Volley piger i fokus

Den ovennævnte problemstilling med vores klubber er også en forhindring i forhold til forankringen. Vi kan se tilbage på et projekt, hvor vi godt kunne have brugt et år mere på at ændre kulturen omkring motions volleyball for unge mennesker i vores klubber. Vi kan ikke være helt tilfredse med at vi kun tæller 11 klubber, der i vores øjne har taget de nødvendige skridt, for at gøre sig selv meget mere attraktive for målgruppen. Der er plads til forbedring på dette punkt og potentialet er så stort. Vi har opdaget at Volleyball ikke fejler noget som spil, hvis det gøres på den rigtige måde og derfor er arbejdet med vores klubber heller ikke helt slut endnu, fordi vi synes der ligger et kæmpe potentiale i at få flere til at spille volleyball, hvis vi kan flyttes vores klubber lidt mere. Der er selvfølgelig også en del positive ting omkring forankringen af projektet. Vi har nogle klubber der har taget store skridt, vi har et samarbejde i Gentofte mellem kommune og klub, der sikrer at indsatsen på gymnasierne kan fortsætte her efter projektets udløb og vi har allerede 6 klubber igang med efter-skole volley efter projektets udløb, så i forhold til vores mål er vi godt tilfredse med store dele af dem, men håber at vi kan få flyttet vores klubber lidt længere mod en bredde-motions orienteret indsats snarere end en elitær indsats. Vi må også nævne en helt fantastisk succes hvor vi havde pilotprojekt på drenge/pige kombineret undervisning. Læreren der nu står for frivillig volleyball har så mange deltagere og så mange glade deltagere at de i juleferien 18/19 plagede ham om at fortsætte træningen, fordi de ville mødes og spille volley - i øvrigt står den lærer fortsat for at lave efter-skole volley nu. Vi har ikke en klub der, men gymnasiet er nærmest blevet en klub i stedet.

Overordnet set synes vi at projektet har været en succes. Vi har nået mange af de ovenover beskrevne mål og være tæt på resten. Det er i og for sig rigtig fint, men det der har givet os mindst lige så meget som de beskrevne mål, er at vi er blevet væsentlig klogere på vores udfordringer med denne målgruppe af gymnasiepiger og gymnasieelever generelt. Helt kort beskrevet har vi nået følgende: - Besøgt 34 gymnasier og haft minimum 5 forløb på disse - yderligere besøg på 3 gymnasier med 1-3 undervisningsgange. - Arbejdet med 17 klubber om hvad et godt miljø for gymnasieelever indebærer - Allerede på nuværende tidspunkt haft 6 gymnasier/klubber, der har fortsat med efterskolevolley og etableret samarbejde mellem kommune + volleyklub om fortsat indsats på gymnasieområdet. - Haft stor succes med at klæde lærerne på til at undervise i volleyball i gymnasietimerne, ved at bruge dem aktivt i "efter skole" undervisningerne på over halvdelen af vores forløb. - Fået utrolig god feedback fra eleverne på tilbuddet, dette set både ud fra mundtlig feedback og deltagerniveau. - Vurderet gennemsnitlige deltagerniveau er omkring 20 pr træningsgang, nogen steder helt op til 38 deltagere ved en træning. - Antallet af elever der har været involveret i "efter skole volley" var skudt lidt højt og vi når derfor ikke helt op på de 1000 piger der har deltaget, men vi vurderer det til at være ca. 800 piger der har deltaget i 5 forløb.

Langt hen af vejen var de ovenover beskrevne aktiviteter de rigtige. Som nævnt tidligere besluttede vi dog efter 6 måneder også at involvere drengene på gymnasierne - det har vi ikke fortrudt. Det eneste punkt vi endnu ikke har fået løst i projektet for en bred vifte af vores klubber, er hvordan vi får tilpasset klubtræningen til det denne målgruppe efterspørger. Vores klubber er for langt væk fra de unges travle virkelighed. Vi vurderer at det kun er 1/3 af vores klubber, der rent strukturelt er i stand til at tilbyde en volleyball oplevelse for gymnasie elever, der tilsvarer det vi har kunne gøre ude på selve gymnasiet og derfor er vi ikke kommet i mål med denne vigtige post. Den overvejende årsag til dette er, at klubberne har for travlt med at få tingene til at gå op, ikke føler at de har plads og overskud til nye ikke-volleyball spillere. Er du ung og har spillet volleyball tidligere og dermed har en position, passer du godt ind i klubberne, men er du ny og bare vil hygge dig med volleyball, passer du ikke så godt ind, fordi der i mange klubber kun findes turneringshold. Vi skulle endnu tidligere have spottet, at det reelt ville blive et problem for 2/3 af klubberne at få nye spillere ind i klubben, hvis de ikke i forvejen var rimelig habile volleyballspillere. Det skyldes mangel på hal tid og trænere. Vi er dog kommet et godt stykke vej i flere klubber, ved at tilbyde nogle andre koncepter. I Kolding testes fx et pay-n-play koncept, hvor man ikke er medlem på traditionel vis hvor mange betaler et kontingent for sæsonen og så kommer til træning 2-3 gange om uge og spiller kampe i weekenden. I stedet åbnes hallen hver fredag eftermiddag og aften og så kan man betale 20 kr for at komme til volleyball og i øvrigt ikke var tvunget til at spille kampe. Det er lidt en ekstrem i den modsatte retning af traditionel foreningskultur, men det er et forsøg på at imødekomme de unges ønske om at være mindre forpligtet. I Ringe er den traditionelle volleyball kultur med at træne 2 gange om ugen og spille stævner vendt rundt ved at lade det være op til spillerne hvor meget de vil træne og hvor meget de vil spille kamp og vigtigst af alt, er træningen ikke lavet på baggrund af at købe dygtige spillere til deres senior hold, men lavet på samme premis som efter-skole volley tilbuddet på gymnasiet, alle skal kunne være med og det har været en stor succes!