Søg støtte

Søg

Ping Pong med Parkinson

Der er fart på bordtennisbolden og de kække replikker, når parkinsonramte mødes for at træne hjernen, konkurrere og ikke mindst grine sammen.

“Hold kæft, I er langsomme, man skulle tro, I havde Parkinson”.

Projekt ”Ping Pong med Parkinson” er et landsdækkende tilbud om bordtennis til parkinsonramte med det formål at forbedre deres fysiske helbred og livskvalitet. En ekstra bonus er det sociale fællesskab blandt spillerne, hvor de kan dele de udfordringer, deres sygdom giver dem, men også have det sjovt i hinandens selskab.

”Ping Pong med Parkinson” gennemføres i et samarbejde mellem Parkinsonforeningen, Bordtennis Danmark og foreningen Bat60+. Målet er at udbrede tilbuddet til bordtennisklubber og -foreninger i hele landet.