-turn: Tre måneders træning gør deltagerne markant sundere’ 2/2-2017 ’U-turn: Deltagerne ser med egne øjne de voldsomme konsekvenser af diabetes’ 16/2-2017 ’Chris MacDonald: Hvis du ryger, så stå ved konsekvenserne’ 23/2-2017 ’Chris MacDonald: Vigtigt at skabe en hverdag uden kronisk stress’ 9/2-2017 ’Chris MacDonald: Vores krop kan ikke tåle det moderne liv’ 2/2-2017 ’Chris MacDonald: Det er ikke lysten, der driver en sund livsstil’ 26/1-2017 ’Chris MacDonald: Sindssygt vigtigt at prioritere en god nats søvn’ 10/4-2017 Kronik i Politikken Chris MacDonald: Vores livsstil er sygelig. Det er ikke ekstremt at være fysisk aktiv i halvanden time om dagen. Det ekstreme er at være fysisk inaktiv i godt 22,5 timer Radio Februar 2017 - Søren Bram i P4 weekend og snakke om U-turn Marts 2017 – Bente Klarlund og Christin Hagman på P1 16/8-2017 Politikken forside: ´Træning og sund mad kan fjerne type 2-diabetes’ 5. Kendskabsgraden til UTURN er meget høj. det skyldes selvsagt den massive dækning gennem nu 20 tv-afsnit, web, Some og undervisningsprojekterne. UTURN må idag betegnes som et af de mest kendte brands der behandler livsstil og sygdom. Perioden dækker 4 år og generelt er målet om at skabe et dokument som forener forskning, formidling i første instans kombineret med inspiration til adfærdsændring i næste instans lykkedes. Megafonmålingen viser at ca. 2 ud af 3 danskere kender UTURN. Hvis UTURN skal tages til næste niveau kræver det et projekt der udover ovennævnte også inddrager et politisk niveau og flere andre aktører.

UTURN II hviler på et videnskabeligt grundlag udviklet af Chris MacDonald og Bente Klarlund. Overordnet set var resultater og erfaringer fra UTURN I basis for UTURN II. Derfor ramte vi præcist med at skabe det rette fundment. Udover erfaringerne fra UTURN I har hele det videnskabelige bagkatalog fra CFAS sikret at kost- og motionsplaner var tilrettelagt korrekt ligesom den løbende monitorering af processen og deltagerne var optimal. Men det er også her økonomien sætter grænserne. Der kunne være flere tiltag, som samlet set ville have udvidet projektet markant. Først og fremmest følgende: 1). Et delprojekt med UTURN-grupper rundt omkring i landet, hvor fokus var på gruppedynamik, sammenhold og dermed et forsøg på at teste hvor langt man kan nå med livsstilsændring i lokalt regi uden nødvendigvis den store supervisionsindsats, investering og lignende. 2). En mere direkte politisk eller offentlig involvering, hvor ledende instanser på området ønsker at teste muligheden for forebyggende arbejde i felten. 3). Udvide fortællingen om menneskets store forvandling de sidste 2 generationer. Mennesket har de sidste 50-70 år ændret livsstil og levevis i et omfang der er større end de øvrige ca. 10.000 generationer tilsammen. Vi er som befolkning nød til at forstå og forholde os til det faktum, at den nuværende levevis er årsagen til at vi dør og at vi lever ekstremt (usundt), men føler os normale. 4). Endnu et casebaseret studie kunne være tilføjet eller bør fremtidigt tilføjes - eventuelt i et miljø udfordret af dogmer og rutiner. Det kunne være en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution.