Uro i den store verden rammer sjældent trygheden i Danmark direkte. Mange føler naturligvis bekymring, vrede eller afmagt over verdens mange uhyrligheder, men det påvirker sjældent deres tryghed i hverdagen, der i højere grad afhænger af personlige forhold.
Det begyndte så småt at ændre sig med Ruslands erobringstogt mod Ukraine i februar 2022.
Krigen og dens konsekvenser for energipriser og inflation fik andelen af økonomisk utrygge til at stige brat – fra 12,5 pct. i 2021 til ikke færre end 21,5 pct. – flere end i selv de hårdeste år i finanskrisen. 48 pct. var mere eller mindre utrygge for at få seriøse økonomiske problemer af de stigende energipriser. Det smittede ikke af på de svar folk gav om deres almindelige tryghed i hverdagen, men det indvarslede nye, utrygge tider.
I marts 2022 var det ikke til at vide, at Ukrainekrigen ville vare i årevis, eller hvordan det ville påvirke livsbetingelserne her. Det var heller ikke til at vide, om befolkningens solidaritet med ukrainerne ville fortsætte, når det umiddelbare chok over invasionen fortog sig. Og ingen kunne forudse følgerne for trygheden i Danmark af de dramatiske skift i amerikansk politik, der er sket siden genvalget af Donald Trump som præsident.
Det er meget store forandringer, vi står midt i. Derfor har vi fulgt befolkningens syn på den internationale udvikling siden februar 2022 i i alt otte tryghedsmålinger. Her tegnes holdningsbilledet op i april 2026.
Tryghedsmålingens temaer
Kapitel 1: Den udenrigspolitiske vækkelse
Danskernes interesse for international politik er steget markant sammenlignet med tilsvarende målinger i år 2000 og 1979. Dengang lå interessen for den internationale politik på en sidsteplads efter landspolitik, EU-politik, og kommunalpolitik. I foråret 2026 angiver 53 pct., at de interesserer sig meget eller noget for international politik, hvilket placerer emnet på en klar andenplads efter landspolitik (66 pct.)
Engagementet stiger med alderen: 67 pct. af de over 60-årige udviser interesse mod under 40 pct. blandt unge. Trump-administrationens grundlæggende forandringer af amerikansk udenrigspolitik har fået 36 pct. til at øge nyhedsforbruget, mens 13 pct. har skåret det ned og 9 pct. ofte lukker helt af. Forventningerne til Trumps USA er overvejende negative.
Sikkerhedssituationen spidsede til i starten af 2026, da USA udfordrede Danmarks suverænitet over Grønland, hvilket udløste en diplomatisk krise og en demonstrativ, europæisk militærøvelsen i Grønland. Målingen viser, at 48 pct. ser en reel fare for amerikansk militær overtagelse af Grønland, mens 42 pct. betragter en overtagelse mod grønlændernes ønske som realistisk. Den amerikanske kurs generelt svækker tilliden til alliancen. 38 pct. forventer, at Trumps politik vil føre til NATOs opløsning. Bekymringen for USA's pålidelighed som allieret er steget til 71 pct. i april 2026, hvilket er på niveau med bekymringen for den russiske trussel mod sine nabolande (72 pct.).
Kapitel 2: Global usikkerhed gik ud over trygheden
Den generelle tryghedsscore i foråret 2026 er ikke målt lavere i tryghedsmålingernes historie, selvom forskellen er marginal. Andelen af utrygge ligger marginalt højere end sommeren 2025 dvs. 21 pct. Andelen af borgere, der har angivet at de er maksimalt trygge, er faldet fra en tredjedel af befolkningen i sommeren 2024 til en fjerdedel i foråret 2026 (i alt 26 pct.)
Faldet hænger statistisk sammen med mindsket tiltro NATOs overlevelse og ikke med utryghed for privatøkonomien. Husstandenes økonomiske tryghedsscore er ellers faldet mærkbart fald siden 2024, før valget af Trump. Iran-krigen og lukningen af Hormuz-strædet har sat gang i inflationsfrygten, især når det gælder energi. 55 pct. erklærer sig utrygge ved stigende energipriser, hvilket er endnu højere end i månederne efter Ruslands invasion af Ukraine, mens væsentligt færre, 34 pct., er utrygge ved stigende benzinpriser. To ud af tre frygter økonomisk uro, der kan skade pensionsopsparinger. 75 pct. forudser, at Trumps politik kan udløse en samfundsøkonomisk krise.
Kapitel 3: Bred tilfredshed med dansk Ukraine-politik
Opbakningen til Ukraine er solid i Danmark. I alt 65 pct. mener, at Europa bør fortsætte den militære støtte, men andelen af helt enige er faldet fra 49 pct. til 41 pct. sammenlignet med efteråret 2025. Fortsat dansk militærstøtte bakkes op af 63 pct., og 49 pct. finder det nuværende udgiftsniveau passende, mens 28 pct. finder dem for store og fem pct. for små.
Sparetilhængere findes primært blandt økonomisk utrygge og på højrefløjen. Blandt tilhængere af Dansk Folkeparti og Borgernes Parti er skeptikerne i overtal. Den samlede tilfredshed med Danmarks Ukraine-indsats er steget jævnt fra en karakter på 6,21 point i maj 2022 til 6,65 point på en skal 0-10 i april 2026.
Kapitel 4: Samling om Europas sikkerhed
Geopolitiske forskydninger har accelereret den europæiske integration og militære oprustning, herunder NATO-aftalen fra 2025 om at øge forsvarsudgifterne til 5 pct. af BNP inden 2035. Der er stærk opbakning til hovedargumenterne for øget oprustning, nemlig Ruslands aggression (74 pct), ønsket om at mindske Europas afhængighed af USA (80 pct.) samt ønsket om at sikre Arktis og Grønland mod stormagtsdominans (77 pct.).
Udviklingen mod et tættere europæisk forsvar nyder stor opbakning: 68 pct. støtter en fælles europæisk forsvarsindustri, og 62 pct. ønsker hurtig udbygning af samarbejdet samt afskaffelse af den nationale udenrigspolitiske vetoret i EU. Dertil mener 58 pct., at britiske og franske atomvåben bør indgå i et fælles forsvar. Mens 39 pct. vil acceptere europæiske atomvåben på dansk jord i fredstid, er kun omtrent hver femte parate til at acceptere, at der stationeres amerikanske atomvåben i Danmark (18 pct.) og Grønland (23 pct.) i fredstid.
Kapitel 5: Styrket forsvar
55 pct. pct. er bekymret for, at Vesten ikke matcher Rusland militært. Det er lidt færre end i efteråret, da regeringen satte stærkt fokus på emnet. Tilsvarende er bekymringen for, at Ukraine-krigen inddrager Danmark militært faldet fra toppunktet i september 2025, da 61 nærede denne frygt, til 44 pct. i foråret 2026. 60 pct. er dog fortsat bekymrede for, at det danske militær er for svagt.
Ud over den brede opbakning til oprustningspolitikken er der bred opbakning til at gøre forsvaret til en mere attraktiv arbejdsplads (64 pct.) og til at ansætte mere personel trods mangel på arbejdskraft (48 pct.). Desuden støtter 49 pct. en udvidet værnepligt for mænd og kvinder, og opbakningen til at opprioritere Hjemmeværnet er steget til 54 pct. i 2026 mod 35 pct. i maj 2022.
Kapitel 6: Befolkningen er blevet – lidt – bedre beredt
Andelen af danskere, der frygter, at myndighederne er for dårligt forberedt på kriser, er steget til 65 pct. i april 2026 sammenlignet med 59 pct. året før. Det private kriseberedskab har kun ændret sig marginalt. 62 pct. har nu forsyninger til husstanden tre døgn mod 58 pct. i foråret 2025. En tilsvarende andel (61 pct.) oplyser, at de er forberedt på at klare sig uden varme i tre dage, hvilket er på niveau med 2025. 41 pct. i foråret 2026 kan klare uden strøm i tre dage mod 35 pct. for et år siden.
Størst fremgang ses i andelen, der er helt eller delvist enige i at de har en FM-radio med batteri, nemlig 50 pct. nu mod 41 pct. i foråret 2025. 24 pct. angiver at de er forberedt på alle fire punkter, mens 17 pct. ikke kan svare positivt på noget punkt.
Den vigtigste baggrundsfaktor er alder: Blandt 18-29-årige er der 10 pct. fuldt forberedte og 11 pct. helt uforberedte. Blandt svarpersonerne over 60 år er ca. tre gange 34 pct. fuldt forberedte og kun en tredjedel helt uforberedte.
Der er stor interesse hos myndighederne for at få gang i kriseberedskabet blandt naboer og kolleger. Indtil videre har det ikke haft større klangbund i befolkningen: Kun 16 pct. er helt eller delvis enige i at de har talt kriseforberedelser med folk i nærheden. Kun 6 pct. kender til beredskabsplaner for lokalområdet, og 20 pct. kender til beredskabsplaner på deres arbejde. Tallene er marginalt højere end i Tryghedsmålingen ”En usikker verden” fra foråret 2025.