Tryghedsmåling 2024

Tryghedsmålinger har målt tilliden til en række samfundsinstitutioner siden 2017, da spørgsmålet om tillid mellem vælgere og politikere bl.a. blev aktualiseret af Brexit og valget af Donald Trump som præsident i USA.

Tilliden til politikerne i Danmark var også på et lavpunkt i 2017, hvor regeringen og Folketinget opnåede under 5 tillidspoint på en skala fra 0 til 10. I 2024 ligger tilliden på omtrent samme lave niveau for regeringen, Folketinget og den offentlige administration. Dog var tilliden oppe på historiske højder i foråret 2020, da pandemien ramte Danmark. Regeringens tillidspoint er i 2024 mere end to point lavere end under pandemien. Tilliden til Folketinget er også faldet, men ligger lidt højere end tilliden til regeringen.

Når der spørges om tilfredshed med politikerne og specifikt om tillid til, at deres beslutninger gavner landet, er faldet mere markant. Niveauet i marts 2024 er dog fortsat højere end fx i sommeren 2017.

Sociodemografiske analyser viser små forskelle i tillid baseret på køn, alder, bopæl og indkomst. Husstande med høj indkomst har generelt højere tillid til politiske institutioner. Politisk holdning spiller ligeledes en stor rolle. Midtervælgerne ved valget i 2022, herunder regeringspartiernes egne vælgere, har mistet tillid til regeringen, men tilliden er gået endnu mere tilbage på venstrefløjen. Det laveste niveau af tillid findes hos vælgere på højrefløjen.

Tilliden til FN (5,83) og især NATO (6,45) er højere end tilliden til EU, men begge institutioner har tabt tillid i det seneste år. EU nyder derimod væsentlig mere tillid (5,47 point) end i 2017, og trenden ser ud til at være opadgående. Domstolene ligger i top med 7,45 tillidspoint, et helt point højere end nummer to på listen. Tilliden er på niveau med 2017, men lidt lavere end under pandemien. Tilliden til politiet er 6,69, hvilket er 0,6 point mindre end i sommeren 2023 og det laveste niveau siden 2017.

Der er ikke en generel forventning hos flertallet om fair og saglig behandling i det offentlige. Forventningerne afhænger bl.a. af, hvilke sager der spørges til. Der er en overvægt af positive forventninger i sager om hjælpemidler til handicappede og ansøgninger om økonomisk hjælp. Omvendt forventer mange ikke saglighed og fairness ved klager over henholdsvis politiets behandling eller ejendomsvurderinger.

To tredjedele forventer, de kommunale afgørelser følger loven, og lige så mange forventer, kommunale afgørelser tager hensyn til kommunens økonomi. 22 pct. af borgerne mener, at "borgerens bedste" spiller en stor rolle i kommunale afgørelser. En tredjedel af borgerne mener, at social status spiller en stor rolle i kommunale afgørelser. Mistanken om social forskelsbehandling er nogenlunde den samme blandt arbejdere som blandt funktionærer, men dobbelt så udbredt blandt ældre (43 pct. blandt 60+) som blandt yngre (22 pct. af de 18-29-årige).

Borgerne ser ikke de offentlige institutioner som lige gode, når det gælder ligebehandling. Mindst er tiltroen til ligebehandling i jobcentrene (5,04 på en skala fra 0-10, hvor 10 er højeste). For politiet er gennemsnittet 5,49, for skattemyndighederne 6,21, for domstolene 6,86 og for sygehusene 6,94. Der er en vis sammenhæng mellem svarpersonernes tro på ligebehandling i de pågældende institutioner og deres erklærede tillid til samme. Det gælder særligt domstolene, hvor troen på ligebehandling er afgørende, men det gælder i høj grad også for tilliden til politiet.

Skattevæsenets håndtering af ejendomsvurderinger har vakt bred offentlig kritik. Især boligejere ser det som et eksempel på, at det offentlige ikke kan håndtere store IT-projekter og ignorerer almindelige mennesker, og at politikerne bag dækker over deres egne fejl og over hinanden. Der er en stærk sammenhæng hos boligejerne mellem vurderingen af klagemuligheder og tilliden til SKAT. Politikerne lastes generelt mere for problemerne i skattevæsenet.

Regeringen og kommunalbestyrelser vurderes generelt som dårlige til at føre dialog med borgerne. Kun 15 pct. er helt eller delvis enige i, at regeringen er god til dialog, mens 55 pct. er uenige. Tilliden til regeringen er lav blandt dem, der oplever, at den er dårlig til dialog. Oppositionspartiernes vælgere er mest kritiske.

Afskaffelsen af Store Bededag nævnes ofte som det vigtigste eksempel på flertalsregeringens uvilje til at lytte. Kritikken har gradvis påvirket tilliden til regeringen og politikerne i løbet af 2023 og 2024 og blev – blandt boligejerne – forstærket af de kritiserede ejendomsvurderinger.

Tilliden til politiet er faldet mere end til andre samfundsinstitutioner siden 2023. Normalt følger politiets tillid med domstolenes, men i 2024 er afstanden vokset. Dette indikerer, at nedgangen i tillid ikke kun skyldes generel samfundsmistillid, men også specifikke forhold ved politiet.

Borgernes forventning om hjælp fra politiet er forskellig fra sag til sag. Et flertal forventer hjælp ved trafikulykker og vold, mens forventningerne er lave til politiets hjælp ved stjålne cykler eller hærværk. Forventningerne til politiets hjælp ved indbrud er steget markant siden sidste årti.

30 pct. af borgerne forventer ikke fair behandling ved klager over politiet. Politiet scorer lavt på ligebehandling med 5,46 point sammenlignet med domstolenes 6,86. 9 pct. af borgerne giver 0 point til politiet, mens 29 pct. vælger 8, 9 eller 10.

På spørgsmålet om svarpersonen forventer samme behandling som alle andre, hvis de anmelder en lovovertrædelse, svarer 41 pct. positivt, mens yderligere 27 pct. har delvis samme forventning???

Der er en sammenhæng mellem opfattelsen af, at politiet behandler folk fair og lige og tilliden til politiet. Derimod er forventningen til politiets hjælp ikke korreleret med tilliden til ordensmagten.

Tilliden til politiet er faldet jævnt på tværs af det politiske spektrum, især blandt vælgere, der ikke er interesseret i politik.

Undersøgelsen kan ikke dokumentere årsagen til den faldende tillid til politiet fra 2023 til 2024, men peger på sager, hvor politiet er blevet kritiseret for at gå for hårdhændet til værks.

Danmark er kendt for lav korruption og ligger øverst på Transparency Internationals indeks fra 2022 med 90 ud af 100 mulige point. Globalt er gennemsnittet 43, og Vesteuropa ligger på 66.

Kun 17 pct. er helt enige i, at korruption i Danmark er meget sjælden, mens 45 pct. er helt eller delvis enige. 26 pct. mener det modsatte – mere eller mindre. 28 pct. Har ingen mening om emnet.

20 pct. oplyser, at de "personligt har viden om, at en eller flere kommunalpolitikere har misbrugt deres position til at få urimelige fordele til sig selv, familie eller venner". Seks procent kender til et enkelt tilfælde, mens yderligere 13 pct. kender til flere tilfælde. 16 pct. er i tvivl om, de kender til sager eller ej. 65 pct. af sagerne er mindre end fem år gamle.

Tallene er næsten identiske med svarene på samme spørgsmål i Tryghedsmåling 2019. I 2024 har svarpersonerne fået et tilsvarende spørgsmål om deres viden om embedsfolk, der har misbrugt deres position. 4 pct. har kendskab til et enkelt tilfælde af embedsmisbrug, og yderligere 7 pct. kender til flere tilfælde. Også her er flertallet af sager mindre end fem år gamle.

Svarpersonerne oplyser, at der er rejst sager i 45 pct. af de tilfælde, hvor en kommunalpolitiker har misbrugt sit tillidshverv, mens det samme er tilfældet for 35 pct. af de sager, der vedrører embedsmænd.

Egne erfaringer med embedsmisbrug eller misbrug af et tillidshverv betyder ikke i sig selv meget for tilliden til det politiske system som sådan. Dem, der har personlig viden om flere tilfælde af misbrug, er dog mere tilbøjelige til at se fænomenet som udbredt, hvilket korrelerer negativt med deres tillid til det politiske system. Den generelle opfattelse af korruption som mere eller mindre sjælden hænger tæt sammen med tilliden til det politiske system, men hvad der er årsag, og hvad der er virkning, er uklart.

Svarpersonerne har givet flere hundrede eksempler på deres oplevelser med misbrug af embeder og tillidshverv, og et udvalg er gengivet i kapitel 4.

 

Over 60 pct. af svarpersoner forventer, at arbejdspladsen vil tage "alvorligt på klager om seksuelle krænkelser i tilknytning til jobbet" (62 pct.) og ikke bevidst vil snyde med løn, tillæg eller lignende (61 pct.).

Over halvdelen går ud fra, at arbejdspladsen tager hensyn til handicap eller kroniske helbredsproblemer (56 pct.) og til forældre med små børn (53 pct.).

Betydeligt færre – 39 pct. – forventer, arbejdspladsen tager hensyn, når ældre ikke kan overkomme lige så meget som de yngre. Et mindretal på 41 pct. regner med, at arbejdspladsen vil skride ind, hvis ledende medarbejdere misbruger deres position.

Erhvervsorganisationer opfattes som fokuserede på egne interesser, mens fagforeninger vurderes at være tættere på almenvellets interesser. NGO'er som Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Naturfredningsforening og Flygtningehjælpen opfattes som overvejende almennyttige.

De landsdækkende aviser anses generelt for at varetage deres egne interesser før almenvellets, mens DR overvejende anses for at være styret af almennyttige hensyn.

Kvinder og yngre har generelt mere tillid til medier og organisationer end mænd og ældre. Der er en klar statistisk sammenhæng mellem tillid til det politiske system og troen på, at organisationer ikke kun tjener egne interesser. Der er også en sammenhæng mellem vurderingen af samfundsaktørerne som egennyttige eller almennyttige og den generaliserede tillid til mennesker, man ikke kender.

Tilliden til mennesker, man ikke kender – generaliseret tillid – måles internationalt med grundlæggende samme spørgsmål, som det, der er brugt i Tryghedsmålingerne: "Nogle mennesker siger, at man kan stole på de fleste mennesker. Andre siger, at man ikke kan være forsigtig nok. Hvordan føler du det?"

Den generaliserede tillid i Danmark er blevet målt siden 1981. Tilliden steg frem til ca. 2008 og har været stabil siden, omend muligvis med et lille fald over de sidste 10-15 år.

Tilliden stiger med den sociale status. Personer med længere uddannelse og bedre helbred har højere tillid end dem med lavere uddannelse eller dårligt helbred. Personer med lang videregående uddannelse har en gennemsnitlig tillid på 6,97, mens kontanthjælpsmodtagere ligger på 4,70.

Tilliden varierer med den økonomiske tryghed i husstanden, hvor mindre økonomisk tryghed korrelerer med lavere tillid. Tilliden er højere blandt dem, der føler, de har kontrol over deres egen tilværelse. De, der oplever høj grad af afhængighed af andre, har lavere tillid.

Der er ingen tegn på øget polarisering i tilliden baseret på social status eller helbred sammenlignet med 2009.

Der er ingen betydelige forskelle i tillid baseret på bopæl, hverken mellem by og land eller mellem forskellige regioner.

Oplevelser af korruption reducerer den generaliserede tillid. Personer, der har oplevet embedsmisbrug, har lavere tillid end dem, der ikke har. Der er dog en endnu stærkere sammenhæng mellem opfattelsen af korruption i samfundet og den generelle tillid til andre mennesker. De, der mener, at korruption er meget sjælden, har en tillid på 7,49, mens dem, der er uenige, ligger på 4,15.

Tilliden til samfundets institutioner korrelerer også med den generelle tillid til mennesker. Dem, der har høj tillid til andre mennesker, har også højere tillid til institutioner som Folketinget, byråd, forsvar og domstole.

Omvendt bidrager gode institutioner til at skabe og opretholde høj tillid, mens inkompetente og korrupte institutioner trækker tilliden mellem mennesker ned.

Kapitlet undersøger, hvordan generaliseret tillid hænger sammen med de forventninger, vi har til de andre. Tryghedsmåling 2024 har undersøgt spørgsmålet ved at spørge til: 1) svarpersonernes holdning til en række lovovertrædelser, 2) hvad de forventer af andre i ekstreme situationer, og 3) deres forventninger til ansvarlighed og ordholdenhed i det daglige. Undersøgelsen ser også på, hvor ofte de har oplevet forskellige former for skuffelser og svigt, der har påvirket deres tillid til andre.

Holdningen til lovovertrædelser er målt ved gentagne spørgsmål overse seneste årtier.

Bortset fra et enkelt om spirituskørsel, drejer de sig alle om forholdsvis udbredte former for berigelseskriminalitet: skattesnyd, hæleri, socialbedrageri, biltyveri, forsikringssvindel, butikstyveri, at køre med tog uden billet, at løbe fra buler i andres biler og at beholde fundne penge.

Accepten af disse lovovertrædelser ligger typisk omkring 2 i gennemsnit på en skala fra 1-10, hvor 1 betyder, man slet ikke kan acceptere den pågældende handling, mens 10 betyder, at man i høj grad kan acceptere den pågældende handling. Accepten er vokset markant fra lidt over 1 i 1981 og er også højere end i målingerne fra 1997 og 2010. Det afspejler, at flere ikke fuldstændig afviser disse lovovertrædelser. Fx er ca. halvdelen ikke helt afvisende over for at overdrive deres tab over for forsikringsselskabet efter et indbrud eller at køre med toget uden billet. Socialbedrageri, skattesnyd og hæleri nyder en vis forståelse fra lidt mere end en tredjedel. På de øvrige spørgsmål er accepten mindre, men den er alligevel steget tydeligt fra sit lave udgangspunkt.

Andelen, der ikke siger blankt nej til butikstyveri, er ca. tredoblet, sammenlignet med tidligere målinger. Andelen, der ikke stiller sig helt uforstående over for biltyveri, er vokset fra næsten ingenting i 1997 til næsten hver fjerde i 2024 og 23 pct. flere end i 2010. 77 pct. signalerer en vis forståelse for at beholde fundne penge. Det kan hænge sammen med, at spørgsmålet har ændret betydning i det næsten kontantløse samfund.

På et par punkter – skattesnyd og spritkørsel – er accepten faldet lidt sammenlignet med 2010 og 1997.80 pct. regner med, at folk typisk vil reagere, hvis de er vidne til, at mennesker efterlades i en hjælpeløs tilstand og de selv kan gøre en forskel. Ca. samme andel har samme forventning i tilfælde af dyremishandling. Halvdelen regner med, at de fleste vil reagere, hvis de er vidne til vold. I den anden ende af skalaen regner kun 37 pct. med, at flertallet vil reagere, hvis nogen overfuses groft.

90 pct. regner med, at de fleste andre vil forsøge at reagere, hvis de får kendskab til forberedelse af terror. Et stort flertal forventer også, at de fleste handler på viden om misbrug af børn, mishandling af børn eller dyr og på grove seksuelle krænkelser. Derimod regner kun et lille flertal med reaktioner, hvis andre får kendskab til fx partnervold hos naboer.

Undersøgelsen ser også på forventninger til andres ærlighed, diskretion, ansvarlighed og hjælpsomhed i dagligdagen. Analyserne viser, at tiltroen til flertallets diskretion og ordholdenhed er ganske beskeden, mens der omvendt er en meget bred forventning om, at andre er hjælpsomme og ansvarlige i forhold til andres børn.

Ca. en fjerdedel har oplevet skuffelser på job, online eller i privatlivet, der har påvirket deres tillid til andre. Unge og kvinder rapporterer flere skuffelser i private relationer end ældre og mænd. 42 pct. siger, at udviklingen i Danmark har gjort dem mindre tillidsfulde, og halvdelen er skuffet over verdens skæve gang.

Sammenholdt med den generaliserede tryghed ser vi en mærkbar sammenhæng mellem skuffelser i privatlivet, forventning om andres ansvarlighed og hjælpsomhed og antagelsen om, at andre holder ord.

Derimod ses kun svage sammenhænge mellem generaliseret tillid og skuffelser, der ikke er private, svarpersonens lovmoral eller forventningen om, at andre vil gribe ind i ekstreme situationer, hvis de har mulighed for det.

På en skala fra 0 til 100 er de 18-65-årige danskeres tryghed i hverdagen faldet med 20 point på 20 år. Tryghedsscoren lå i 2004 på 88 point, i 2024 på 68 point. I de senere år har faldet været beskedent. I 2023 lå de 18-65-årige et enkelt point højere med 69 point.

Ser man alene på den andel, der føler sig egentlig utrygge, er der tale om en tredobling siden 2009. I 2024 er tallet på 22 pct. af befolkningen – det samme som i 2023.

En del af forklaringen er, at økonomien opleves mindre tryg i mange familier. Den seneste tilbagegang begyndte i 2021, da priserne på energi og dagligvarer steg kraftigt. Fra 2023 til 2024 er den økonomiske utryghed ikke steget, men heller ikke aftaget væsentligt. Andelen af personer, der er noget eller meget utrygge for uventede regninger, er vokset fra 33 pct. i 2023 til 39 pct. i 2024.

Markant flere i 2024 er blevet utrygge for, om velfærdssamfundet er der for dem, sammenlignet med året før. Tendensen ses både, når det gælder frygten for uværdig afgang fra arbejdsmarkedet, og når det gælder udsigten til at få den rigtige behandling i tilfælde af sygdom samt tilstrækkelig pleje i alderdommen.

Ser man på de kollektive bekymringer, er mere end 60 pct. bekymret for Rusland, unges trivselsproblemer, manglende velfærd i fremtiden og global opvarmning.

Uddybende spørgsmål om det anspændte forhold til Rusland viser, at et flertal – og betragteligt flere end i sommeren 2023 – er blevet bekymrede for, om Vesten kan matche Rusland militært. Halvdelen er bekymrede for, om Danmark kan blive inddraget militært, og om dansk forsvar kan stå distancen.

63 pct. siger OK til, at der opføres vindmøller i nærheden af deres bopæl. Tallet bekræfter, at et flertal i befolkningen har en positiv indstilling til vindmøller, hvilket også er vist i tidligere målinger, især efter krigen i Ukraine.

Den mest markant voksende bekymring drejer sig om terror, der ellers har været faldende i flere år. 37 pct. er meget eller noget bekymrede for terroranslag i Danmark, mod 23 pct. i 2023.

Tilliden til samfundets bærende institutioner og det politiske system er faldet i de senere år, selvom Danmark oplever økonomisk fremgang med gode offentlige finanser, overskud på betalingsbalancen og lav arbejdsløshed.

En del af forklaringen er en økonomisk utryghed i en del af befolkningen, der blev skabt i de foregående år med højinflation. En anden årsag er voksende bekymringer for bl.a. det offentlige sundhedsvæsen og ældrepleje.

En anden del af forklaringen handler om politiske beslutninger, som vælgerne mener er blevet taget uden tilstrækkelig dialog med befolkningen. Afskaffelsen af Store Bededag og usikkerhed om velfærden har svækket tilliden bredt i vælgerkorpset. Hertil kommer håndteringen af ejendomsværdiskatten og en – efter nogles opfattelse – for emsig klimapolitik, der har tæret på tilliden i bestemte befolkningsgrupper.

Selvom tilliden har været faldende, vil det være en overdrivelse at tale om en tendens, og der er ikke grundlag for at fastslå, at der skulle være tale om en nedadgående spiral, som i andre lande. Niveauet er fortsat højere end det, der er målt før, bl.a. i 2017. Tillidsniveauet har i mange år ændret sig flere gange i både op- og nedadgående retning, på grund af udefrakommende begivenheder og det politiske systems evne til at finde overbevisende svar.

Den generaliserede tillid i samfundet ændrer sig langsommere, og her ses tegn på et fald i flere målinger. Det ses også i Tryghedsmålingen, hvor der bl.a. er et lavere niveau af tillid blandt unge end blandt ældre. Det er nærliggende at forbinde den faldende tillid med unges trivselsproblemer i øvrigt, men det er ikke påvist med denne undersøgelse.