Analyse & Tal har sammen med TrygFonden for første gang nogensinde kortlagt det danske gruppelandskab på Facebook. Kortlægningen viser, at danskerne forsamles i mere end 5.000 borgerdrevne ”digitale medborgerhuse” med til sammen mere end 20 mio. medlemskaber.
De fysiske medborgerhuse har historisk set udgjort en vigtig del af nærdemokratiet. På samme måde repræsenterer de 5.000 grupper i vores kortlægning det digitale nærdemokrati anno 2022. Rapporten kaster lys over et forbløffende omfang af videndeling, inspiration, rådgivning, hjælp, debat, protest og information som udveksles i et væk i de digitale medborgerhuse.
Vi har i rapporten også undersøgt tonen i grupperne, og hvor tonen ofte kritiseres for at være for hård på sociale medier, er den anderledes konstruktiv og positiv i de borgerdrevne medborgerhuse. Det skyldes især de tusindvis af frivillige administratorer.
Rapporten er fra 2022.