Andelen, der ser rigtigt optimistisk på deres chancer på jobmarkedet, er skrumpet fra en tredjedel til en femtedel siden 2007. Der er i samme periode næsten sket en fordobling i antallet af danskere, der har svært ved at skaffe 8.000 kr. til uventede regninger. Usikkerhed omkring økonomiske emner og sygdom påvirker trygheden i ligeså høj grad som frygten for vold.
Særlig jobutrygheden har massivt fat i mange unge mennesker. De senere års økonomiske reformer har skabt politisk mistillid, der igen er med til at gøre mange mennesker utrygge. Også husejerne har tabt friværdi – og den tryghed, der følger med - men er dog stadig tryggere end lejerne.
Tryghedsmålingens temaer
Kapitel 1: Danskernes tryghed – de store linjer
Ni år i træk er danskernes tryghed faldet. Hvor det i 2004 var over halvdelen af danskerne, der gav topkarakter til egen tryghed, er det kun 30 % i 2013. Ikke blot daler det generelle tryghedsniveau, men andelen af utrygge stiger også. Knap hver sjette er utryg i 2013, hvor det gjaldt knap hver ottende i 2011.
Trods den negative udvikling er danskerne dog fortsat et overvejende trygt folkefærd. Ser man på, hvordan utrygheden er fordelt i befolkningen, er der mindre udsving på 3-5 % mellem de forskellige aldersgrupper, mænd og kvinder, uddannelsesniveau og geografisk placering.
Visse mindre grupper er hårdt ramt. Næsten halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne er utrygge i 2013, hvilket er en markant stigning. Blandt førtidspensionister er andelen af utrygge vokset til 21 % mod 13 % i 2009. Blandt sygemeldte er utrygheden vokset massivt siden 2009, og i 2013 er 34 % af dem, der er på sygedagpenge, utrygge. Samtidig er 42 % af de voldsramte utrygge, mens det gælder 29 % socialt isolerede. For kvinder som helhed er 14 % utrygge, mens det gælder 17 % af mændene.
Det er især utrygt at have dårligt helbred, da der i denne gruppe er 39 % utrygge. Sammenhængen mellem helbred og tryghed er fortsat stærk. Samtidig frygter flere sygdom. 23 % er utrygge ved, om jobbet presser helbredet så meget, at de ikke holder til pensionsalderen. 41 % frygter i 2013 sygdom i nærmeste familie, hvilket også er en stigning.
Den stigende arbejdsløshed har reduceret den økonomiske tryghed. 34 % frygter at mangle penge til uforudsete udgifter. 9 ud af 10 specifikke utryghedsaspekter er på deres højeste niveau i 2013. Kun utrygheden for at blive overfaldet eller slået var højere i 2009, hvor 15 % frygtede vold, mens niveauet i 2013 er på 12 %.
De enkelte tryghedsaspekter påvirker det generelle tryghedsniveau i forskellig grad. Der er stærkest sammenhæng mellem at være generelt utryg på den ene side og på den anden side at frygte overfald og vold, at helbredet svigter, og at pengene ikke rækker til seniortilværelsen. Det betyder, at usikkerhed omkring økonomi og sygdom nu i 2013 påvirker trygheden i ligeså høj grad som frygten for vold. At få et uværdigt exit fra arbejdsmarkedet, at miste jobbet, at få utilstrækkelig behandling på sygehuset, at blive udsat for sexovergreb eller at få uventede regninger er ligeledes utrygheder, der i høj grad påvirker den generelle tryghed.
Tryghed og tilfredshed hænger sammen. Tryghedsmåling 2013 viser igen, at de mest tilfredse danskere også er de mest trygge. Samtidig med at der sker et fald i den generelle tryghed, daler danskernes tilfredshed og livskvalitet. Helbredet påvirker livskvaliteten. De utrygge er samtidig dem, der vurderer egen placering væsentligt under de andre i kvarteret. Der er altså tale om, at relativ social status påvirker trygheden. Næsten hver fjerde dansker, der vurderer egen status ”væsentlig under gennemsnittet” er utrygge, mens det gælder hver ottende med forbrugsmuligheder over gennemsnittet.
Kapitel 2: Svagt fald i utryghed ved kriminalitet
Der er færre, der konstant tænker på risikoen for at blive udsat for kriminelle handlinger end nogensinde tidligere. I de senere år toppede denne bekymring under bandekrigen i 2008, og er nu nede på en utryghed, 8 % oplever. Dog er der 16 % og dermed flere, der angiver, at de er meget bekymrede for kriminalitet. De øvrige kriminalitetstyper skræmmer i nogenlunde samme grad som i de senere år. Den massive utryghed blandt yngre kvinder handler især om seksuelle krænkelser. Hadforbrydelser (Hate crimes) fylder mere i billedet af kriminalitet, end mange forestiller sig.
Lidt færre føler sig utrygge ved at færdes i mørke. Det gælder nu 11 % af befolkningen, der er ret eller meget utrygge, hvor klimaks blev nået i 2009 med en andel på 14 % utrygge. Her spiller køn og alder en vigtig rolle.
Kvinder og yngre aldersgrupper er langt mere utrygge end den øvrige befolkning. Hele 10 % af alle kvinder frygter sexovergreb, der især går ud over unge kvinder. Undersøgelser viser da også, at hele 22 % af pigerne i 9.klasse har været udsat for mindst en seksuel krænkelse, mens det gælder 5 % af drengene. Utryghed for kriminalitet er noget, der i høj grad påvirker den generelle tryghed. Heldigvis er voldsfrygten på retur. Af de 8 %, der ofte tænker på faren for at blive offer er tryghedsscoren 59 mod 74 for alle svarpersoner. Hos sygemeldte er andelen med denne frygt hele 20 % og blandt kontanthjælpsmodtagere 24 %, men ellers er det svært at kategorisere den frygtsomme og utrygge gruppe. Dog frygter 15 % af de 20-24-årige kvinder kriminalitet mod kun 5 % af de 30-49-årige mænd.
Hadforbrydelser spiller øjensynligt en stor rolle for volden. Når man spørger offeret, hvad voldsmotivet bag uprovokeret vold kunne være, svarer 40 %, at det er fordi, man er dansker. 24 % mener, at påklædning spiller en rolle, 19 % at det er religionen, 16 % at man ikke ligner en typisk heteroseksuel, 15 % at man er handikappet, mens 11 % mener, at der er pga. anden etnisk baggrund end dansk. Forskellen på ”om man er dansker” eller ”har anden etnisk baggrund end dansk” skyldes især forskellen i populationsstørrelse. Vi kan ikke ud fra spørgsmålsformuleringen sige, at forbrydelsen var motiveret af f.eks. racisme eller om der snarere er tale om, at krænkeren har valgt eller fravalgt bestemte kategorier af ofre.
Danskerne foretager sjældent valg, der skærmer dem mod kriminalitet. Det skyldes især den høje tiltro til, at politiet tager affære. Tilliden til politiet i forhold til konkrete forbrydelser er tydeligt forbedret siden 2009. Hvor blot 52 % af danskerne i høj eller meget høj grad regnede med politiets assistance i tilfælde af overfald i 2009, gælder dette nu 61 %. 40 % forventer hjælp ved indbrud, mens dette blot gjaldt 32 % i 2009, og mht. trusler er niveauet steget fra 30 til 40 %.
Kapitel 3: Krisen bekymrer
Tryghedsmålingerne undersøger, hvilke emner, der bekymrer danskerne. Mange af disse påvirker ikke den personlige tryghed i særlig grad. Bekymringen for, at der ikke er råd til fremtidens velfærd er stor og voksende, mens der er en markant stigning i bekymringen for arbejdsløshed.
Krisebekymringer er i 2013 udbredte i den danske befolkning. 63 % er bekymrede for, at krisen bliver langvarig, mens hele 65 % frygter, at politikerne ikke har de rigtige svar på den. Topscoren over bekymringer er arbejdsløshed, hvor 66 % frygter ledighed, mens kun 7 % ikke bekymrer sig om dette. 66 % frygter også, at der ikke er råd til fremtidens velfærd.
Samfundsbekymringerne er relativt stabile gennem tryghedsmålingerne. Krisebekymringerne er tiltaget markant, mens danskernes bekymring på samfundets vegne over kriminalitet er faldet. Integration af indvandrere er efter et fald i 2011 igen vokset til en samfundsbekymring, 57 % af befolkningen deler. Andelen af danskere, der frygter trafikdrab er til gengæld faldet fra 48 % i 2009 til 35 % i 2013. Andelen, der er bekymret for, at deres medborgere lever et stresset liv, ligger stabilt omkring halvdelen.
Den danske krigsdeltagelse bekymrer omkring 40 % af danskerne. Samme andel er bekymrede for unges druk og usund livsstil. 44 % er bekymrede for, at man ikke kan stole på kvaliteten af fødevarer. Under halvdelen er bekymret for massiv gældsættelse. Det, der bekymrer danskerne mindst, er rentestigninger og terror. 22 % er i 2013 bekymrede for, at Danmark rammes af et terrorangreb, mens det var 26 % i 2011.
Svarpersonerne er skeptiske overfor mediedækningen, hvor historierne ofte overdrives. Topscoren er politikernes personlige forhold, hvor flertallet mener, at fokus er for stort i forhold til den reelle relevans. Voldelige opgør mellem bander, den økonomiske krise i Danmark og terroranslag i Danmark er også problematikker, som danskerne mener, medierne overdriver massivt i deres dækning. Det vurderes også, at den internationale økonomiske krise overdrives, men i mindre grad end den nationale.
Risikoen for at blive udsat for vold på gaden, risikoen for trafikulykker, unges druk og global opvarmning er også udfordringer, der ifølge danskerne er overdrevne i medierne. Omvendt underdriver medierne en række problemer, dog i langt mindre skala end overdrivelserne. Det gælder problemer vedrørende arbejdsløsheden blandt unge, misbrug af sociale ydelser, vanrøgt af børn og offentlige udgifter til ældre i fremtiden. Fremtidens udgifter til det voksende antal ældre har i en årrække ligget i toppen af samfundsbekymringer.
Til gengæld rammer medierne problematikker omkring dansk deltagelse i interventioner, uligheden i Danmark, integration af indvandrere samt erhvervslivets konkurrenceevne. I forhold til integrationsspørgsmålet og uligheden er der stor opsplitning af befolkningen, der enten mener, at problemerne er massivt overdrevne eller underdrevne.
Kapitel 4: Flere økonomisk utrygge danskere
Ca. hver femte dansker oplever økonomisk utryghed i hverdagen. I 2007 var 14 % økonomisk utrygge, mens det er steget til hele 19 % i 2013. Andelen af økonomisk trygge faldet fra 67 % til 55 % i samme periode. Det er et problem i sig selv, men også kritisk, fordi den økonomiske tryghed i høj grad påvirker den almindelige tryghed. 6 % er meget økonomisk utrygge. Blandt denne gruppe er den gennemsnitlige tryghedsscore blot 52 mod et befolkningsgennemsnit på 74. Procentvis er 38 % af de økonomisk utrygge dermed også utrygge generelt. Blandt de bedst stillede er tryghedsscoren 85, og der er 10 % utrygge.
I 2013 er der næsten sket en fordobling siden 2007 i antallet af danskere, der har svært ved at skaffe 8.000 kr. til uventede regninger. Til gengæld er der ikke mange, der ofte udsætter betalinger herunder husleje, låner penge, får hjælp fra familie og venner eller offentlig bistand. 10 % er dog tvunget til en af delene hver måned.
Social status spiller en stor rolle for trygheden. Der er også en klar sammenhæng mellem de økonomisk utrygge og dem, der lider afsavn. I det følgende oplistes de utrygheder, der er hyppigst blandt dem, der har en utryg økonomi. 62 % har undladt at have mobiltelefon i mindst en måned, 62 % har undladt at give gaver, selvom de burde, 61 % har ladet være med at købe receptpligtig medicin, 59 % har gentagne gange ikke betalt husleje til tiden og 58 % har undladt at invitere gæster hjem. Det er mindre udbredt at undvære tv (45 %) eller tandlægebesøg (44 %).
Der findes tre gange så mange utrygge blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet (44 %) end blandt dem, der er i beskæftigelse. Blandt beskæftigede er andelen 14 %, mens den er 19 % for både unge under uddannelse og ældre, der permanent har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 45 % af danskerne er blevet personligt påvirkede af krisen. 16 % er blevet ramt af arbejdsløshed i familien eller føler, at deres job er usikkert. For 13 % er økonomien forværret markant, mens kun 3 % dog svarer, at det har været nødvendigt at flytte. 4 % har set sig nødsaget til at sælge ud af personlige ejendele.
36 % forbruger mindre, mens 16 % forbruger mere. Det er i højere grad lejere end ejerne, der har strammet grebet om økonomien. Det er især utryghed for uventede udgifter, for at mangle penge til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, ved at miste penge på boligen og for at renten skal stige, der hænger statistisk sammen med nedsat forbrug.
Kapitel 5: Flere har usikre jobudsigter
Beskæftigede er mere trygge end dem udenfor arbejdsmarkedet. Det er særligt utrygt, hvis man ikke tror på chancerne for at få et nyt job. 21 % har været berørt af ledighed indenfor det seneste år. Hele 43 % er ramt personligt eller i familien. 25 % er utrygge på vegne af familiens unge, 13 % er utrygge ved at miste job på egne vegne, og 5 % er utrygge ved, om der er job til dem efter endt uddannelse.
Ledighed er i top-5 over de utrygheder, der påvirker det generelle tryghedsniveau mest. Omvendt er to tredjedele af dem, der føler sig usikre i jobbet ikke økonomisk utrygge. Til gengæld stiger utrygheden, hvis man har mærket ledighed i familien.
Færre er joboptimister i dag. I 2009 mente en tredjedel, at de ville kunne skaffe et tilsvarende job, hvis de mistede det nuværende, hvilket kun gælder 22 % i 2013. 23 % mener, at de kan skaffe et job til en lavere løn, mens hele 33 % tvivler på, om de overhovedet ville kunne skaffe et andet job. Køn, klasse og alder spiller en rolle. Derudover er offentligt ansatte mere pessimistiske end de privatansatte. Gruppen over 50 år tror mindre på mulighederne end yngre. Blandt stillingsgrupper føler ufaglærte og lavere funktionærer sig mest udsat. Pessimismen er næsten fraværende ved indkomstniveauer på 600.000, mens indkomstgrupper under 300.000 er hårdest ramt.
Da både helbred og usikre jobudsigter i høj grad påvirker trygheden, er sammenhængen mellem de to undersøgt. På spørgsmålet: ”Du frygter ikke at have helbred til fortsat at kunne klare at arbejde. Hvilke af følgende tiltag kunne gøre dig mere tryg?”. Her topper ”hvis sundhedsvæsenet var bedre til at finde ud af, hvad folk fejler” med 72 %. Dernæst at sundhedsvæsenet havde bedre behandlingstilbud (71 %), hvis ens personlige økonomi var bedre (68 %), hvis man havde ret til at sige nej til jobs, man ikke kan klare (57 %), hvis arbejdspladser og virksomheder i højere grad tilpassede opgaverne (57 %), hvis man havde ret til skånejob (56 %), hvis man kunne få sygedagpenge i længere tid (50 %), hvis der var bedre lokale tilbud om fysisk træning (50 %) og til sidst, hvis det ikke var så svært at få førtidspension (48 %).
Der er spurgt til, hvilke tiltag, der ville forbedre trygheden. På en skala mellem 0 og 100 opnår ”lettere at få kvalifikationer” en score på 81. Dernæst kommer lettere adgang til at optjene dagpengeret (77), længere dagpengeperiode (73), respekt for den ledige hos kommunen (72), fokus på ældre medarbejdere (65) og flere jobs til de specielle (64). Det er til gengæld ikke så populært at foreslå pligt til at genansætte fyrede ved jobåbninger (49) eller højere dagpengesats (57).
Kapitel 6: Boligejerne er trygge trods krisen
Selvom boligboblen var en afgørende årsag til den økonomiske krise i Danmark, påvirker det ikke boligejernes tryghed på trods af, at mange stadig har risikable lån. Alle grupper af boligejere har højere niveau af tryghed end lejerne. Lånetyperne betyder ikke meget for trygheden, selvom de kan påvirke den daglige økonomi markant. Der kunne være en sammenhæng med, at en utryg og risikoavers boligejer vælger et fastforrentet lån. Friværdien spiller dog en afgørende rolle for den økonomiske tryghed. Blandt boligejere med negativ friværdi er der overrepræsentation af økonomisk utrygge.
Er den negative friværdi mere end 100.000 kr., er andelen af økonomisk utrygge 40 %. 34 % af boligejerne med en mindre negativ friværdi er også økonomisk utrygge, mens det gælder 25 % med en friværdi på mindre end 100.000 kr. og 18 % med en friværdi på under 250.000 kr. Ved højere niveauer af friværdi falder andelen af økonomisk utrygge til under niveauet af generelt utrygge. Det omvendte er tilfældet for de lave friværdier.
Det ser ud til, at boligejere med afdragsfri lån har været mere påholdende økonomisk i de senere år, men det er dog ikke sikkert, at konsolideringen sikrer dem økonomisk.
Kapitel 7: Tryghed og krisepolitik
Er der sammenhæng mellem danskernes tryghed og regeringen og folketingets svar på den økonomiske krise? Det undersøges i dette kapitel. Og hvis ja, hvilke samfundsgrupper påvirkes så? Selvom der har været bred tilslutning til krisepolitikken blandt økonomer, politikere og øvrige meningsdannere, har en del vælgere været mere skeptiske. 2/3 af danskerne er ængstelige ved, om politikkerne har de rigtige svar på den økonomiske krise.
27 % har tillid til, at de politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet. Hver fjerde svarer ”hverken eller”, mens hele 53 % er enten delvist eller helt uenige. Der er også spurgt til seks konkrete reformer og deres formodede effekt på fremtidens velfærd. De viser, at der er en udbredt reformmistillid blandt danskerne. Flertallet i 2013 mener ikke, at reformerne vil gavne befolkningens velfærd. Det gælder både kommunalreformen, dagpengereformen fra 2009, efterlønsreformen, førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen og regeringens seneste vækstplan.
Der ses en tydelig tendens til, at man enten afviser eller støtter alle reformerne og svarmønstrene hænger godt sammen med, hvor meget tillid, man har til politikerne. Har man tillid til politikerne, har man generelt også større velvilje overfor reformerne. Tilsvarende er politikerleden stor blandt reformskeptikere og antireformister.
Tilliden til politikere hænger tæt sammen med tryghed. Blandt dem, der har mindst tillid, er der en lavere generel tryghedsscore på 64 og 32 % utrygge, mens tryghedsscoren er 84 for dem med højst tillid, hvor andelen af utrygge er nede på 6 %.
Kapitel 8: Mønstre i unges tryghed og utryghed
Tryghedsmåling 2011 viste et betydeligt fald i trygheden blandt unge. I 2013 adskiller de unge sig ikke længere negativt med lavere tryghedsniveau end de øvrige aldersgrupper, idet utrygheden har bredt sig. I kapitlet præsenteres resultaterne af en særlig ungdomsundersøgelse af tryghed blandt 15-24-årige, der er foretaget sideløbende med selve Tryghedsmåling 2013.
Det er især udsigterne på jobmarkedet, der gør unge utrygge. Sundhed spiller en stor rolle. Tryghedsscoren er gennemsnitligt 89 hos dem med ”fremragende” helbred og blot 67 for dem med dårligt helbred. Det betyder ca. lige så meget, om man har fundet sin rette hylde i forhold til uddannelse. Ledige unge er endnu mere utrygge end de syge. Tryghedsscoren for unge på kontanthjælp eller dagpenge er 57.
Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet har også en betydning, hvor tryghedsscoren for børn af funktionærer er 85 og tilsvarende 78 for børn af arbejdsløse. Forskellen er større mellem dem med danske forældre og dem med forældre født i udlandet; hhv. 83 og 68 i gennemsnit. Der er også en tendens til, at tryghedsscoren er højere, jo større forbrugsmuligheder den unge selv vurderer, at de har i forhold til jævnaldrende.
De unge er spurgt til, hvad der gør dem utrygge. Statusangst er udbredt. 42 % af danske unge er utrygge for ikke at leve op til andres forventninger. Tilsvarende er 46 % af de unge under uddannelse nervøse for at få dårlige karakterer. Præstationsangst er dermed et udbredt fænomen blandt de danske unge. Derudover gør det 27 % af de unge utrygge, at de muligvis ikke kan komme ind på drømmestudiet, hvilket er højt i betragtning af, at mange allerede er under uddannelse eller i job. Ca. 40 % af dem, der er under uddannelse er nervøse for, at der ikke er et job til dem, når de er færdige med studierne.
På øvrige parametre adskiller de unge sig ikke markant fra resten af befolkningen. Selvom unge er overrepræsenterede i offerstatistikker over kriminalitet, er de ikke mere bange for vold end den øvrige befolkning. I forhold til seksuel vold er det dog hele 15 % af de unge kvinder, der frygter overgreb, mens det gælder 10 % af alle danske kvinder. Frygten for at blive udsat for voldtægt og seksuelle krænkelser er udbredt.
Når man ser på, hvilke specifikke utryghedsaspekter, der rammer den generelle tryghed hårdest, handler det blandt unge primært om at miste jobbet. Frygten for at miste jobbet påvirker unges generelle tryghedsniveau i højere grad, end det påvirker resten af befolkningen. Dernæst ryster det de unge at få stillet en uoverskuelig opgave på jobbet, at blive udsat for seksuel eller anden vold, at dårligt helbred, at blive ramt af alvorlige konflikter i familien, mobning, og at misse andres forventninger.
40 % af de unge ledige har problemer med manglende erfaring eller uddannelse, mens 37 % mangler kontakter på arbejdsmarkedet. 33 % angiver, at de ville have bedre chancer for at få et arbejde, hvis de fik mulighed for oplæring eller uddannelse, mens 21 % mener, at chancerne er bedre, hvis man flytter, eller arbejdspladserne giver plads til folk, der er anderledes.