En kvinde ringer og vil tale om sin datter og svigersøns forventninger til samvær i familien. Kvinden vil gerne vende, hvordan hun skal håndtere det. Hendes mand døde for år tilbage, og han havde altid været hendes sparringspartner.
En mand ringer. Efter at have mistet sin kone er han fraflyttet deres fælles hus, og han bor nu i en lejlighed. Han er trist og deprimeret. Han har børn, men de har jo travlt. Han trænger bare til at snakke med et menneske.
Siden Ældre Sagen i 2024 oprettede Ældretelefonen – med støtte fra TrygFonden – har frivillige løftet røret og besvaret over 10.000 opkald fra mennesker, der savner nogen af tale med.
Birthe, 82 årDet hjælper at få det ud, og jeg føler mig lettet bagefter
For mange af dem, der ringer til Ældretelefonen, gør det en stor forskel, at der er nogen, der lytter i den anden ende, forklarer Vibeke Bruun-Toft, der er projektleder i Ældre Sagen. Ældretelefonen er åben for alle, og at ringe kræver hverken, at du har en aftale, en diagnose eller en specifik udfordring.
”Nogle ringer til Ældretelefonen, fordi de ikke har andre, de kan ringe til. Andre ringer, fordi de ikke vil belemre deres børn. De bebrejder dem ikke, men har forståelse for, at de voksne børn har travlt – ”de har jo deres”, som de siger. Og så er der også mange, der ringer, fordi de har svært ved at tale med deres familie og venner, om det, der fylder, og hvor de har en følelse af at være alene i den situation, de er i,” siger Vibeke Bruun-Toft.
De frivillige, der besvarer de mange opkald, rådgiver ikke. De vil i stedet gerne lytte og tale om det, som fylder og kan være svært i livet, men hvor der ikke findes et rigtigt eller forkert svar.
”Vi mennesker er forskellige, så det, der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Men de frivillige har tid, ro og nærvær, og det betyder noget for dem, der ringer ind,” fortæller Vibeke Bruun-Toft.
To emner dominerer samtalerne
I 2025 var der i gennemsnit 122 opkald hver uge til Ældretelefonen. Og det er især emner som ensomhed og sygdom, der går igen i samtalerne.
Disse emner fyldte mest i opkald til Ældretelefonen i 2025:
- Ensomhed – blev talt om i 54 pct. af samtalerne
- Sygdom – blev talt om i 35 pct. af samtalerne
- Psykisk mistrivsel – blev talt om i 18 pct. af samtalerne
- Udfordringer med egne eller partnerens børn – blev talt om i 17 pct. af samtalerne
- Manglende kontakt eller splittelse i familien – blev talt om i 12 pct. af samtalerne
3 ud af 4, der ringede, var kvinder. Antallet af mænd, der ringer, er dog stigende.
Birthe på 82 år ringer jævnligt til Ældretelefonen, når hun føler sig ensom. Det fortæller hun til Ældre Sagen.
”Her taler jeg om ting og følelser, som jeg ikke taler med andre om. Taler om noget, der ikke kommer videre. Det hjælper at få det ud, og jeg føler mig lettet bagefter. Når jeg ringer til Ældretelefonen, taler jeg måske i en halv time til tre kvarter – alt efter hvor dårligt jeg har det. Fx mistede jeg to ældre søstre lige efter hinanden, og det gør ondt. Det taler jeg også med Ældretelefonen om – og der bliver lyttet,” siger Birthe.
TrygFonden støttede etableringen af Ældretelefonen med 8 mio. kr. i 2023.
”TrygFonden arbejder for, at flere ældre trives og kan leve, som de gerne vil. Og det bidrager et initiativ som Ældretelefonen til ved at give en mulighed for, at man kan tale med nogen om det, der fylder for en,” siger Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden.