Hvis du skal omtale en person på over 65 år, bør du måske overveje at gå udenom betegnelsen 'ældre'.
En ny analyse om sprogbrug, som Epinion har lavet for TrygFonden, giver et indtryk af, hvilken betegnelse 55-75-årige mener passer bedst på deres aldersgruppe. Når man kigger på de 65-75-årige, som ofte kaldes 'ældre', er det imidlertid ikke det, som flest kan identificere sig med. Blot halvdelen af de 65-69-årige vurderer, at 'ældre' passer godt på dem, mens det gælder 68 pct. af de 70-75-årige.
”Når vi taler om mennesker i de første år af deres liv, har vi en række forskellige betegnelser: Baby, barn, teenager, ung. Når man passerer 65, har vi en tendens til blot at bruge ordet 'ældre', selvom der er tale om en gruppe med en enorm mangfoldighed,” siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.
Hvis ikke 'ældre' – hvad så?
Disse ord, synes aldersgruppen selv, passer bedst på dem. Tallet i parentes viser, hvor mange der synes, ordet er positivt.
- 55-59 år: 1. Erfarne (91 pct. positivt). 2. Modne voksne (62 pct. positivt). 3. Midt i livet (49 pct. positivt)
- 60-64 år: 1. Erfarne (87 pct. positivt). 2. Modne voksne (58 pct. positivt). 3. Midaldrende (22 pct. positivt)
- 65-69 år: 1. Erfarne (88 pct. positivt). 2. Seniorer (54 pct. positivt). 3. Pensionister (30 pct. positivt).
- 70-75 år: 1. Erfarne (87 pct. positivt). 2. Seniorer (64 pct. positivt). 3. Pensionister (43 pct. positivt)
- Blandt de 55-64-årige synes kun 13 pct., at betegnelsen 'ældre' er positiv. For de 65-69-årige er det 21 pct., mens det er 25 pct. for de 70-75-årige.
Kilde: Sprogbrug om 55-75-årige (Epinion og TrygFonden).
Aldersgruppen 55+, der er den nedre aldersgrænse i undersøgelsen, er bredt set en af de mest ressourcestærke i samfundet, når man kigger på fx uddannelse og friværdi, fortæller Maria Kristiansen, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Hun har været med til at designe undersøgelsen.
”55 år er en lav alder at begynde at kalde folk for 'ældre'. Det ser de sig slet ikke som. Men det er der faktisk 90-årige, der heller ikke gør. Det at blive kaldt 'ældre' bliver ofte forbundet med at være sårbar – man er måske ensom eller syg, og én som nogen skal hjælpe – og det kan mange i den her aldersgruppe slet ikke identificere sig med,” siger Maria Kristiansen og fortsætter:
”Når man bliver ældre, har samfundet en tendens til at fokusere på alder i en sådan grad, at ens personlige egenskaber og identitet næsten bliver udvisket. Det udløser en frustration. Ord som ”erfaren” og ”moden” peger på ressourcer opbygget gennem livet i stedet for alder som en markør for, hvem man er, og hvad man kan. Derfor giver det god mening, at aldersgruppen foretrækker at blive omtalt på den måde.”
Maria Kristiansen, professor ved Københavns UniversitetNår man bliver ældre, har samfundet en tendens til at fokusere på alder i en sådan grad, at ens personlige egenskaber og identitet næsten bliver udvisket
Hvordan taler vi om dem, vi arbejder for og med?
De ord, vi bruger, har betydning for, om vi føler os inkluderet og talt til på en måde, vi kan se os selv i. I undersøgelsen svarer blot 21 pct. af de 65-69-årige og 25 pct. af de 70-75-årige, at de synes, at ordet ‘ældre’ er positivt.
Det peger på, at personer over 65 år ikke ser det som helt problemfrit at blive kaldt ”ældre”, forklarer Søren Stokholm Thomsen.
”Undersøgelsen viser, at mange ikke synes, det begreb klinger helt rigtigt. Det giver grund til at tænke mere over, hvilke ord vi bruger, når vi nogle gange taler om alder. I TrygFonden arbejder vi for et godt helbred og stærke fællesskaber – og analysen viser ikke overraskende, at nogle ord kan være en barriere for at få alle med. Vi håber, at analysen kan inspirere til et mere nuanceret sprogbrug, når vi inviterer mennesker med i fællesskaber uanset alder,” siger Søren Stokholm Thomsen.
Flere gode leveår
Undersøgelsen "Sprogbrug om 55-75-årige" er gennemført af Epinion blandt 2.001 respondenter.
Analysen er en del af et nyt projekt, Flere gode leveår, som Sundhedsstyrelsen og TrygFonden står bag. Projektet fokuserer på hvordan mennesker mellem 55 og 75 år kan fastholde relationer og finde vej ind i fællesskaber.
I pilotfasen skal fem lokale partnerskaber forankret i Herning, Frederikssund, Faaborg-Midtfyn, Odense og Haderslev udvikle og afprøve forskellige veje til fællesskab og deltagelse.
Læs mere om projektet Flere gode leveår på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.