Verdens værste ventetid

Den måde vi har arbejdet på i dette projekt er godt forankret i vores organisation. Som vi oprindelig har skrevet er udfordringen, at flere og flere unge søger vores hjælp. Dette gør at vi er udfordret på de ressourcer vi har til rådighed sat overfor det antal af unge som opsøger vores hjælp. Her har vi fortsat brug for den hjælp vi kan få, for at kunne yde en indsats til de nye unge som løbende kontakter os.

Målet er i høj grad blevet indfriet, da vi med disse midler har kunnet hjælpe nogle unge som ellers måtte vente på hjælpen, og derudover har resultaterne af hjælpen også vist sig at være tilfredsstillende.

Vores mål var at give en hurtigere og specialiseret hjælp til de unge i målgruppen. Og herunder, at give dem et rum hvor de kunne spejle sig i andre unge og blive inspireret til at gøre ting på nye måder, som ville kunne gøre deres liv mere tilfredsstillende. Det synes vi projektet kom i mål med. Når det så er sagt så har vi hele tiden for øje om det vi gør kan blive bedre. Og det med at kunne gøre noget anderledes er nærmest en indbygget del at vores metode. Vi arbejder differentieret og har fokus på at skræddersy vores indsats så den er tilpasset det enkelte gruppemedlem samt gruppen som helhed. Og vi prøver at drage erfaringer fra hver enkelt forløb, så vi kan bringe denne viden i spil i et nyt forløb. Vi laver målinger i hver enkelt gruppesession som måler på om indsatsen giver et udbytte og anvender et måleredskab som måler på om den leverede indsats i dagens session var passende for den enkelte unge. Dette gør vi for netop at kunne fange op om der er noget som skal rettes til undervejs og som skal være anderledes. Dette gruppeforløb har ikke givet anledning til at vi generelt vi gøre noget anderledes, udover det specifikt hele tiden er noget vi reflekterer over, og som vi i forvejen gør fra forløb til forløb, da alle grupper er forskellige fordi de unge er forskellige, trods det fælles tema de kommer med.