Søg støtte

Søg

Nyhed -

15 kandidater valgt til repræsentantskabet i Syddanmark

TryghedsGruppens 264.000 medlemmer i Region Syddanmark har valgt 15 kandidater til at repræsentere dem i TryghedsGruppens repræsentantskab.  Repræsentanterne får bl.a. indflydelse på medlemsbonus og TrygFondens uddelinger i regionen.


På smartphone, tablet og computer har TryghedsGruppens medlemmer i Region Syddanmark stemt til repræsentantskabsvalget i regionen. Nu er stemmerne talt op, og det står klart, hvilke 15 ud af 31 opstillede kandidater der er blevet valgt. Fem kandidater har opnået genvalg, mens ti er valgt for første gang.

Det er fantastisk, at hele 31 kandidater – der er rekord i regionen – og mere end 22.500 medlemmer ønsker at få indflydelse på TryghedsGruppens vigtige arbejde

Jens Bigum, formand for TryghedsGruppens repræsentantskab

”Medlemmerne har talt, og jeg vil gerne sige stort tillykke til de 15 valgte kandidater. Det er fantastisk, at hele 31 kandidater – der er rekord i regionen – og mere end 22.500 medlemmer ønsker at få indflydelse på TryghedsGruppens vigtige arbejde. Vores medlemsdemokrati giver medlemmerne mulighed for at bestemme, hvad vi skal arbejde for, og det er dejligt, at så mange vil give deres besyv med,” siger Jens Bigum, formand for TryghedsGruppens repræsentantskab.

Mere end 22.500 medlemmer stemte til valget, hvilket svarer til en stemmeprocent på 8,6%. Det er en stigning på 0,5 procentpoint sammenlignet med forrige valg i regionen i 2017, hvor stemmeprocenten var 8,1%.

 

De valgte repræsentanter i Region Syddanmark er:

Kandidat  Antal stemmer 
 Maria Kaspersen, Odense 2.166
 Henrik Thulstrup Bruhn, Vejle  1.607
 Lone Schultz Hedemand, Odense  1.525
 Torben Jensen, Esbjerg  1.196
 Lars Erik Hornemann, Svendborg  1.042
 Torben Struck, Højer 841
 Mikkel Linnet, Haderslev  812
 Peter Lykkegaard, Odense  802
 Ferdinand Rendebo Jepsen, Vejen  802
 Anette Petersen, Fredericia  769
 Allan Westergård Christensen, Ribe  764
 Helle Bleeg, Aabenraa  760
 Lena Baunsgaard Pedersen, Odense  711
 Henrik Puggaard, Billund  707
 Kenneth Eliasen, Tommerup  654

Har du spørgsmål?

Anne Bech Kokkenborg

Senior projektleder