Alkohol er en væsentlig del af den danske ungdomskultur, og efter en lang periode med et fald i danske unges alkoholforbrug er udviklingen desværre igen begyndt at gå den forkerte vej. Selvom danske unge drikker mindre i dag end tidligere, ligger vi stadig højt i statistikkerne internationalt, og mange unge oplever kortsigtede konsekvenser af alkohol. Fx er næsten hver tredje danske ung kommet til skade pga. alkohol.
TrygFonden arbejder for at udskyde unges alkoholdebut og nedsætte alkoholforbruget blandt unge i Danmark. Her spiller forældre en afgørende rolle, for de er med til at skabe rammerne for deres børns alkoholvaner.
Forældre kan fungere som rollemodeller, og gennem regler og samtale kan forældre være med til at præge alkoholkulturen blandt unge. Derfor er forældre en væsentlig målgruppe.
Denne rapport kortlægger forældres kendskab og holdninger ift. alkoholforbruget blandt egne børn og danske unge generelt.
Den seneste rapport er fra 2022.