Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Værdifulde fællesskaber

Kirkens Korshær

Om donationen

Børnecaféen på Bornholm tilbyder et fællesskab og støtte til 27 udsatte børn og unge samt deres familier gennem aktiviteter og samvær. Med donationen kan aktiviteterne fortsætte med bl.a. kreativt værksted, brætspil, læsning og fri leg samt fællesspisning med børn og familier. Muligheden for at mødes giver ro og støtte til familierne og et sted, hvor de kan få gode oplevelser sammen med andre.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Kirkens Korshær
Støttet beløb
252.600 kr., år 2023
Delmål
Alle med fra start

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Dét at Børnecaféen kunne fortsætte i 2024 - og nu også i 2025 - har gjort, at vi kan tilbyde et stabilt tilbud i trygge og forudsigelige rammer, som flere og flere vil gøre brug af. Vi er nu kendte ansigter i Bornholms Børnealliance under Bornholms Regionskommune og har gode kontakter hos forskellige instanser, som er med til at gøre Børnecaféen levedygtig og fast integreret i civilsamfundsindsatsen for sårbare børn og unge på Bornholm.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi oplever en stærk fællesskabsfølelse hos de børn og unge samt deres familier som kommer i Børnecaféen. Der er dannet gode relationer på tværs af familier og kulturer samt en tryg og tillidsfuld relation til personalet i Børnecaféen via vores aktiviteter både i og udenfor Børnecaféen. Aktiviteterne og den ekstra støtte bliver nu efterspurgt, og traditionerne vi har fået opbygget, betyder meget for dem. Flere af de familier, hvor børnene ikke går i skole eller institution, har fået et netværk.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Kombinationen af fællesskabende aktiviteter og fællesspisning har vist sig at være rigtig godt for familierne, og det vil vi forsøge at bidrage mere med. Altså udflugter, hvor børn og unge får et pusterum fra hverdagen og mærker nærværet og engagement både fra forældre og Børnecaféens personale under aktiviteten. Vi vil også gerne bidrage med aktiviteter, hvor man lærer at mestre dagligdagsfærdigheder og at indgå i andre sociale relationer som fx en lejrtur.

Delmål

Alle med fra start

Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.

Mere om vores fokusområde Alle med fra start