Britt Wendelboe, programchef i Bo trygtUtryghed kan i nogle tilfælde være meget gavnligt, hvis det får folk til at indbrudsforebygge
Er du (u)hensigtsmæssig tryg eller utryg?
- Hvis du er så utryg ved indbrud, at du tager forholdsregler, der forringer din livskvalitet, så er du uhensigtsmæssig utryg. Det kan fx være, at du undlader at tage på ferie af frygt for indbrud eller køber peberspray eller slagvåben til at forsvare dig selv i tilfælde af, at du får ubudne gæster. 6 pct. er uhensigtsmæssigt utrygge.
- Hvis du er bekymret for indbrud, men du sikrer dig – fx ved at involvere dig i nabohjælp eller indbrudssikrer din bolig – er du hensigtsmæssig utryg. Det betyder, at din utryghed for indbrud ikke går udover din generelle tryghed eller livskvalitet. 2 pct. er hensigtsmæssigt utrygge.
- Hvis du normalt ikke er bekymret for indbrud, men i tilfælde af at du oplever en risiko, indbrudssikrer du dig, er du hensigtsmæssig tryg. Hverken risikoen for indbrud eller de forholdsregler, du tager, påvirker din generelle tryghed eller livskvalitet. 81 pct. er trygge på en hensigtsmæssig måde.
Nogle danskere er bekymrede for indbrud, og de tør fx ikke at sove alene eller er bange, når de hører lyde udenfor. Andre er handlingslammede og undlader at indbrudssikre. Ifølge undersøgelsen kan nogle forholdsregler mod indbrud dermed have en decideret negativ indflydelse på danskernes tryghed, mens andre har en gavnlig effekt.
”Det er langtfra ligegyldigt, hvad man gør for at undgå indbrud. Hvis man anskaffer sig peberspray og slagvåben i kampen mod indbrud eller undgår at tage på ferie i frygt for indbrud, så øger det utrygheden. Hvis man derimod forebygger indbrud sammen med ens naboer fx ved at involvere sig i Nabohjælp, så kan det øge ens tryghed og livskvalitet,” siger Ingrid Soldal Eriksen, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.