Mindst 16 procent af 0-9-årige børn har betydelige mentale helbredsproblemer, og otte procent diagnosticeres med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet, inden de fylder 10 år.
Det konkluderer rapporten ”Mental sundhed og psykisk sygdom hos de 0-9-årige børn”, der har kortlagt forekomsten af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom.
Bjørn Holstein, formand for arbejdsgruppen bag den nye rapportJo længere barnet lever med sine problemer, desto større er risikoen for, at barnet udvikler psykisk sygdom
De mange børn er i risiko for omfattende og unødvendige skadevirkninger både i barndommen, i ungdomsårene og ind i voksenlivet. Det forklarer Bjørn Holstein, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.
”Ubehandlede mentale helbredsproblemer hos et barn kan ødelægge dagligdagen både for barnet og familien, og der er risiko for, at problemerne forværres, hvis børnene går for længe uden at få den rette hjælp. Jo længere barnet lever med sine problemer, desto større er risikoen for, at barnet udvikler psykisk sygdom, som vil påvirke både skolegang, familien og samværet med jævnaldrende. På længere sigt er det barnets fremtidige uddannelse, familiedannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, der er på spil.”
De tidlige børneår har stor betydning
Aldersgruppen 0-9 år er ekstra vigtig, da det er den periode af livet, hvor omgivelserne og barnets relationelle rammer har størst betydning for, hvordan barnet udvikler sig.
Derfor er der også indsatser i bl.a. sundhedsplejen, almen praksis, dagtilbud, skolen og pædagogisk-psykologisk rådgivning, der arbejder med at opspore de børn og deres familier, der har brug for hjælp og støtte. Men vi ved ikke nok om, hvilke indsatser børnene tilbydes – og om det virker.
Rapportens kortlægning viser, at indsatserne til opsporing og behandling af børn med mentale helbredsproblemer ofte er udokumenterede, utilstrækkelige og tilfældige. Og der er et stort uudnyttet potentiale for at løfte området og lette børnenes og familiernes liv.
”Der er derfor behov for, at vi langt mere systematisk udvikler, implementerer, monitorerer og evaluerer indsatserne, så vi bliver klogere på, hvad der virker over for hvilke børn,” forklarer Bjørn Holstein.
Morten Grønbæk., formand for Vidensråd for Forebyggelse,Der er behov for en national koordineret indsats for forebyggelse og behandling af høj kvalitet
Arbejdsgruppen og Vidensråd for Forebyggelse efterlyser, at man vedtager en national strategi for børns mentale helbred. En strategi, der sikrer en sammenhæng på tværs af institutioner og sektorer i de tilbud og indsatser, der sættes i søen for et bedre mentalt helbred hos børn, siger formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk.
”Indsatser skal bygge på evidens for at være sikker på, at de virker, der hvor børnene har brug for hjælp. Rundt om i landet gennemføres mange pilotprojekter, som måske er gode, men der er behov for en national koordineret indsats for forebyggelse og behandling af høj kvalitet,” siger han.
Arbejdsgruppen bag rapporten opfordrer til, at man vedtager en national handleplan for børns mentale helbred, der hviler på følgende punkter:
- Skab sammenhæng i de mange forebyggende indsatser for børn og familier i sundheds-, social- og skolesektoren.
- Styrk mental sundhedsfremme, opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer blandt alle børn i alle kommuner.
- Styrk indsatsen i familier, hvor en eller flere forældre har mentale eller sociale problemer.
- Styrk mental sundhed ved at kvalificere opsporing og indføre forskningsbaserede indsatser til mental sundhedsfremme og forebyggelse af mentale helbredsproblemer i dagtilbud og skoler.
- Styrk viden om børns mental sundhed og mentale helbredsproblemer i alle faggrupper med kontakt til børn og familier.
- Styrk forskningen i forebyggende indsatser, der er målrettet mental sundhed, mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn.
- Monitorér implementeringen og effekterne af de indsatser, der er nævnt i punkt 1-6.