Forskning viser, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på børns evne til at koncentrere sig, deres hukommelse og deres motivation for at lære. Over en bred kam præsterer børn, der er fysisk aktive i løbet af skoledagen, bedre end børn, der sidder stille.
TrygFonden har sammen med Dansk Skoleidræt arbejdet for, at bringe bevægelse ind i skoledagen igennem projektet Sunde Børn Bevæger Skolen. Rapporten "Bevægelse i skoledagen 2019" giver et indblik i skolernes indsats over tid og projektets indvirkning på skolernes bevægelseskultur.