De fleste børn og unge har et indholdsrigt liv med mulighed for at deltage i mange forskellige, positive fællesskaber. Det kan for eksempel være i hjemmet, i skolen, til fritidsaktiviteter, på sociale medier eller i computerspil. Men det er også et liv, hvor man skal afkode en lang række spilleregler, og hvor man møder mange forventninger og krav.
For nogle børn og unge betyder det, at de kan føle et stort pres, som kan lede til en følelse af stress. Det hører vi ofte om på BørneTelefonen, hvor mere end 700 samtaler i 2019 handlede om stress. I endnu flere samtaler fortalte børn og unge om følelsen af pres. I nogle tilfælde en diffus følelse af ikke at være god nok eller ikke at passe ind og i andre tilfælde om et konkret og målbart pres, for eksempel i forhold til krop, karakterer og alt, der tælles i deres digitale liv, som likes, hjerter, følgere mv.
Mange oplever, at det er et pres, de selv skaber. De er på evig jagt efter at præstere bedre. Vi møder børn og unge, som konstant føler sig målt og vejet, eller som konstant måler og vejer sig selv, fordi de har overført omverdenens normer og værdier til deres egne forventninger og krav. Det kan føre til, at de retter skylden mod sig selv, hvis de ikke opfylder kravene og indfrier forventningerne. Karakterer, BMI, antal likes, kommentarer og antal streaks på sociale medier er bare et udpluk af de mange tal, som børn og unge forholder sig til, og som for mange bidrager til oplevelsen af, om man er et vellykket, ungt menneske.
Rapporten henvender sig til fagpersoner i og omkring grundskolen samt politikere og beslutningstagere og har til formål at formidle børn og unges perspektiv på det pres, som de føler. Et pres, vi håber, vi sammen kan lette for vores børn og unge.