Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Voldens mange ansigter

Foreningen Kvindekrisecentret Bornholm

Om donationen

Jo hurtigere en voldsramt kvinde tilbydes rådgivning, des hurtigere vil hun komme på ret kurs og undgå mere mistrivsel for sig selv og sine børn. I dag findes der ikke et tilbud om voldsfaglig rådgivning til kvinder og børn på Bornholm, som ikke har brug for at flytte på et krisecenter. Med donationen vil Kvindekrisecenter Bornholm derfor undersøge effekten af at tilbyde kvinder og børn adgang til voldsfaglig hjælp ved at tilbyde 10 samtaler, som den enkelte kvinde kan modtage gennem krisecentret. Der vil også blive oprettet en børnegruppe, hvor otte børn mødes i et forløb. Den udvidede hjælp skal medvirke til, at kvinder og børn hurtigere får den rette hjælp til at komme væk fra volden og begynde på en ny hverdag.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Foreningen Kvindekrisecentret Bornholm
Støttet beløb
2.154.420 kr., år 2022
Delmål
Fællesskaber for alle

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet er forankret i lokalsamfundet målt i det store antal henvendelser, der er støt stigende i anden halvdel af perioden. Samtidig har projektet også opnået større kendskab hos offentligt ansatte. Dog må vi erkende at det ikke har været muligt at forankre projektet organisatorisk i kommunen, da myndighedspersoner, som sagsbehandlere, politi m.fl. har manglende voldsfaglig viden. Vi tilstræber i kommende projekt at etablere en voldsfaglig ”task force” på tværs af alle myndigheder.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Igennem projektforløbet har der været 155 indskrevne i forløb. 66 aktive forløb og 89 afsluttede. Herunder 131 kvinder, 11 mænd, 4 par, 20 børn, 9 familieforløb. Et væsentligt element i rådgivningen er at kvinderne lærer om, hvordan volden kommer til udtryk i dagligdagen, lærer om voldsspiralen, får redskaber til at opdage de tidlige tegn på vold og hvilke tiltag, der modvirker, at volden eskalerer, - ikke mindst hvornår forholdet er så usundt/farligt, at relationen helt skal afbrydes.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi gentænker strategien med børnegrupper. Dels er nogle børn utrygge ved at deltage uden en forælder; dels er forældrene utrygge ved at deres barn deler hændelser fra hjemmet med andre børn, som vil have svært ved at overholde fortrolighed. Dvs. fortællingerne kan sprede sig i lokalsamfundet; dels kan den forælder, der udøver vold nægte tilladelse til at barnet deltager i et gruppeforløb. Indtil videre har projektet eksperimenteret med at etablere ”familieforløb”.

Delmål

Fællesskaber for alle

Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle