Søg støtte

Søg

Førstehjælpskursus


Donation
Særpujle: Alle stemmer tæller

Projekt

EU er også dit - stem med

Kirkens Korshær

Kirkens Korshær har siden 1912 hjulpet socialt udsatte borgere og er til stede over hele landet med sociale tilbud i form af bl.a. varmestuer, familietilbud, herberger og arbejdsfællesskaber. For Kirkens Korshærs brugere er EU langt væk, og valgdeltagelsen er lav. Mange undlader at stemme, fordi de tænker, at deres stemme ikke gør nogen forskel for deres livsvilkår, eller fordi det virker for uoverskueligt. Denne donation går til at skabe opmærksomhed om og øge valgdeltagelsen ved Europa Parlamentsvalget i juni 2024 blandt socialt udsatte og marginaliserede borgere gennem målrettede aktiviteter, som tilrettelægges under hensyntagen til målgruppens udfordringer og livsvilkår. Indsatsen omfatter bl.a. arrangementer med lokale/regionale kandidater og debatter om temaer med relevans for målgruppen, fx fattigdom i Europa, som påvirker antallet af mennesker, der kommer til Danmark og benytter sociale tilbud. Derudover vil der blive ydet støtte til stemmeafgivning via tilbud om følgeskab og hjælp til at brevstemme, samt afholdes efter-valgarrangementer, hvor valgresultater og en særlig valgmenu indrammer et fællesskab omkring valget. Alle aktiviteter i projektet skal foregå i de velkendte og trygge rammer, som de enkelte varmestuer udgør for brugerne.

Tildelt støtte

222.300 kr.

2024

Modtager

Kirkens Korshær

Region

Landsdækkende

Delmål

Styrk civilsamfund, debat og demokrati