En god skolegang er noget af det vigtigste for, at børn og unge får et godt voksenliv. Men udsatte børn og unge har det langt sværere end deres klassekammerater. De har i gennemsnit højere fravær, får lavere karakterer, de trives dårligere fagligt og socialt, og 6 ud af 10 udsatte unge går ikke op til de afsluttende prøver i 9. klasse.
Tallene stammer fra statusrapporten ’Svigt af Børn i Danmark’, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.
”God skolegang er en af de stærkeste beskyttelsesfaktorer for, at udsatte børn og unge får et godt voksenliv. Derfor er det et svigt, når vi kan se så stor en social slagside i forhold til, hvem der gennemfører folkeskolen. Det skal løses, så ingen børn vokser op med ringere forudsætninger for at skabe sig et godt liv,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Børn og unge med særlige behov har generelt en dårligere oplevelse med skolen, hvor ca. hver femte sjældent eller aldrig oplever at lære det, de gerne vil, mens ca. hver tredje slet ikke har lyst til at gå i skole.
Ida Hagemann, projektchef i TrygFondenBørn, der har det svært med skole, trivsel og læring tidligt i livet, har også risiko for at klare sig dårligt senere hen
Der er stor forskel på, hvordan børn og unge – uanset om de har særlige behov eller ej – tackler de udfordringer, de møder i skolen. Men byder hverdagen på for mange belastninger, kan det have både kognitive, følelsesmæssige og fysiske konsekvenser senere i livet, fortæller Ida Hagemann, projektchef i TrygFonden.
”Børn, der har det svært med skole, trivsel og læring tidligt i livet, har også risiko for at klare sig dårligt senere hen. Vi kan ikke fjerne alt det svære i børns liv, men vi kan blive bedre til at støtte forældre, fagpersoner og samfundet generelt i at hjælpe børnene med at håndtere de udfordringer, de møder,” siger Ida Hagemann.
Rapportens resultater
Vold mod børn
Vold mod børn og unge er ikke afskaffet, selvom revselsesretten for længst er det. Sidste år var 4.478 børn under 18 år ofre i sager om fysisk vold, der blev anmeldt.
For en del af børnene blev der foretaget flere anmeldelser indenfor det samme år. Det samlede antal anmeldelser om fysisk vold mod børn var derfor oppe på 5.568. Det er det højeste antal i anmeldelsesstatistikkens historie. Særligt i aldersgruppen 7-12 år, er der sket en stigning i antallet af ofre for fysisk vold.
Flere børn bliver mobbet, og flere børn er ensomme
Hver ottende elev i 4.-9. klasse har oplevet at blive mobbet det seneste skoleår, mens hver fjerde elev har følt sig ensom. Det er den højeste andel siden den første trivselsmåling i 2014.
På BørneTelefonen og HØRT handler mange samtaler om mobning og ensomhed. I samtalerne med de yngre børn fylder mobning meget, mens de unge i højere grad fortæller om ensomhed. I 2022 handlede 2.310 samtaler på BørneTelefonen og HØRT om mobning, mens 1.883 samtaler handlede om ensomhed.
Seksualforbrydelser
Anbragte børn
25 pct. af anbragte børn ville ønske, de var blevet anbragt tidligere. Jo ældre børnene er, når de anbringes, des flere ville ønske, det var blevet anbragt tidligere.
30 pct. af anbragte børn og unge har lav livstilfredshed. Til sammenligning gælder det 13 pct. af børn og unge, som ikke modtager en indsats fra kommunen. Det er særligt institutionsanbragte, der har lav livstilfredshed – det gælder for 44 pct. i denne gruppe mod 18 pct. af de børn og unge, der er anbragt i en plejefamilie.
Kontakt med psykiatrien
Flere underretninger
Alkoholproblemer i familien
Download rapporten
-
Svigt af Børn i Danmark
De fleste børn i Danmark har en tryg barndom. Men det er ikke alle, der har et godt børneliv. Denne række af rapporter giver et overblik over omfanget af de svigt, børn udsættes for i Danmark. Læs mere om "Svigt af Børn i Danmark"