Små greb gør en stor forskel i fritidslivet for mennesker med usynlige handicap
Hans Kristian Holm sætter solbrillerne på plads, bøjer let i knæene, spreder benene i sandet og folder hænderne bag på ryggen foran nettet. Med pegefinger og langemand signalerer han til sin makker på baglinjen, der i samme sekund knalder bolden af sted.
Modstanderne har ingen chance.
”Sådan, Yannick! Vi fik dem!”
Hans Kristian og Yannick giver high-five og stiller sig i position igen.
Små greb. Stor forskel
Små greb i fritidslivet kan være afgørende for, om mennesker med usynlige handicap føler sig velkomne. Det viser projektet ”Sammen om fritid”, som TrygFonden støtter. Og det fortæller beachvolleyspiller Hans Kristian Holm også.
I lidt over 4 år har han ugentligt taget bus og tog til Hafnia-Hallen Sydhavnen, København, for at træde ind i et fællesskab, hvor han kan være Hans Kristian, atleten, frem for Hans Kristian, ham med et usynligt handicap.
”Jeg glæder mig flere dage forud. Til de sportslige udfordringer. Til kammeratskabet. Det er et meget trygt fællesskab, hvor mine tanker kan få en pause fra nogle af de udfordringer, jeg kan have i hverdagen.”
Hør og se Hans Kristians historie
”De ser mig.”
Hans Kristian Holm er 28 år og læser til fysioterapeut. Han lever med en borderline-personlighedsforstyrrelse og PTSD, og så er han på venteliste til at blive udredt for ADHD. Egentlig startede han til klassisk volleyball for en håndfuld år siden, men blev hurtigt overvældet af mange mennesker og mange lyde.
Her hjælper sandet, da det absorberer lyd, ligesom der er færre mennesker på holdene i beachvolley.
Men det vigtigste for Hans Kristian Holm er den indstilling, trænerne kommer med.
”De ser mig. De hilser på mig, der er øjenkontakt, et kram eller en highfive. De spørger ind til mig, hvis jeg ikke har været der et par gange. Og så er de opmærksomme og modtagelige over for feedback.”
Åben dialog, forudsigelighed og struktur
Åben dialog, forudsigelighed og struktur. Det er opskriften på, hvordan man som træner inkluderer mennesker med usynlige handicap i almene fritidsfællesskaber.
I hvert fald hvis man spørger beachvolleytræner Benedict Scharff.
Indimellem kan han godt se, at Hans Kristian Holm ser en smule desorienteret ud. Især hvis han prøver noget nyt af.
”Det kan være en rotation, der har ændret sig fra ugen før. Så kan jeg se, han reagerer. Så gentager jeg eller uddyber. Men generelt er jeg opmærksom på, om mine budskaber er tydelige nok, så klare budskaber er ikke kun for Hans Kristians skyld. Det gavner alle.”
”Det er små ting, vi gør. Og de kræver ikke alverden.”
Tiltag gør en stor forskel
Netop den pointe fremhæver konsulent i Videnscenter om handicap Karla Borup, som er en del af projektet Sammen om Fritid. Projektet har bl.a. mundet ud i rapporten ”Sammen om fritid – undersøgelse af inklusion af mennesker med usynlige handicap i fritidstilbud”, der peger på, hvordan frivillige kan bygge videre på de tiltag, de allerede gør i forvejen.
Rapporten fremhæver, hvor væsentligt det er at skabe tryghed – ud fra et fokus på ”de 4 F’er”, som Karla Borup forklarer: Forståelse, fleksibilitet, forudsigelighed og fællesskab (se faktaboks, red.):
”Få tiltag kan gøre en ret stor forskel.”
Og erfaringerne fra beachvolley kan bruges langt bredere i fritidslivet.
For der er ingen tvivl om, at mennesker med usynlige handicap ønsker at være en del af især de almene fritidstilbud. Rapporten konkluderer, at 86 pct. af dem, der ikke går til en fritidsaktivitet, tror eller ved, at de gerne vil gå til en.
Trænerens bedste råd: Åben dialog, forudsigelighed og struktur
1. Hav en åben dialog
Skab for eksempel feedbackrunder før og efter træning. Det åbner kommunikationen op og giver mulighed for at justere.
2. Skab forudsigelighed
Hav genkendelige elementer, der kommer igen fra gang til gang: Vi har for eksempel faste rotationer i træningen.
3. Struktur, struktur, struktur
Skab overblik fra starten over træningen – både over den aktuelle træning og de kommende træninger. Det skaber overblik og tryghed.
(Kilde: Beachvolleytræner Benedict Scharff)
”Der er et kæmpe potentiale – og så er det en dagsorden, der gælder for hele fritidslivet; fra rollespil og teaterklub til beachvolley og spejder.”
Ingen særlige hensyn
Det er en underdrivelse at sige, at Hans Kristian Holm holder af at gå til beachvolley, for faktisk går han så langt som til at sige, at han ”elsker” sin sport og sit fællesskab.
”Jeg er tryg. Der er ingen mentale fingre, der bliver peget ad mig.”
Alligevel er det ikke Hans Kristian Holms oplevelse, at trænerne – eller de andre spillere – tager særlige hensyn til ham.
”Når jeg kommer, er jeg én blandt alle andre. Trænerne er opmærksomme og justerer ind efter alle individer på holdet. Uanset hvem man er. Det skaber et stort ligeværd på holdet.”
I Videnscenter om handicap understreger Karla Borup, at alle fællesskaber kan bruge de små greb, der skal til for at inkludere mennesker med usynlige handicap:
“For nogen lyder inklusion uoverskueligt, men vi oplever, at mange bliver overraskede over, hvor lidt der skal til for at gøre en stor forskel - uden det går ud over resten af fællesskabet. Derfor giver vi nogle konkrete værktøjer og handlinger, hvor det ikke kræver ekstra ressourcer. Og det er netop det, vi har skabt på sammenomfritid.dk - helt gratis tilgængeligt for alle".
Find inspiration og hjælp her
Til dig som aktivitetsansvarlig eller frivillig: Ønsker du viden og værktøjer til at skabe trygge og inkluderende fritidsfællesskaber – og få flere engageret i jeres fritidstilbud? Find inspiration og konkrete værktøjer her
Til personer og familier: Leder du efter en aktivitet at gå til, der tager højde for, at du eller dit barn har et usynligt handicap eller særlige behov? Find inspiration og vejledning her.
Relateret indhold
-
Naturtræning giver deltagere med gigt nyt overskud
Færre smerter og mere energi. Stærkt fællesskab og ordentlige grineture. I et år har Finn Juhl Pedersen og Ida Madsen gået til Naturtræning i Frederikssund – et træningsfællesskab i naturen for mennesker med gigt, etableret af Gigtforeningen m.fl. og støttet af TrygFonden. Øvelserne og samværet virker så godt, at de netop har tilmeldt sig endnu en sæson. -
Det Kærlige Måltid: Frivillige laver mad til sygdomsramte familier
I køkkenerne hos organisationen Det Kærlige Måltid, som TrygFonden støtter, bliver der hver uge lavet mad og skrevet kærlige kort til sygdomsramte familier. Maden gør en stor forskel. -
Røde Kors' vågetjeneste: Ingen skal dø alene
Har du mistet en, du holdt af? Var du der, da det sidste farvel blev sagt? Hvad betyder nærvær og støtte i de allersidste timer - både for de døende og deres pårørende? Kom helt tæt på den allersidste tid gennem 4 personlige beretninger om døden og dét at våge ved en, der skal herfra.