Tryghedsmåling 2025

Kapitlet giver et overblik over udviklingen i den oplevede tryghed i Danmark. Den generelle tryghed i hverdagen er målt på en 7-punktsskala, og svarene er omregnet til en score fra 0-100.  Den samlede tryghedsscore i 2004 var 88 point. Siden er den faldet markant, selvom niveauet siden 2020 har ligget stabilt omkring 70 point. Dette fald skyldes primært en markant vækst i andelen af utrygge. I dag er ca. hver femte utryg (svarende til 5, 6 eller 7 på skalaen), sammenlignet med ca. en ud af ti i 2011.

Mellem målingen i oktober 2024 og tryghedsmålingen i sommeren 2025 er der desuden sket en markant fald i andelen af meget trygge:  De har normalt udgjort ca. hver tredje, men tæller i sommeren 2025 kun ca. hver fjerde. En faktor bag synes at være den økonomiske usikkerhed som følge af den nye amerikanske protektionisme med trusler om høje toldsatser. I tryghedsscoren opvejes den reducerede tryghed blandt de mest trygge dog af et fald i andelen af decideret utrygge, så den samlede tryghedsscore er omtrent uændret.

En bemærkelsesværdig ændring ses blandt unge. I perioden 2013 til 2023 blev de 18-29-årige stadig mindre trygge, og deres tryghedsscore lå i 2023 på blot 62 point. Denne udvikling vendte i 2024 og 2025, hvor de unge under 30 øgede deres tryghedsscore til 67 point, hvilket bringer dem tættere på gennemsnittet for alle. De 18-19-årige ligger nu ligefrem over befolkningsgennemsnittet.

Unge ser ud til at være mindre påvirket af krigen i Ukraine og "Trump-effekter" end ældre. Denne tendens understøttes af parallelle fald i specifikke utrygheder blandt unge:
Voldsutryghed er mindsket. Unge kvinders utryghed for overfald mv. faldt fra 27 pct. i 2023 til 16 pct. i 2025. Unges økonomiske utryghed er aftaget siden højinflationsåret 2023. Utryghed for alvorlig stress er faldet (fra 40 pct. til 38 pct. i 2025), og frygten for uoverskuelige opgaver på jobbet er ligeledes aftaget for dem under 40. Unges utryghed for om deres helbred er godt nok til at arbejde er også blevet mindre.

Kapitlet ser på specifikke utryghedstendenser i hele befolkningen: Utrygheden for at forlade arbejdsmarkedet på en uværdig måde deles af tæt på hver tredje. Utrygheden for, at helbredet svigter, deles af 28 pct., hvilket er lidt færre end de foregående år men stadig højt. 31 pct. af befolkningen er utrygge for alvorlig stress. Indbrudsutrygheden (18 pct.) er faldet siden toppen i 2017 (25 pct.). Utrygheden for vold er skrumpet markant siden 2021, men er fortsat markant højere hos kvinder (14 pct. mod 8 pct. af mænd). Utrygheden for at gå alene i mørke i hjemområdet er faldet fra 20 pct. i 2022 til 14 pct. i 2025. Frygten for at få svært ved at få job igen, hvis man mister sit nuværende, er taget til, og den er dobbelt så udbredt hos unge under 40. Utrygheden for uventede udgifter er rekordhøj (40 pct. i sommeren 2025), næsten det dobbelte af niveauet før finanskrisen i 2007.

Kapitel 2 fokuserer på økonomisk tryghed og utryghed i Danmark, især i lyset af landets exceptionelt gode makroøkonomiske situation i forsommeren 2025.

Den gennemsnitlige økonomiske tryghedsscore (på en skala fra -100 til +100) er på +25 point. Det er lidt højere end i foråret 2025 (18 point) og især super-inflationsåret 2023, men stadig under niveauet for de seneste 10 år. Andelen af decideret økonomisk utrygge ligner det mest utrygge finanskriseår, 2013.

Den stærkeste statistiske sammenhæng med lav økonomisk tryghed er frygt for at mangle penge til en uventet udgift. Dette problem ramte særligt mange i 2023. Utrygheden hænger også stærkt sammen med utryghed for job, uregelmæssig indkomst og problematisk helbred/stress.

Der er lidt flere kvinder end mænd, der er økonomisk utrygge, og 35 pct. af kvinderne er utrygge for ikke at have penge nok, når de stopper med at arbejde, sammenlignet med 32 pct. af mændene. Utryghed for uventede udgifter falder stejlt med alderen. Over halvdelen af de unge (18-29-årige) er nervøse for uventede udgifter, mens dette kun gælder for ca. 15 pct. af de +70-årige. Selvom de unge har flere akutte likviditetsproblemer, er deres generelle økonomiske tryghedsfølelse mindre påvirket end de lidt ældres.

Blandt ufaglærte arbejdere er næsten tre gange så mange økonomisk utrygge (18 pct.), som blandt højere funktionærer (7 pct.). Forskellen er dog mest dramatisk sammenlignet med sygemeldte og ledige, hvor andelen af utrygge er 35 pct. Næsten to ud af fem økonomisk utrygge i Tryghedsmåling 2025 befinder sig i grupper, der står uden for det ordinære arbejdsmarked på grund af ledighed eller sygdom.

Kapitlet beskæftiger sig med udviklinger i samfundet, der bekymrer borgerne som borgere – såkaldte ”samfundsbekymringer”. 

Bekymringen for kriminalitet i samfundet ser ud til at vokse igen, selvom den personlige utryghed for vold (jf. Kapitel 1) og antallet af anmeldte forbrydelser er faldet en smule. Måske er der tale om en tendens. Efter et fald under COVID-året 2021 steg bekymringen markant i 2024 til 56 pct., måske som reaktion på spektakulære sager om unge lejemordere fra Sverige og omtale af svindel på nettet.

Klimaet er fortsat en af befolkningens store bekymringer. Bekymringen nåede sit foreløbige højdepunkt omkring "Klimavalget" i 2019 (70 pct. bekymrede), men faldt under pandemien. Den er siden vokset støt fra 2021 og deles i sommeren 2025 af 64 pct. af befolkningen. Andelen, der er ubekymret over global opvarmning, ligger uændret på 14 pct. Den danske tendens flugter med internationale undersøgelser, hvor 67 pct. af voksne i 25 nationer ser klimaforandringer som en "stor" trussel. 

Befolkningen har i flere år udtrykt stigende bekymring for den offentlige velfærd, bl.a. i psykiatrien og på ældreområdet. De politiske reforminitiativer og økonomiske løft har øjensynligt ikke gjort noget dybere indtryk på befolkningen i sommeren 2025. Bekymringen for, om der er råd til velfærd i fremtiden, deles af 65 pct., og denne andel har været svagt stigende. 

Bekymringen for mange børns og unges dårlige trivsel er fortsat et hovedemne. Hele 70 pct. var bekymrede i sommeren 2025, og knap hver fjerde var meget bekymret. Bekymringen for, at danskerne lever et alt for stresset liv, ligger på 56 pct. Dette er en anelse under toppunktet i 2024 (59 pct.). Bekymringen er ellers vokset løbende siden 2009. 

Bekymringen for, at integrationen af indvandrere mislykkes, toppede efter flygtningekrisen i 2015. Siden da er bekymringen faldet bl.a. som følge af politiske stramninger og stigende beskæftigelse blandt indvandrere. I sommeren 2025 lå bekymringen på 53 pct., hvilket er 10 procentpoint under toppunktet i 2017.

Kapitlet beskriver og analyserer data fra tryghedsmålingerne i 2025 om befolkningens usædvanligt mange og store bekymringer over internationale forhold. 

Rusland bekymrer flest i befolkningen. Før Ruslands invasion af Ukraine i fuld skala var 45 pct. bekymrede over Ruslands behandling af naboerne. I efteråret 2025 sagde i alt 82 pct. af de adspurgte, at Rusland bekymrer dem. Bekymringen for, at USA ikke længere er en troværdig allieret, er steget voldsomt efter Trumps tiltræden og den bekymrede andel er i efteråret 2025 oppe på 74 pct. Bekymringen for, at Kina med tiden kommer til at dominere hele verden, er på 46 pct. i efteråret 2025 mod 30 pct. i foråret. 

Rusland-bekymringen skyldes krigen i Ukraine. . 66 pct. er bekymrede for, om Vesten kan "levere et effektivt modsvar", hvilket er en konstant stigning fra 40 pct. i krigens start. Bekymringen for, at Danmark inddrages militært i krigen, er vokset fra 52 pct. i foråret 2022 til 62 pct. i september 2025. Bekymringen for, at det danske militær er for svagt, toppede i marts 2025 med 63 pct., men faldt lidt i september 2025. Bekymringen for, at myndighederne er for dårligt forberedt på alvorlige krisesituationer, er vokset fra 59 pct. i foråret 2025 til 68 pct. i efteråret 2025. Den voksende bekymring på disse punkter flugter med øget tilslutning til højere forsvarsudgifter og til at indkalde flere værnepligtige. Opbakningen til militær støtte til Ukraine er også vokset.  Især andelen af "helt enige" er blevet flere. Også støtten til, at Danmark bør deltage med soldater som del af en fredsløsning, er steget til 59 pct. overvejende enige. 

52 pct. erklærer sig bekymret for, at USA vil forsøge at overtage Grønland. På spørgsmålet om, hvordan USA's rolle i forhold til EU skal ses, ser færre end hver tiende USA som en allieret (et fald fra over halvdelen for to et halvt år siden). Næsten lige så mange (8 pct.) ser USA som en modstander, et synspunkt, der var meget sjældent i april 2023. To tredjedele af befolkningen ser dog stadig USA som en nødvendig partner.

Kapitlet beskriver og analyserer data fra især Tryghedsmålingen 2025 om sammenhængen mellem stress og utryghed, samt hvilke faktorer der udløser stress hos forskellige befolkningsgrupper. 

31 pct.  af befolkningen er utrygge for at gå ned med stress, så de ikke kan klare deres daglige opgaver. Spørgsmålet er stillet i tryghedsmålingerne fra 2019 og fremefter. I perioden er andelen af meget eller noget utrygge vokset fra 24 pct. til 31 pct. i 2025. Svaret på spørgsmålet har en ganske stærk sammenhæng med den generelle tryghed i hverdagen. Kun utryghed for vold og for uventede udgifter har en endnu kraftigere sammenhæng med tryghedsscoren end frygten for alvorlig stress. Utryghed for alvorlig stress er i endnu højere grad forbundet med lav livstilfredshed. 

Alder spiller en markant rolle for stressutryghed. Næsten 40 pct. af dem under 40 er utrygge for alvorlig stress, sammenlignet med 31 pct. i hele befolkningen. Hos de yngre er der mere end dobbelt så mange utrygge som blandt de ældre. Stress-utrygheden rammer flere kvinder end mænd: 35 pct. af kvinderne mod 28 pct. af mændene er utrygge for at gå ned med langvarig stress. Der er ikke forskel i andelen af stressutrygge, når man sammenligner hovedstaden og større byer med mindre byer eller landet.

Der er en mindre forskel på arbejdere og funktionærer med hhv. 28-29 pct. og 24 pct. utrygge for stress. Studerende trækker gennemsnittet op med 34 pct. stressutrygge. 56 pct. af de syge og ledige uden for arbejdsmarkedet er utrygge for at gå ned med stress. 

De stress-utrygge blev spurgt om de faktorer, der i særlig grad stresser dem: Økonomien er den faktor, der nævnes af flest (56 pct. af de stressutrygge). Egne krav (50 pct.) og helbred (49 pct.) er de næst hyppigste årsager.  Arbejdet/daglig beskæftigelse nævnes kun af hver tredje (34 pct.), og familielivet er den mindst nævnte stressårsag (30 pct.). Der er kønsforskelle i stressårsager: Egne krav er en årsag for 56 pct. af de stressutrygge kvinder mod kun 43 pct. af mændene. Omvendt er økonomien en hyppigere stressårsag for stressutrygge mænd (57 pct.). 

Helbred som stressfaktor har en klar social profil: Helbred nævnes som stressårsag af 44 pct. af de stressutrygge ufaglærte mod kun 24 pct. af højere funktionærer. Det er en endnu mere udbredt stressårsag hos fleksjobbere og grupper uden for arbejdsmarkedet. 

De hyppigste stressårsager på arbejdet for de stressutrygge, der peger på jobbet, er arbejdsmængden (51 pct.) og at arbejdet er psykisk meget hårdt (41 pct.). Blandt de stressutrygge offentlige servicearbejdere nævner 53 pct. deres daglige beskæftigelse som stressfaktor, mod kun 38 pct. af de privatansatte. For dem, der ikke kan udføre arbejdet tilfredsstillende, er livstilfredsheden markant lavere end blandt de stressutrygge som gruppe og helt nede på 5,17 point på livstilfredshedsskalaen 0-10 point.  

De hyppigste stressfaktorer relateret til familielivet er konflikter i familien og at familien er i krise for øjeblikket (begge nævnt af lidt over hver tredje af dem med familiestress), men børn ikke er en faktor bag stress. En tredje vigtig årsag er, at familien kræver for meget, hvilket korrelerer med, at partneren ikke tager sin del af slæbet. 

Helbredsproblemer er en vigtig faktor bag meget stressutryghed. Hvis man har et mindre godt eller dårligt helbred, er der mere end fifty-fifty risiko for, at man samtidig er utryg for at gå ned med stress (53 pct.). Økonomisk utryghed og stressutryghed følges tæt ad. Især akutte pengesorger (utryghed for uventede udgifter) slår kraftigt ud på stress-skalaen. Den langsigtede økonomi (f.eks. pensionsopsparing eller tab på boligen) spiller en mindre rolle.

At man har for høje krav til sig selv, nævnes af 50 pct. af de stressutrygge. Denne årsag er hyppigst blandt stress-utrygge unge og kvinder. Mange stressutrygge angiver flere årsager til deres utryghed; kun 27 pct. nøjes med at nævne én årsag. 

Stressen præger de stressutrygges liv på mange områder (35 pct. er helt enige, 40 pct. delvist enige), hvilket hænger stærkt sammen med lav livstilfredshed.
For at undgå stress vælger flest at være mere fysisk aktive (45 pct.) og være ude i naturen (44 pct.). Knap hver fjerde (23 pct.) forebygger stress ved at få skåret ned på opgaverne.

Kapitlet beskriver og analyserer data om fordelingen og udviklingen af personlighedstræk i den danske befolkning ved hjælp af data fra Tryghedsmålingerne siden 2011. Analysen bygger på den såkaldte fem-faktormodel fra personlighedspsykologien og fokuserer på tre personlighedstræk: neuroticisme (emotionel ustabilitet), samvittighedsfuldhed og udadvendthed (ekstroversion).

Personlighedstræk betragtes normalt som ret stabile gennem livet og i befolkningen som helhed, men Tryghedsmålingen har fundet flere ændringer over tid. Navnlig to af de undersøgte dimensioner hænger stærkt sammen med tryghed og livstilfredshed: ”Neuroticisme” korrelerer negativt med både livskvalitet og tryghed. Neuroticisme beskriver i hvilken grad man let får negative følelser som nervøsitet og bekymring, eller om man er rolig og følelsesmæssigt stabil. Desuden er ”Samvittighedsfuldhed” (at være organiseret, selvdisciplineret og målorienteret) positivt korreleret med tryghed og livskvalitet.

Siden 2011 er der sket en markant øgning i neuroticisme blandt de yngre aldersgrupper. Alderskløften vokser: Mens de ældre (især de ældste) er blevet mere emotionelt stabile med årene, er de yngre blevet mindre robuste. Det ser ikke ud til at være en effekt, der går over igen. Tidligere blev folk mere emotionelt stabile (mindre neuroticistiske) i løbet af deres livscyklus, men det ser foreløbig ikke ud til at ske. For eksempel er de 30-39-årige i 2015 ikke blevet mere stabile, nu hvor de er 40-49 år.

Øgningen i neuroticisme er udelukkende taget til hos kvinder. Kvinders gennemsnitlige score er steget fra 44,5 til 46,5 mellem 2011 og 2025, mens mændenes score har ligget uændret på 37 point. Stigningen er næsten udelukkende sket hos kvinder under 40.

Analysen observerer også ændringer i de andre personlighedstræk: Siden 2015 er især unge i 20'erne og 30'erne faldet ned ad skalaen for "samvittighedsfuldhed". De yngre synes heller ikke at blive mere samvittighedsfulde med alderen, hvilket antyder, at tidligere generationsmønstre er brudt. I modsætning hertil har de 50-70-årige flyttet sig lidt op ad skalaen. Overordnet set er ændringen i samvittighedsfuldhed i hele befolkningen dog meget lille, da faldet hos yngre opvejes af stigningen blandt ældre.

Befolkningen er blevet mindre udadvendt sammenlignet med 2011, selvom kurven slog et knæk opad fra 2023 til 2025. Mindre udadvendthed betyder mindre tilfredshed ved eller lyst til socialt samvær og større præference for mere ensomme sysler. Tilbagegangen i ekstroversion har været en tand kraftigere hos mænd end hos kvinder, som gennemsnitligt er mere ekstroverte.

Kapitlet beskriver og analyserer data fra Tryghedsmålingen 2025 om den hurtige udbredelse af smartphones og dens konsekvenser for kommunikation, sociale medier, hverdagsgrænser og den folkelige mening om teknologiens regulering, især i forhold til unge.

Af Tryghedsmålingens svarpersoner har 96 pct. en smartphone. Der er stor enighed om, at mange er alt for optaget af deres mobil i stedet for at være nærværende. 90 pct. er helt eller delvist enige i dette, og 63 pct. er helt enige. I de fleste hjem er der regler for smartphones ved måltiderne. 65 pct. frabeder sig mobiltelefoner under aftensmåltidet. 32 pct. finder det ikke i orden at familiemedlemmer kigger på mobilen ved morgenmaden. 

Kun 18 pct. af brugerne oplyser, at de slet ikke er psykologisk afhængige af deres smartphone. Hele 82 pct. vælger et andet svar. 15 pct. betegner sig selv som "meget afhængige". Mange oplever ét eller flere symptomer: 36 pct. indrømmer, at de bruger mobilen længere, end de havde tænkt sig. 33 pct. har svært ved at undvære den. 12 pct. tjekker mobilen mindst én gang i løbet af en normal nat. Mobilafhængighed er mest udbredt blandt unge og lidt mere almindelig hos kvinder end hos mænd. 

Der er en meget stærk statistisk sammenhæng mellem graden af emotionel ustabilitet (jf. Kapitel 7) og graden af mobilafhængighed. Dette indikerer, at mobilafhængighed kan være en forklaring på, at grupper under 40 år er blevet lettere at bekymre og stresse end tidligere.

Der er udbredt ønske om, at myndighederne påtager sig en større rolle i reguleringen af mobilbrug. 63 pct. er overvejende enige i, at myndighederne bør informere om risikoen for usund afhængighed. Befolkningen støtter en restriktiv kurs, især når børn er involveret:

Der er en negativ opfattelse af mobiltelefonernes effekt på unges trivsel og evner: 54 pct. er uenige i, at mobiler har skabt flere venskaber og mindre ensomhed blandt unge. 58 pct. mener, at mobiler har ødelagt unges evne til at koncentrere sig. 56 pct. er uenige i, at mobiler har givet unge bedre trivsel.

Hele 80 pct. finder det fornuftigt, at elever i folkeskolen som udgangspunkt ikke har adgang til mobiltelefoner i løbet af skoledagen.  58 pct. finder det fornuftigt at gøre legepladser til mobilfri zoner. Aldersgrænse for egen mobil: Kun 11 pct. finder, at børn under ti bør have en mobil. 44 pct. mener, at børn bør vente med egen mobil til efter de er fyldt 12 år. Danske børn får i gennemsnit deres første mobil, når de er 8,2 år.

Flertallet vil hæve den lovfæstede alder for at få en konto på et socialt medie fra 13 år til 14-15 år.  I dag har 94 pct. af danske børn en social medieprofil, før de fylder 13 år.

Der er massiv opbakning bag vidtgående krav til tech-firmaerne, når de sælger til unge under 18 år. Et stort flertal vil forpligte firmaerne til at forebygge afhængighed og usundt forbrug, håndhæve aldersgrænsen for oprettelse af sociale mediekonti samt regler, der begrænser, hvad der må markedsføres til børn. Et stort flertal støtter ligeledes, at kommunikation med børn og unge varetages af mennesker, ikke af AI, og at programmer, der henvender sig til unge, lukker ned om natten.

Kapitlet beskriver data fra Tryghedsmålingen 2025 om kontaktbedragerier.  IT-kriminelle bevæger sig væk fra traditionelle indbrud i netbankkonti og fokuserer på nye svindelmetoder, hvor ofrene manipuleres til at overføre penge eller udlevere fortrolige oplysninger.
Ifølge Tryghedsmåling 2025 har 21 pct. af svarpersonerne været udsat for bedrageri fra falske netbutikker eller kontaktbedragere. Mænd er samlet set den største gruppe af ofre og udgør 56 pct. af alle bedragne i de undersøgte svindeltyper. Alder og uddannelsesniveau betyder meget lidt for sandsynligheden for at blive ramt. 

I alt 66 pct. af ofrene følte skam over at være blevet narret. Skammen er særligt udtalt for ofre for kærestesvindel, hvor 44 pct. følte sig "meget" skamfulde, og kun 8 pct. slet ikke skammede sig.  44 pct. af dem, der var bedraget med troværdige SMS’er var "meget" skamfulde. 

De fleste tab ligger under 1.000 kr. (57 pct.) men for 7 pct. var tabet 10.000-25.000 kr. Kun omkring 33 pct. af alle svindeltilfælde anmeldes til politiet. Interessant nok er det blandt dem, der skammer sig "meget", at anmeldefrekvensen er højest (41pct.).

Samlet set modtog 29 pct. af ofrene en form for godtgørelse, erstatning eller tilbagebetaling for deres tab. Flest fik kompensation i de tilfælde, hvor svindleren udgav sig for at være fra en myndighed eller virksomhed (36 pct.) Ofre for falske investeringer opnåede det sjældnest, nemlig 21 pct.  Blandt dem, der anmeldte sagerne, var der lige mange, der var tilfredse som utilfredse med politiets indsats (begge 38 pct.).

Kapitlet fremlægger og analyserer data fra Tryghedsmålingen 2025 om borgernes opfattelse af deres egne evner til at forstå og påvirke den politiske proces (politisk efficacy). Den politiske selvtillid, er opdelt i to dimensioner: Borgerens videns- og handle-ressourcer (interne effcacy) og tilliden til, at man blive hørt (ekstern efficacy).

Et relativt flertal på 42 pct. af svarpersonerne bekræfter, at politik undertiden er så indviklet, at de ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Dette tal er dog faldet markant siden 1971, hvor 80 pct. meldte, at politik undertiden var for indviklet.

44 pct. oplyser, at de gennemgående ikke har svært ved at tage stilling til politiske spørgsmål. Spørger man mere specifikt falder andelen, der mener de ved nok til at tage stilling til politikken i deres egen kommune. Når det gælder landspolitikken (Folketinget) er tilbagegangen langt mindre i befolkningen under et og i generationerne over 50 oplever flere, at de ved nok til at tage stilling, Derimod er der sket et betragteligt fald i selvtilliden hos aldersgrupperne under 40 år.

Selvtilliden er gået endnu mere tilbage siden 1998, når det gælder oplevelsen at forstå  kommunalpolitik i ens egen kommune. Det gælder i alle aldersgrupper, men meget markant hos yngre. Færre end 20 pct. af de unge under 40 oplever i dag, at de ved nok til at tage stilling lokalt.

Andelen af velinformerede er vokset lidt når det gælder EU-politik, men kun to ud af ti kan tage stilling til EU-politik.

Et centralt aspekt af selvtilliden ved siden af forståelse og evnen til stillingtagen er tilliden til at man ved, hvordan man kan påvirke politiske afgørelser. Denne form for selvtillid er målt på en skala 0-10. Størst politisk know-how i befolkningen som helhed findes på det kommunale niveau (gennemsnit 4,3 point). Selvtilliden her er dog også gået tilbage siden år 2000. De unge under 30 har også den laveste politiske selvtillid. Forældre har derimod markant større tiltro til egne muligheder for at påvirke beslutninger på børnenes skole (gennemsnit 6,4 point).

Borgernes tillid til at blive taget alvorligt af beslutningstagere er faldet markant siden 1998. Troen på at blive lyttet seriøst til af kommunalt ansatte eller medlemmer af kommunalbestyrelsen er faldet voldsomt. Generelt regner store andele (45 pct. kommunalt; 56 pct. Folketinget) ikke med at få resultater ud af at påvirke beslutninger, selvom de går sammen med andre. Tilliden til at kunne ændre forhold på børnenes skole er dog høj.

Synes borgere, at der tages rimeligt hensyn til de berørte før det tages en politisk beslutning? Det afhænger i høj grad af sagen. Når det gælder igangsætning af offentligt nybyggeri, mener 52 pct., at der typisk tages for lidt hensyn til beboere. Ved opsætning af vindmøller er svarpersonerne delt lige over (29 pct. mod 30 pct.), og flere tager ikke stilling.

Kapitlet undersøger befolkningens holdninger til politikere og det politiske system ved hjælp af data fra Tryghedsmåling 2025. Undersøgelsen fokuserer på de holdningsmønstre og sociale kendetegn, der ligger bag lav tillid, herunder social marginalisering og oplevelsen af at være uden for samfundet.

I modsætning til for eksempel USA, hvor den politiske tillid har været i konstant fald siden midten af 1960'erne, svinger tilliden i Danmark voldsomt. Den "pragmatiske tillid" – troen på at politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet – har siden 1971 haft en forskel på hele 98 procentpoint mellem højeste og laveste måling. 

Tryghedsmålingen 2025 viser en markant forskel mellem den pragmatiske tillid (til de politiske beslutninger) og den generelle tillid til politikerne som samfundsgruppe. I Tryghedsmåling 2025 er andelen, der pragmatisk tillid til beslutningerne lige så høj som andelen, der ikke har tillid til beslutningerne – den pragmatiske ”tillidsbalance” er nul.  Betydeligt færre har tillid til politikere generelt, som samfundsgruppe. Trækker man den andel af befolkningen, der ikke har generel tillid til politikerne fra den tillidsfulde andel, når vi en tillidsbalance på minus 27 procentpoint. 

Den generelle tillid er i vidt omfang et spørgsmål om social afstand. De højere funktionærer har den højeste tillidsbalance, mens ufaglærte arbejdere har den laveste. Forskellen i generel tillidsbalance er 32 procentpoint. Grupper uden for arbejdsmarkedet, især førtidspensionister, har endnu lavere generel tillid. Der er også en stærk sammenhæng mellem politisk interesse og tillid. Hvis man slet ikke er interesseret i politik, er det meget usandsynligt, at man har tillid til politikere generelt.

Den faktor, der isoleret set slår stærkest ud som lav pragmatisk tillid, er oplevelsen af at være sat uden for samfundet. Blandt de ca. 3 pct. af befolkningen, der føler sig udenfor "i høj grad", har 47 procentpoint overvægt ikke tillid til de politiske beslutninger. Omvendt er tillidsbalancen positiv (+21) i den halvdel af befolkningen, der "slet ikke" føler sig udenfor.
Tilliden til politikerne er stærkt forbundet med borgernes vurdering af de politiske systemers vilje og evne til dialog. Kun omkring hver femte (21 pct.) finder, at regeringen er god til at gå i dialog med befolkningen i forbindelse med vigtige beslutninger. Blandt dem, der er "helt enig" i at regeringen er god til dialog, er tillidsbalancen +72 procentpoint.  Blandt de "helt uenige", er balancen minus 66 procentpoint. 

Den pragmatiske tillid til politiske beslutninger er ikke primært et geografisk udkantsproblem, som det ses i andre lande. Når befolkningen deles op efter geografi, findes de mindst tillidsfulde i periferien af de fremgangsrige storbyer. Svarpersoner i bykommuner, der oplever tilbagegang i deres område, har en ekstremt lav pragmatisk tillidsbalance på minus 52 procentpoint.

30 pct. af befolkningen ønsker store ændringer af det politiske system, og yderligere 7 pct. ønsker det lavet helt om. Ønsket om dybtgående ændringer hænger sammen med lav tillid: Blandt dem, der ønsker systemet lavet "helt om", er tillidsbalancen minus 77 pct. Der er ikke et ønske om afskaffe demokratiet, men snarere et ønske om mere inddragelse, herunder et massivt ønske om flere folkeafstemninger.

Ønsket om systemændringer er tæt forbundet med bekymring for bestemte samfundsudviklinger. Bekymring for voksende kriminalitet og dårligere velfærd på længere sigt, er relativt stor blandt store grupper af dem, der har forholdsvis lav pragmatisk tillid. I nogle tilfælde er også forbundet med en personlige utryghed for økonomien og ens exit fra arbejdsmarkedet. En anden stor gruppe giver udtryk for utryghed over kulturelle følger af indvandring. 

Tilliden til de politiske beslutninger er størst blandt vælgere af regeringspartierne (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre), men også hos tilhængere at de traditionelle “magtpartier” de konservative og de radikale. Dog har vælgerne hos SF og Alternativet også relativt høj tillid. Enhedslistens vælgere har negativ tillidsbalance, men den laveste tillid findes blandt vælgerne yderst til højre.

Tilliden til politiske institutioner som Regeringen, Folketinget og Kommunalbestyrelsen svinger også, men i mindre grad end den generelle tillid til politikerne. I 2025 ligger den gennemsnitlige tillid på ca. 5 på en 0-10 skala. De politiske partier ligger lavest med 4,66 point. Den dybeste systemmistillid findes hos den lille gruppe, der føler sig alvorligt uden for samfundet, hvor tilliden til politiske institutioner (inkl. politi og retsvæsen) er minimal.

Kapitlet analyserer data fra Tryghedsmålingen 2025 om befolkningens holdninger til demokratiet. Siden 1971 har valgundersøgelserne spurgt til støtten til at en "stærk mand" griber magten i en økonomisk krises. I 1971 var der flertal for tanken. Siden da har støtten været faldende; i 2025 er kun 3 pct. "helt enige" i idéen, og kun 12 pct. udtrykker en eller anden form for sympati. 40 pct. er "helt uenige".

Tanken om, at politiske magthavere kan stå over loven, selv med stor folkelig opbakning (kernen i populisme), har også meget beskeden støtte. Udviklingen i Danmark går dermed i stik modsat retning af mange andre vestlige lande.

Befolkningens ønsket om reformer fokuserer på at styrke borgernes direkte deltagelse. Der er altovervejende tilslutning til Borgerforslag, hårdere kurs mod racisme, særlige indsats for at styrke svage borgeres deltagelse, flere folkeafstemninger og mere konsekvent ligestilling af mænd og kvinder.

Andre forslag er mere kontroversielle som fx flere kortuddannede i Folketinget, ligestilling at religioner og ikke mindst retten til at danne ekstreme foreninger. Befolkningen er delt på midten i spørgsmålet om statsborgerskab: 39 pct. er mest enige i, at det er godt, at Folketinget har gjort det meget svært for indvandrere at få statsborgerskab, mens 40pct. er mest enige i, at det er blevet for svært for lovlydige indvandrere at blive fuldgyldige medlemmer af samfundet.

Svarpersonerne er spurgt, hvad der får dem til at foretrække et bestemt politisk parti. 46 pct. angiver, at det vigtigste er partiets evne til at finde holdbare løsninger på samfundets problemer. 22 pct. vægter højest, at partiet skubber samfundet i den rigtige retning med sine grundideer. 21 pct. ser det som den vigtigste kvalitet, at partiet arbejder for dem. 4 pct. lægger vægt på, at favoritpartiet rusker op i de andre partier.  Det udtalte løsningsfokus er den vigtigste eller næstvigtigste prioritet for vælgerkorpset i alle partier.

66 pct. finder det "afgørende vigtigt" (10/10) at bo i et demokratisk styret land, hvilket er en stigning siden 2017. Når svarpersonerne skal bedømme, hvor demokratisk Danmark reelt styres, giver kun 13 pct. topkarakter (10/10). 90 pct. finder dog, at demokratiet i Danmark fortjener mere end middelkarakteren fem på 0-10 skalaen.