Søg støtte

Søg

Fællessang i Korinth

Det er gode, gamle, danske sange, der bliver sunget, når indbyggere i det mindre fynske bysamfund Korinth hver anden uge mødes til sang og samvær.

Det er foreningen Din Fritid, som har etableret koret. Alle er velkomne – og det kan mærkes, for koret tiltrækker efterhånden folk fra et stort opland. Sangaftenerne giver mulighed for at lære hinanden bedre at kende i Korinth og omegn, og det skaber tryghed og fællesskab på tværs.
Koret holder til på byens socialpsykiatriske botilbud, og beboerne inviteres med, så de kan blive en del af fællesskabet og få mod på at deltage i aktiviteter uden for huset. Man behøver ikke at kunne synge for at være med. Og vil man helst bare lytte til sangene og nyde en kop kaffe imens, er der også plads til det. Det er fællesskabet, det handler om, og alle må være med.