Med mere end 17.000 respondenter giver undersøgelsen ‘Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer’ et unikt indblik i befolkningens holdninger og et stærkt afsæt for at debattere, hvor trygheden er udfordret, og hvordan strukturerne omkring arbejdsmarkedet påvirker trygheden.
Sammen med Aalborg Universitet præsenterer vi resultaterne på en halvdagskonference mandag den 2. marts kl. 9:00-12.30 i Fællessalen på Christiansborg. Vi håber, at du har lyst til at være med. Der er begrænsede pladser, derfor er tilmelding nødvendig.
Konferencens tre temaer
-
Myter om generation Z
Generation Z er på vej ind på arbejdsmarkedet, og det er ikke gået stille for sig. Virksomheder og eksperter melder om særlige behov og hensyn til næste generation, men kan den tendens også findes i deres egen oplevelse af trygheden? -
Gør flexicurity os trygge nok?
Høj tryghed giver høj fleksibilitet. Den tilgang har formet rammerne om det danske arbejdsmarked siden 1899. I Danmark er vi ofte stolte af vores særlige model, men leverer modellen den nødvendige tryghed? -
De utrygge på et trygt arbejdsmarked
Mens flertallet på arbejdsmarkedet oplever at have et trygt arbejdsliv, så er der grupper, hvor hverdagen ser helt anderledes ud. Platformsarbejde og udenlandsk arbejdskraft har ikke de samme betingelser som den almene dansker. Hvordan øger vi trygheden?
Dagens program
9:00 - Velkomst
Præsentation af tema v. Beskæftigelsesministeren og TrygFonden.
9:15 - Oplæg: Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer
Resultater af undersøgelsen Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer – flexicurity og de utrygge på et trygt arbejdsmarked v. Professor Thomas Bredgaard, Lektor Stine Rasmussen og Lektor Mads Peter Klindt.
9:45 - Temasamtale i plenum
v. Martin Krasnik.
9:55 - Galleri: Det Fleksible Menneske
Beretninger fra et arbejdsmarked i forandring v. Working Poor Road Trip, Peter Rasmussen og tid til pause.
10:25 - Paneldebat
11:00 - Pause
11:05 - Oplæg: Myter om generation Z
Undersøgelsen givet et nyt blik på generation Z i en arbejdsmarkedskontekst v. Lektor Laust Høgedahl.
11:25 - Temasamtale i plenum
v. Martin Krasnik.
11:30 - Ungepanel: Myter om generation Z
Livet bag statistikkerne og de unges erfaringer med livsfaser v. Sofie Henriksen, Strategy Director i Duckwise, Kristian Chrillesen, Tømmersvend i Keld Hermann A/S, Erik Pedersen, Næstforperson i DUF og William Korte, formand i SUHM.
11:50 - Afrunding
12:00 - Frokostbowler og tak for i dag
Stående frokost på gangen.
En forudsætning for trivsel
Tryghed på arbejdsmarkedet er vigtig for både medarbejdernes trivsel, arbejdspladsernes udvikling og samfundets stabilitet. Når trygheden udfordres, påvirker det ikke kun den enkelte, men også arbejdsmarkedets evne til at tilpasse sig forandringer og virksomhedernes konkurrenceevne.
Tilmelding
Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig konferencen.