Er pensionsalderen lige rundt om hjørnet? Eller har du for nylig sagt farvel til arbejdsopgaver og kolleger for sidste gang? Så er du i en helt særlig periode af dit liv.
For de fleste er overgangen fra arbejdsliv til pension ikke forbundet med et dårligere helbred. Faktisk tværtimod.
Line Raahauge Hvass, projektchef i TrygFondenVi skal have et særligt blik for dem, der står mere sårbart i overgangen
Forskning viser, at nogle oplever forbedringer i den første tid efter, de har lagt vagtplaner, deadlines og krævende chefer bag sig.
De får bl.a. længere søvn, lavere blodtryk og har et mindre forbrug af smertestillende og antidepressiv medicin, fortæller Lars Louis Andersen. Han er forperson for arbejdsgruppen bag rapporten.
"Når arbejdslivet slutter, ændres mange af de rutiner, som har præget hverdagen gennem årtier. Men det frigiver også en masse tid, der kan ses som et vindue for forebyggelse og etablering af sundere vaner,” siger Lars Louis Andersen.
Pension kan også påvirke helbredet negativt
Mange bruger den livsændring, det er at gå på pension, som en anledning til at ændre vaner og bruge mere tid på fx fysisk aktivitet, madlavning og sociale aktiviteter.
Men for nogle går det i den modsatte retning. Det viser en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der er støttet af TrygFonden.
Rapporten peger på, at nogle begynder at bevæge sig mindre, få dårligere kostvaner og drikke mere alkohol, når de går på pension. Det kan føre til ringere kognitive funktioner, øget risiko for hjerte-kar-sygdom, øget vægt og ensomhed.
Det gælder især personer med kort uddannelse og lav indkomst. De har efter endt arbejdsliv generelt et dårligere helbred og færre leveår uden funktionsbegrænsninger end personer med længere uddannelse og højere indkomst, fortæller Lars Louis Andersen.
”Hvordan det udvikler sig, afhænger blandt andet af, hvordan arbejdslivet har set ud, økonomi, sociale relationer og det generelle helbred inden overgangen til pension,” fortæller han.
Tre anbefalinger fra rapporten
Rapporten ”Overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv” samler den eksisterende forskning om, hvordan pension påvirker helbred, sundhedsadfærd og sociale relationer. På den baggrund kommer forskerne bag rapporten bl.a. med følgende tre anbefalinger:
- Kommuner bør overveje at målrette deres sundheds- og forebyggelsesindsatser mod de grupper, der er i særlig risiko for at få et dårligere helbred. I grove, overordnede træk vil det sige, at fokus primært skal være på personer med kort uddannelse og lav indkomst, personer, der har haft fysisk krævende job samt enlige.
- Forskning peger på, at større livsbegivenheder kan være gunstige vinduer for livsstilsændringer. Pensionsovergangen kan derfor være et vigtigt tidspunkt at understøtte etableringen af sunde vaner.
- Der findes meget viden om risikofaktorer i pensionsovergangen – men meget lidt om, hvilke indsatser der egentlig virker. Der er derfor brug for mere følgeforskning i indsatserne, så vi kan få mere viden om, hvordan vi skal udvikle og målrette indsatser, der gør en forskel.
Læs og download rapporten "Overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv".
TrygFonden arbejder for at styrke seniorers sundhed og trivsel – både i de sidste år på arbejdsmarkedet, i overgangen til pension og i årene derefter. Det fortæller Line Raahauge Hvass, der er projektchef i TrygFonden.
"Rapporten peger på, at overgangen til pensionslivet kan være et vigtigt tidspunkt for at understøtte gode vaner og stærke fællesskaber. Samtidig skal vi have et særligt blik for dem, der står mere sårbart i overgangen, fx på grund af helbred, manglende fællesskaber eller et stort ansvar som pårørende. Flest muligt skal gerne have mulighed for gode og sunde leveår," siger hun.