Det er klogt at være kritisk, hvis nogen skriver i en mail, at de vil give dig penge. Men hvis du netop har fået mailen, og afsenderen er TryghedsGruppen, er den formentlig god nok.
Vi sender nemlig lige nu breve og mails til vores medlemmer, der får bonus. Hvis du får bonus, bliver den sat ind på din NemKonto den 23. september 2026.
- Er du ikke helt tryg ved at klikke på links i mailen, kan du logge ind på dit forsikringsselskabs selvbetjeningsside og se, hvad du får i bonus.
- Har du spørgsmål om bonus? Så kan du få svar på dem her.
- Og vil du tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du gøre det her. Vi fortæller bl.a. om bonus til vores medlemmer, hvad det vil sige at være medlem af TryghedsGruppen, og hvordan TrygFonden styrker trygheden i Danmark.
Vær opmærksom på falske mails
Vi har tidligere oplevet, at der i forbindelse med vores udbetaling af bonus, har været falske mails i omløb. Hvis du modtager en mail fra fx Tryg eller TryghedsGruppen, hvor du bliver bedt om at logge ind eller afgive personlige oplysninger, er mailen IKKE fra os. Vær derfor ekstra opmærksom på mulige falske mails.
Vi anbefaler desuden at downloade appen Mit digitale selvforsvar, som vi står bag sammen med Forbrugerrådet Tænk. Det er en app, hvor flere store virksomheder og myndigheder jævnligt advarer om aktuelle svindelnumre.