Rapporten er den tredje undersøgelse i serien om Danmarks enorme og oversete digitale civilsamfund. Undersøgelsen går tæt på den særlige værdi, som digitale fællesskaber har for mennesker på kanten af samfundets fællesskaber. Der er tale om økonomisk trængende, strukturelt ekskluderede, ensomme, og mennesker, der af personlige grunde har svært ved fysisk deltagelse.
Undersøgelsen viser, at det faktisk er de mennesker, der ofte er underrepræsenterede i de fysiske fællesskaber, der i høj grad er med i de digitale fællesskaber. Og de er ikke bare med – de er ofte de største bidragsydere.
TrygFonden og Os & Data står bag undersøgelsen, der har kortlagt godt og vel 48.000 Facebookgrupper. Sammen med et repræsentativt survey otte case-interviews og en række andre kilder udgør det datagrundlaget for rapporten, der blev offentliggjort i 2026.