Uro i den store verden rammer sjældent trygheden i Danmark direkte. Mange føler naturligvis bekymring, vrede eller afmagt over verdens mange uhyrligheder, men det påvirker sjældent deres tryghed i hverdagen, der i højere grad afhænger af personlige forhold.
Det begyndte så småt at ændre sig med Ruslands erobringstogt mod Ukraine i februar 2022.
Krigen og dens konsekvenser for energipriser og inflation fik andelen af økonomisk utrygge til at stige brat – fra 12,5 pct. i 2021 til ikke færre end 21,5 pct. – flere end i selv de hårdeste år i finanskrisen. 48 pct. var mere eller mindre utrygge for at få seriøse økonomiske problemer af de stigende energipriser. Det smittede ikke af på de svar folk gav om deres almindelige tryghed i hverdagen, men det indvarslede nye, utrygge tider.
I marts 2022 var det ikke til at vide, at Ukrainekrigen ville vare i årevis, eller hvordan det ville påvirke livsbetingelserne her. Det var heller ikke til at vide, om befolkningens solidaritet med ukrainerne ville fortsætte, når det umiddelbare chok over invasionen fortog sig. Og ingen kunne forudse følgerne for trygheden i Danmark af de dramatiske skift i amerikansk politik, der er sket siden genvalget af Donald Trump som præsident.
Det er meget store forandringer, vi står midt i. Derfor har vi fulgt befolkningens syn på den internationale udvikling siden februar 2022 i i alt otte tryghedsmålinger. Her tegnes holdningsbilledet op i april 2026.