Kristian Weise, underdirektør i TrygFondenVi har oplevet, at rigtig mange danske organisationer og foreninger gerne vil støtte flygtningene fra krigen i Ukraine
15 mio. kr. er blevet fordelt mellem Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet, og derudover er yderligere 11 donationer givet efter ansøgninger.
”Vi har oplevet, at rigtig mange danske organisationer og foreninger gerne vil støtte flygtningene fra krigen i Ukraine og hjælpe dem i deres nye hverdag her i Danmark. Det er fantastisk – og det er vi i TrygFonden glade for at kunne bidrage til,” fortæller Kristian Weise, underdirektør i TrygFonden.
Læs mere om de 11 donationer:
- BROEN Danmark har modtaget støtte til at hjælpe ukrainske børn og unge til en aktiv fritid i foreningslivet. Læs mere.
- Børneulykkesfonden har modtaget støtte til at skabe kreative aktiviteter og lege for de ukrainske børn på modtagecentre, opholdssteder, hospitaler o.l. Læs mere.
- Goldschmidts Musikakademi har modtaget støtte til at ukrainske børn og unge kan videreføre deres musikundervisning, samt til at voksne ukrainske flygtninge kan synge sammen.
- Kirkernes Integrations Tjeneste har modtaget støtte til at afholde sommerlejre og udflugter, der kan afhjælpe ukrainske flygtningefamiliers psykosociale udfordringer og hjælpe dem til at danne relationer med danske familier. Læs mere.
- Frivilligcenter Aabenraa har modtaget støtte til at etablere ”Café Kyiv”, hvor ukrainske flygtninge kan mødes med hinanden og danske familier. Læs mere.
- Frivilligcenter Mariagerfjord har modtaget støtte til at styrke ukrainske flygtninges netværk, hjælpe dem ind i lokale fællesskaber og bidrage til forståelsen af det danske samfund og kultur. Læs mere.
- Blå Kors i Silkeborg har modtaget støtte til at koordinere og formidle tilbud og initiativer i området til ukrainske flygtninge. Læs mere.
- Blå Kors Danmark har modtaget støtte til at skabe sociale fællesskaber for ukrainske flygtninge – fx ved fællesspisning og andre aktiviteter i lokale familienetværk. Læs mere.
- Caritas Danmark har modtaget støtte til at etablere et migranthus i København, hvor alle tilbud til flygtninge er samlet på ét sted. Læs mere.
- Frivilligcenter SR-Bistand har modtaget støtte til at koordinere det store engagement og de mange initiativer blandt borgere og foreninger, der ønsker at hjælpe nytilkomne flygtninge. Læs mere.
- Mellemfolkeligt Samvirke har modtaget støtte til at tilbyde ukrainske flygtninge i københavnsområdet et trygt samlingssted, hvor de kan modtage støtte og hjælpes ind i lokale fællesskaber. Læs mere.