Krænkende og ubehagelige oplevelser er blevet en almindelig del af at være barn og ung på nettet. At få tilsendt intime billeder fra fremmede voksne, se voldelige videoer eller at blive talt til på en hadefuld måde er sammen med en række andre digitale krænkelser nu så udbredte, at et stort flertal bliver ramt af dem. Mange børn og unge ser dem ligefrem som et vilkår, de må leve med.
Det viser en ny stor undersøgelse, som Epinion har foretaget for Red Barnet og TrygFonden.
I den svarer 69 procent af børn og unge mellem 9 og 17 år – svarende til 2 ud af 3 – at de har oplevet mindst én digital krænkelse eller noget andet ubehageligt online inden for det seneste år. Det er en markant stigning siden 2021, hvor Red Barnet senest undersøgte omfanget, og tallet var 42 procent.
Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, kalder den nye undersøgelse for meget voldsom læsning.
”Et stort flertal af børn og unge i Danmark udsættes nu for krænkelser og ubehagelige oplevelser online. Det er rystende, og det må vi aldrig acceptere. Selv om der de senere år er kommet større fokus på de problemer, der knytter sig til børn og unges digitale liv, ser vi, at udviklingen kun går den forkerte vej. Det er dybt bekymrende,” siger hun og kalder på handling hele vejen rundt:
”Fra vores SletDet Rådgivning har vi længe vidst, at digitale medier, som de ser ud i dag, hverken er sikre eller trygge for børn. Med denne undersøgelse bør det være åbenlyst for alle, hvor alvorlig situationen er. Det haster med omfattende regulering i EU-regi, politisk handling på Christiansborg og vigtige samtaler rundt om middagsbordet. Vi skal have vendt udviklingen hurtigst muligt, så vi kan sikre gode og trygge børneliv. For det har børn ret til,” siger hun.
Det viser en ny stor undersøgelse, som Epinion har foretaget for Red Barnet og TrygFonden.
I den svarer 69 procent af børn og unge mellem 9 og 17 år – svarende til 2 ud af 3 – at de har oplevet mindst én digital krænkelse eller noget andet ubehageligt online inden for det seneste år. Det er en markant stigning siden 2021, hvor Red Barnet senest undersøgte omfanget, og tallet var 42 procent.
Stigning i antallet af børn og unge, som udsættes for ubehagelige oplevelser
Den nye repræsentative undersøgelse giver et detaljeret indblik i børn og unges erfaringer med en lang række forskellige ubehagelige oplevelser online og afdækker for første gang omfanget af dem over tid. 12 typer af digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser er undersøgt, og for hver af dem, som også blev undersøgt i 2021, er der sket en stigning i antallet af børn og unge, som udsættes for dem.Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, kalder den nye undersøgelse for meget voldsom læsning.
”Et stort flertal af børn og unge i Danmark udsættes nu for krænkelser og ubehagelige oplevelser online. Det er rystende, og det må vi aldrig acceptere. Selv om der de senere år er kommet større fokus på de problemer, der knytter sig til børn og unges digitale liv, ser vi, at udviklingen kun går den forkerte vej. Det er dybt bekymrende,” siger hun og kalder på handling hele vejen rundt:
”Fra vores SletDet Rådgivning har vi længe vidst, at digitale medier, som de ser ud i dag, hverken er sikre eller trygge for børn. Med denne undersøgelse bør det være åbenlyst for alle, hvor alvorlig situationen er. Det haster med omfattende regulering i EU-regi, politisk handling på Christiansborg og vigtige samtaler rundt om middagsbordet. Vi skal have vendt udviklingen hurtigst muligt, så vi kan sikre gode og trygge børneliv. For det har børn ret til,” siger hun.
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red BarnetEt stort flertal af børn og unge i Danmark udsættes nu for krænkelser og ubehagelige oplevelser online. Det er rystende, og det må vi aldrig acceptere.
Ensomme børn og unge er mest udsatte online
Undersøgelsen viser, at selvom ubehageligheder online rammer bredt, er nogle grupper af børn og unge særligt udsatte. Det drejer sig især om dem, der føler sig ensomme eller er i lav trivsel. Derudover er unge mellem 13 og 17 år mere udsatte end børn mellem 9 og 12 år, ligesom piger er mere udsatte end drenge.De ubehagelige oplevelser spænder vidt fra ulovlige digitale krænkelser begået af fremmede voksne til grimme ord fra jævnaldrende.
For eksempel har 32 procent inden for det seneste år oplevet at se voldsomme billeder eller videoer, mens 29 procent har oplevet, at andre har talt eller skrevet grimt til dem på nettet. 10 procent har oplevet at blive truet eller afpresset online, og det er næsten en fordobling siden 2021.
9 procent har oplevet at få delt private eller intime billeder mod deres vilje, hvilket er en tredobling siden 2021. 18 procent har oplevet at modtage private eller intime billeder, som de ikke har lyst til at se.
Red Barnets anbefalinger til forældre
Vis, at du er der for dit barn
Dit barn skal vide, at det altid trygt kan komme til dig, hvis det oplever noget ubehageligt på nettet, uden at du bliver skuffet, vred eller tager barnets mobil. Vi ved nemlig, at frygten for, at forældre reagerer med straf eller skuffelse, desværre er en meget stor barriere for, at børn går til deres forældre.Kom på samme side af skærmen som dit barn
Du behøver ikke vide alt om streaks eller algoritmer for at spørge ind til dit barns digitale færden. Du er ekspert i dit barn, og det er langt vigtigere. Det kræver ingen digitale evner at være nysgerrig, så kom over på den anden side af telefonen og computerskærmen og kig med. Vi ved, at de forældre, der taler med deres børn om, hvad de laver på nettet, når det er godt, trygt og helt almindeligt, er de forældre, som børn i højere grad kommer til, når de har oplevet noget ubehageligt.Få hjælp til din hjælp
Hjælp dit barn med at få sat profiler på sociale medier op, så de er så sikre og private som muligt. Du kan ringe til SletDet Rådgivningen eller gå ind på Red Barnets hjemmeside og få hjælp. Der kan du også få hjælp til at anmelde, få fjernet materiale og kontakte sociale medier.Digitale krænkelser opleves som uundgåeligt vilkår
Mange børn og unge ser de ubehagelige oplevelser som en uundgåelig del af det at være online. De ville gerne være dem foruden, men tror, at de må lære at leve med dem.Sådan skal det ikke være, slår Johanne Schmidt-Nielsen fast:
”Digitale krænkelser må aldrig blive noget, som børn og unge ser som en uundgåelig del af det at være på nettet. For de har ret til at møde hinanden online og søge fællesskaber og informationer uden at blive udsat for krænkelser og skadeligt indhold. Som samfund har vi i alt for høj grad ladet vores børn og unge stå alene med nogle dybt alvorlige udfordringer for deres tryghed, sikkerhed og rettigheder. ”
Udbredt at fremmede voksne kontakter børn og unge
Ifølge undersøgelsen har hvert fjerde barn og ung prøvet at blive kontaktet af en fremmed voksen på nettet inden for det seneste år. 13 procent af de børn og unge, der er blevet kontaktet af en fremmed voksen, har oplevet, at den voksne sendte dem ubehagelige ting, for eksempel billeder. 12 procent har oplevet, at den voksne ville have dem til at gøre ting, de ikke havde lyst til – for eksempel at sende billeder af deres krop.Red Barnet kalder på handling fra en række aktører. Først og fremmest er der brug for et helt grundlæggende opgør med techgiganternes fastholdelsesmekanismer, manglende indholdsmoderation og ineffektive aldersverificering.
”Det haster med at få gjort op med techgiganternes manglende ansvar for at sikre vores børn og unges tryghed online. Det er ubegribeligt, at de lader stå til. Vi må og skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre vores børn og unge et godt og trygt liv. Det kræver massiv regulering,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Red Barnets anbefalinger til fagpersoner tæt på børn
Inddrag digitale problemstillinger i det øvrige trivselsarbejde
Et børneliv foregår på tværs af fysiske og digitale arenaer. En ubehagelig oplevelse online påvirker barnets generelle trivsel – også i skolen, klubben og til fritidsaktiviteter. Derfor er det vigtigt at være nysgerrig på børns relationer og oplevelser online. Når du arbejder med mobning, rettigheder og trivsel, så tænk også digitale medier ind. Tal med dine kolleger og ledelse om, hvordan I griber arbejdet med håndtering af digitale krænkelser an, og udarbejd fælles retningslinjer.
Brug din kernefaglighed
Når børn og unge rækker ud om det, der er svært, så gør de det, fordi de har tillid til dig. De får måske brug for teknisk hjælp eller andet, som du synes ligger udenfor dine kompetencer. Det gør ikke noget, at du ikke er ekspert på digitale medier. Det vigtige er dine relationskompetencer. Tag barnets fortælling alvorligt, spørg nysgerrigt ind, og gør det klart, at du vil hjælpe, selvom du ikke har alle svar lige nu.
Få hjælp til at hjælpe barnet
Det kan være en kompleks opgave at hjælpe et barn, som har oplevet noget krænkende eller ubehageligt online. Ligesom i andre situationer kan det være godt med sparring for eksempel med din ledelse eller en kollega. Du kan også kontakte SletDet Rådgivningen, som kan vejlede om, hvordan du støtter og hjælper et barn, der har oplevet en digital krænkelse, og om, hvad der kan gøres for at stoppe krænkelsen.Fakta: Baggrund om undersøgelsen
- Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 4.171 børn og unge på 9-17 år samt kvalitative interviews med 14 børn og unge.
- I alt 12 forskellige typer af digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser er undersøgt, og for hver af dem gives der et detaljeret indblik i, hvordan barnet bliver påvirket og reagerer. Siden 2021 er der sket en stigning i alle typer af ubehagelige oplevelser, som børn og unge kan blive udsat for online.
- 32 procent har inden for det seneste år oplevet at se voldsomme billeder eller videoer, som de ikke havde lyst til at se. 19 procent reagerer ved at få ondt i maven, 16 procent bliver bange, og 14 procent kan ikke falde i søvn om aftenen.
- 29 procent har oplevet, at andre har talt eller skrevet grimt til dem på nettet. Det er en markant stigning i forhold til 2021, hvor tallet var 18 procent.
- 21 procent har oplevet at blive holdt uden for på sociale medier eller i online-spil. 12 procent har oplevet, at andre har spredt rygter om dem på nettet. 10 procent har oplevet at blive mobbet med billeder eller andet indhold, der ligger med dem på nettet.
- 10 procent har inden for det seneste år oplevet at blive truet eller afpresset online. Det er næsten en fordobling siden 2021. 20 procent reagerer ved at få ondt i maven, 17 procent bliver bange, og 16 procent har svært ved at koncentrere sig.
- 9 procent har oplevet at få delt private eller intime billeder mod deres vilje. Det er en tredobling siden 2021.
- 18 procent har oplevet at modtage private eller intime billeder, som de ikke har lyst til at se. Hele 26 procent af dem siger, at det ikke gør dem noget.
- Børn og unge oplever det som værst, når det er nogen, de kender, der står bag den digitale krænkelse eller ubehagelige oplevelse online.
De børn og unge, der fortæller om den ubehagelige oplevelse, gør det typisk til deres forældre eller andre voksne, de kender (23 procent), eller til deres venner (22 procent). Kun 3 procent fortæller det til en lærer eller pædagog i skolen, fritidshjemmet eller klubben.
- Snapchat er den platform, hvor de fleste digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser sker.
- Børn og unge bruger mange timer hver dag online. 7 procent bruger 7 til 8 timer hver dag, og 19 procent bruger 5 til 6 timer. Den største andel (32 procent) bruger 3 til 4 timer dagligt.
- Den nye undersøgelse fra 2024 bygger videre på en undersøgelse fra 2021. På grund af udviklingen på området er der i den nyeste undersøgelse spurgt til flere typer af digitale krænkelser, hvilket, sammen med en ændring i spørgsmålenes design, gør, at det ikke er muligt direkte at sammenligne alle besvarelser. Alligevel er det tydeligt, at der er en markant stigning i antallet af digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online blandt børn og unge.
Se Epinion-undersøgelsen om børn og unges erfaringer med digitale krænkelser
Børn og unge bruger en stor del af deres tid og sociale liv online. Udviklingen går hurtigt, og de digitale platforme og fællesskaber er i konstant bevægelse. Derfor er det vigtigt, at vi følger med i udviklingen og opdaterer viden. På den måde kan vi sikre, at børn og unge får kvalificeret hjælp og støtte, når de er udsat for en digital krænkelse.