På en række områder rammer utryghed ikke mænd og kvinder ligeligt. Utryghed for vold og overgreb har altid været mest udtalt hos kvinder. Det samme gælder utrygheden for økonomiske problemer og sygdom.
Utrygheden for at gå ned med stress, rammer også særligt mange kvinder og er blevet den nye ”folkeutryghed”. Samtidig trænger nogle overordnede bekymringer sig på om klima og krig
i Europa, som mænd og kvinder også ser forskelligt på.
I denne rapport fokuserer vi på disse forskelle – velvidende at risikoen for at generalisere altid er til stede.
Rapporten er opdelt i to:
- Del 1: Temaer i ligestillingsdebatten
- Del 2: Mere tryghed – flere bekymringer
Tryghedsmålingens temaer
Del 1: Ligestillingsdebatten brændpunkter 2025
Undersøgelsen stiller en række generelle spørgsmål om forholdet mellem mænd og kvinder og analyserer mænds og kvinders forskellige svarmønstre.
70 pct. mener, at folk i Danmark har "al den frihed, de vil, til at forme deres liv uafhængigt af kønsroller." Hver ottende mand oplever dog kønsrollen som en alvorlig begrænsning af friheden, mens 24 pct. af kvinderne har samme opfattelse. Dobbelt så mange kvinder under 40 år (35 pct.) svarer sådan sammenlignet med ældre kvinder (17 pct.). Samme mønster ses blandt yngre mænd (20 pct.) og ældre mænd, hvor kun 10 pct. mener, at folks frihed begrænses alvorligt af deres kønsrolle.
To tredjedele af kvinderne mener, at der stadig mangler ligestilling på vigtige områder, og 9 pct. finder, at samfundet er gennemsyret af forskelsbehandling. Blandt mændene svarer ca. halvt så mange kritisk (37 pct.), og 19 pct. mener, at ligestillingen er gået for vidt. 27 pct. af kvinderne oplever, at kvinder "diskrimineres i det danske samfund."
Både mænd og kvinder er mindre tilfredse med ligestillingen end i 2015, hvor 45 pct. af kvinderne mente, at ligestilling var opnået eller gået for vidt. I 2024 svarer kun 25 pct. sådan. Blandt mænd mente 69 pct. i 2015, at ligestilling var opnået eller drevet for langt, mens dette tal i 2024 er faldet til 58 pct. Selvom mændene også er blevet mindre tilfredse med ligestillingen, er forskellen mellem mænds og kvinders holdninger vokset. Det kritiske syn på ligestilling er mest udbredt på venstrefløjen og mindst udbredt blandt vælgere til højre for midten. Derimod er forskellene mellem land og by beskedne.
Et mindretal har oplevet kønsbestemte forventninger til deres valg af uddannelse, interesser eller job. Lidt flere kvinder end mænd har haft den slags oplevelser. F.eks. har 24 pct. af kvinderne oplevet særlige forventninger til deres arbejdsliv mod 18 pct. af mændene. Når det gælder familielivet, ses store forskelle: 15 pct. af mændene har oplevet en særlig forventning på grund af deres køn, mod 42 pct. af kvinderne.
54 pct. af kvinderne angiver, at det altid eller for det meste er dem, der laver maden, mens 25 pct. af mændene siger det samme. Når det drejer sig om støvsugning og organisering af sociale aktiviteter, ses et lignende mønster – i sidstnævnte tilfælde er det kun 11 pct. af mændene, der siger, at den opgave (næsten) altid ligger hos dem. Omvendt angiver et stort flertal af mændene, at det (næsten) altid er dem, der tager sig af mindre reparationer og styring af familieøkonomien. Der er ikke enighed mellem mænd og kvinder om, hvem der tager slæbet.
Generelt er tilfredsheden med arbejdsdelingen rimelig høj, men der er tydelig forskel på gennemsnittene for kvinder (7,12 point) og mænd (7,85) på en skala fra 0-10. Forskellen er størst blandt de 30-39-årige og til dels de 40-49-årige. Blandt kvinder i trediverne placerer 23 pct. sig mellem 0 og 4 på skalaen.
Cirka to tredjedele af de deltidsarbejdende i undersøgelsen er kvinder. Den vigtigste selvoplyste årsag til deltidsarbejde er fysisk og/eller psykisk helbred, mens hus- og omsorgsarbejde kun spiller en mindre rolle.
Der er flertal for øremærket barsel. Når man trækker de uenige fra de enige i hele befolkningen, er der en overvægt på 11 pct., der synes, det er en god idé at øremærke en del af barslen til far eller anden medforælder.
Den øremærkede barsel er endnu mere populær hos mænd end kvinder. To pct. flere mænd end kvinder er helt enige i, at øremærket barsel er en god ting, og forskellen vokser til 5 pct., hvis man medregner dem, der er delvist enige. Forskellen på mænds og kvinders holdninger er en smule tydeligere blandt aldersgrupperne under 40 år. Et massivt flertal af kvinder ser en tendens til at nedvurdere det klassiske omsorgsarbejde med børn, syge og ældre. Hver fjerde er helt enig, og samlet set er fem gange så mange enige som uenige. Mændene kan knap mønstre et relativt flertal, der ser tendensen: 37 pct. mod 33 pct., mens knap hver tredje ikke tager stilling.
56 pct. af kvinderne er enige i, at mænd ofte tilgodeses ved lønforhandlinger på kvinders bekostning. Kun 8 pct. har den modsatte opfattelse. Blandt mændene kan kun et mindretal på 26 pct. få øje på en systematisk skævhed her, og næsten halvdelen svarer hverken for eller imod.
Et stort relativt flertal af kvinder (47 pct. vs. 21 pct.) er overvejende enige i, at kvinder ikke har samme adgang som mænd til erhvervslivets topposter. Et stort relativt flertal af mænd (40 pct. vs. 25 pct.) er uenige i dette.
Derimod er mænd og kvinder overvejende enige om, at der er opnået en god kønsbalance i det politiske liv. Mændene er dog betydeligt mere enige end kvinderne, hvor 7 pct. fortsat erklærer sig helt uenige.
Del 2: Den personlige tryghed er vokset, men samfundsudviklingen bekymrer mere
Trygheden i Danmark er forbedret sammenlignet med 2023, men niveauet ligger fortsat lavere end i årene efter finanskrisen – for ikke at tale om årene før. Tryghedsscoren for 18-65-årige slog alle bundrekorder i 2023, og niveauet ændrede sig ikke i vinteren og det tidlige forår 2024. Det var især andelen af direkte utrygge, der trak gennemsnittet ned. I begyndelsen af 2024 angav 22,3 pct., at de var utrygge i hverdagen. I efteråret 2024 er denne andel faldet til 20,3 pct. blandt de 18-65-årige, og tryghedsscoren er nu på 71,1 point – samme niveau som i 2019.
En anden positiv udvikling ses i økonomisk tryghed i husstanden. Denne indikator, der er målt siden finanskrisen i 2009, dykkede kraftigt i 2013. Den laveste andel økonomisk utrygge blev målt i 2017 efter krisen og igen midt under COVID-19-krisen i 2021. Året 2023 havde dog den højeste andel utrygge og den laveste gennemsnitlige tryghed siden 2009.
I undersøgelsen "Ligestillingsdebattens brændpunkter" er der spurgt ind til 17 emner, der vedrører bl.a. svarpersonernes økonomi og arbejdsliv på kort og længere sigt, deres helbred og frygt for at blive ramt af kriminalitet. Det generelle billede er, at utrygheden er reduceret sammenlignet med foråret 2024 og i flere tilfælde også med tidligere år.
Frygten for at mangle penge til en uventet udgift blev voldsomt udbredt med inflationsproblemerne 2021-2023, hvor 33 pct. angav utryghed for pludselige regninger. Dette tal steg yderligere til 40 pct. i foråret 2024, men er i denne måling faldet en smule til 37 pct. Det er dog stadig flere end i alle årene under finanskrisen – og næsten det dobbelte af niveauet i 2007, før krisen begyndte (21 pct.).
Frygten for at miste sit arbejde har været lav siden 2015, men dobbelt så mange udtrykker utryghed for, om de kan finde et nyt arbejde, hvis de bliver ledige.
Frygten for ikke at have helbred til at kunne klare at arbejde er faldet siden 2023, men ligger stadig nogenlunde på niveau med perioden siden 2011. Man kunne tro, at denne utryghed ville stige med alderen, men blandt 40-65-årige er den lavere (24 pct.) end hos de 18-65-årige generelt (28 pct.).
Frygten for ikke at kunne forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde er også aftaget en smule blandt de 40-65-årige, men ligger stadig på et højt niveau sammenlignet med perioden 2017-2019. Frygten for ikke at have penge nok efter arbejdslivet fik et markant løft i forrige undersøgelse (2021-2023). Dette er blevet bedre, men utrygheden forbliver på niveau med perioden siden 2013.
Frygten for at få en uoverskuelig opgave på jobbet er målt siden 2004. Andelen er steget fra de oprindelige 5 pct. til 20 pct. i 2023. Denne gang er andelen for første gang faldet en smule – til 17 pct.
Uttrygheden for at blive ramt af alvorlig stress, der forhindrer en i at klare sine daglige forpligtelser, er målt siden 2019 og ligger stabilt på ca. 30 pct.
Frygten for selv at blive overfaldet eller slået er faldet med en tredjedel siden 2021 – fra 18 pct. til 12 pct. Dette er også lavere end i 2023, hvor 16 pct. udtrykte utryghed på dette område.
Utrygheden for at blive offer for et terrorangreb er højere (17 pct.), men ligger langt under niveauet fra tryghedsmålingerne i 2017 og 2019.
Utrygheden for indbrud er også aftagende (17 pct.) og det laveste siden 2007.
Frygten for utilstrækkelig ældrepleje som gammel er fortsat høj (54 pct.), men er faldet sammenlignet med forårets rekordhøje niveau på 60 pct. Et lignende fald ses i utrygheden for utilstrækkelig behandling ved sygdom, som er faldet fra 50 pct. i foråret til 40 pct. i efteråret.
Klimabekymringer deles af 48 pct. i 2024, hvilket er lidt under niveauet i 2023 (50 pct.), men stadig ca. 15 pct. højere end målingerne fra 2009-2015.