TrygFonden og Analyse & Tal har gennemført den hidtil største kortlægning af angreb og had i den offentlige debat på Facebook. Den nye rapport, der omfatter 73 mio. opslag og kommentarer, viser, at det kniber gevaldigt med at holde den gode tone online. Næsten hver 20. kommentar på danske folketingspolitikeres og mediers Facebooksider er et sprogligt angreb.
”Hver 20. kommentar lyder måske ikke af meget, men det er svært at forestille sig andre samtale-, debat- og deltagelsesformater, hvor hvert 20. indspark er hadefuldt eller anstødeligt som fx ”Han burde skydes” eller ”Hvornår holder den store so sin kæft”,” siger Mikkeline Thomsen, der er en af den nye rapports forfattere og partner i Analyse & Tal.
Mænd over 40 står for flest angreb
Af de hadefulde angreb er over en tredjedel baseret på individers eller gruppers etnicitet eller nationalitet. Herefter kommer angreb baseret på køn, hvor særligt kvinder – men også mænd – omtales nedsættende som fx ”kælling”, ”so” og ”luder”.
Udvalgte resultater fra den nye kortlægning
- Kortlægningen viser, at der står 4,5 pct. sproglige angreb tilbage i den offentlige debat på mediernes og politikernes sider. Af disse er omtrent halvdelen hadefulde, mens den anden halvdel er anstødelige.
- Debatten på politikernes Facebook-sider er den hårdeste.
- De hadefulde angreb baseres særligt på ”etnicitet og nationalitet” (35 pct.), ”køn og kønsudtryk” (22 pct.) samt ”funktionsvariationer” (21 pct.).
- 68 pct. af angrebene er skrevet af profiler med et mandligt fornavn, mens 32 pct. er skrevet af profiler med et kvindeligt fornavn.
- Mennesker over 40 år står for knap 80 pct. af angrebene.
- 0,2 pct. af brugerne står for 30 pct. af angrebene i en stikprøve. 1,5 pct. af brugerne står for 100 pct. af angrebene i en stikprøve.
- Kortlægningen viser, at angreb/had i den grad kan betale sig. Højere andel angreb i kommentarsporet korrelerer med væsentligt højere interaktionstal (reaktioner, kommentarer og delinger).
Derudover viser kortlægningen, at er vi glade for at angribe dem, vi er uenige med, med beskyldninger om at være ”imbecil”, ”spasser”, ”psykopat” eller lide af andre psykiske og fysiske funktionsvariationer.
Det er især på politikernes sider, at tonen kan være hård, og det er både politikeren selv, dennes kolleger, særlige befolkningsgrupper og andre debattører i kommentarsporet, som angrebene er rettet i mod. Undersøgelsen viser en klar tendens til, at det særligt er mænd – og især dem over 40 år – der står bag angrebene.
Christoffer Elbrønd, projektchef i TrygFondenDet har bl.a. den uheldige konsekvens, at stadig flere risikerer at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat
0,2 pct. af brugerne står for hele 30 pct. af angrebene, og 1,5 pct. dækker alle 100 pct.
”Det er jo en god nyhed, at en betydelig del af angrebene bør kunne håndteres ved at moderere, hvordan en lille gruppe af borgere omtaler andre mennesker. Desværre viser kortlægningen også, at både medier og politikere får flere interaktioner på de opslag, der genererer mange angrebskommentarer. Denne sammenhæng giver ikke incitament til at forbedre debatten, og når vi kigger i data, ser vi opslag fra både medier og politikere, som er svære at tolke som andet end forsøg på at sætte ild i kommentarsporene,” siger Mikkeline Thomsen.
Grupperne holder en bedre tone
Det er dog ikke alle steder på Facebook, at man helst skal gå under radaren, hvis man vil undgå en overfusning. I de borgerdrevne Facebook-grupper, der er styret af frivillige moderatorer, er debatten ikke præget af så mange angreb som på mediernes og politikernes sider, fortæller Christoffer Elbrønd, projektchef i TrygFonden.
”De borgerdrevne Facebook-grupper kan ikke se sig helt fri for sproglige angreb, men heldigvis er tonen langt bedre i disse fællesskaber end på politikernes og mediernes Facebook-sider, og det kan vi se, at borgerne opsøger. Men skal vi så bare acceptere, at vores medier og politikere er ”værter” for en meget hård onlinedebat på deres Facebooksider? Det synes vi ikke, fordi det bl.a. har den uheldige konsekvens, at stadig flere risikerer at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat eller stille op til offentlige embeder af frygt for angreb eller hadefulde kommentarer,” siger Christoffer Elbrønd.
Den indsats, de frivillige moderatorer yder i de borgerdrevne grupper, er afgørende for, at der kan debatteres i en god tone. Men på mediernes og politikernes sider, hvor der er meget store mængder opslag, kan opgaven være uoverskuelig. Der kan dog snart være hjælp på vej.
”Vi har nu for anden gang trænet en kunstig intelligens, der med ret høj præcision kan identificere 3,2 mio. sproglige angreb ud af 73 mio. opslag og kommentarer. Det er ikke svært at forestille sig, at teknologien også kunne anvendes som et moderationsværktøj, der kan hjælpe medier og politikere med at rydde op i kommentarsporet ved at identificere de hårdeste kommentarer,” siger Mikkeline Thomsen.
Download rapporten
-
Angreb og had i den offentlige debat på Facebook
Godt hver 20. kommentar i den offentlige debat på danske politikeres og mediers Facebook-sider er et sprogligt angreb. Det viser den hidtil største kortlægning, der er gennemført. Og det er en begrænset gruppe af fortrinsvis mænd, der står for en stor del af angrebene. Læs mere om "Angreb og had i den offentlige debat på Facebook"