’Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2022’ er en statistisk baseret panelundersøgelse om den danske børnebefolkning. Den giver indblik i, hvordan den brede del af børnepopulationen trives på forskellige livsområder. Samtidig bidrager den også med viden om kategorier af børn og unge, som har det særligt vanskeligt og derfor kan have brug for børnesociale indsatser.
Børn og unge i Danmark følger børnebefolkningen over tid. Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og 2022-versionen er den fjerde i rækken.
TrygFonden har finansieret undersøgelsen sammen med Bikubenfonden, Lauritzen Fonden og Ole Kirks Fond.