Hver femte 15-årige ryger enten dagligt eller ugentligt. Og på ungdomsuddannelserne ryger godt hver anden lejlighedsvist eller dagligt.
Det er for mange. Ingen unge burde begynde at ryge, for rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst betydning for udvikling af sygdom og død.
Erfaringer fra andre lande viser, at andelen af børn og unge, der begynder at ryge, kan nedbringes betydeligt, hvis nationale og lokale beslutningstagere har vilje og mod til at tage en bred vifte af midler i brug. Regeringens mål om en røgfri generation er et skridt i den rigtige retning. Men ambitionen gør det ikke alene. Målet skal følges op af effektive indsatser, hvis vi vil opleve en røgfri generation i 2030. Det er derfor nødvendigt at skabe klarhed over, hvad der virker, hvis det skal lykkes at nå målet.
Vidensråd for Forebyggelse nedsatte derfor en arbejdsgruppe bestående af danske eksperter på området, og gennem en målrettet gennemgang af den videnskabelige litteratur har den nu afdækket de indsatser, der er mest effektfulde til forebyggelse af rygning blandt børn og unge.
Rapporten er fra 2018.