Søg støtte

Søg

Hvilket tema får din stemme?

Du kan få indflydelse på trygheden i dit lokalområde. Som medlem af TryghedsGruppen i Region Hovestaden kan du stemme på et af tre temaer, du synes, vi skal have et særligt fokus på i den kommende tid.

Dine tre muligheder

TYG.Tryghed.Feature.SitecoreForms.Models.ExtendedListFieldItem

Vi lever i en usikker tid, og mange i Danmark er bekymrede. Men sammen kan vi forberede et godt beredskab og styrke vores evne til at klare os.

Klimaforandringer, krig, pandemier og cyberangreb. Vores samfund står overfor en række forskellige trusler, og myndighederne anbefaler, at vi forbereder os i tilfælde af en krise. Både som enkeltperson og som samfund. Men det er ikke alle, der har mulighed for at klare sig selv, hvis samfundet bliver lagt ned i en periode.

Det vil vi gøre:

Vi klarer os bedst igennem kriser, når vi forbereder os i fællesskab og sørger for, at alle er med. Vi vil gøre samfundsberedskab til noget, vi er sammen om, og hvor gode initiativer kan styrkes og udbredes. Det kan være ejerforeninger, der aftaler, hvad der skal ske, hvis strømmen går, eller sportsklubber, der mobiliserer hjælp til at lægge sandsække ved en oversvømmelse.

TYG.Tryghed.Feature.SitecoreForms.Models.ExtendedListFieldItem

Rundt om i verden er demokratiet, den offentlige samtale og følelsen af at være med under pres. I Danmark er vi ikke upåvirkede, og vi skal have flere til at deltage, hvis demokratiet og tilliden imellem os skal forblive høj.

I Danmark har vi generelt tillid til hinanden og et stærkt demokrati. Men nogle grupper deltager mindre og har sværere ved at komme til orde. Et demokrati og fællesskab er stærkere, jo flere der engagerer sig – også i forenings- og fritidslivet. Det har betydning for sammenhængskraften i samfundet, hvis nogle ikke er med.

Det vil vi gøre:

Vi vil være med til at skabe et mere inkluderende demokrati og rummelige fællesskaber, hvor flere har lyst til at deltage, og flere bliver hørt. Det kan fx ske gennem særpuljer, hvor bl.a. foreninger og organisationer kan søge midler til idéer, der kan styrke både det formelle demokrati og det uformelle i foreninger, klubber og lokale fællesskaber.

TYG.Tryghed.Feature.SitecoreForms.Models.ExtendedListFieldItem

Mange af os døjer med stress, smerter i kroppen og mistrivsel. Det giver et liv, som påvirker vores sundhed og hverdag. Særligt mange er udfordrede i Region Hovedstaden.

En hverdag, hvor vi er stressede, har smerter og dårlig trivsel går udover vores sundhed, arbejdsliv og mulighed for at have et godt liv, hvor vi kan være noget for andre. Samtidig koster det samfundet dyrt. Det høje sygefravær, som følge af stress og fysiske smerter, anslås fx at koste over 40 mia. kr. om året.

Det vil vi gøre:

De indsatser, der i dag skal skabe et sundere liv, fokuserer ofte snævert på sundhed i fx idrætsforeningen, på arbejdspladsen, eller hvad vi hver især kan gøre. Vi vil med denne indsats sætte bredere ind og have fokus på det hele liv. Det vil vi bl.a. gøre ved at afprøve nye samarbejder og oprette særpuljer målrettet dem, der har mest behov.