Søg støtte

Søg

2 personers elscooter


Donation
Særpujle: Trivsel i et ungeperspektiv

Projekt

Foto laboratoriet

KFUM Sociale arbejde

Den socialøkonomiske virksomhed KORN180 er et være- og værksted, hvor personale og frivillige arbejder sammen med unge i alderen 18-30 år om forskellige indretnings-, genbrugs- og kunstprojekter. Med KORN180 bliver de unge en del af et trygt og kreativt arbejdsfællesskab, hvor de er til gavn, lærer nyt og får mulighed for at udvikle og udfolde deres potentiale. Det giver de unge nye relationer, øget selvværd og en tro på sig selv, som bidrager til bedre trivsel. Denne donation går til et nyt projekt, hvor de unge skal udvikle deres eget fælles fotolaboratorium. Projektet vil løbe over et halvt år og lære de unge om fotokunst, teknikker og formidling via billeder. De unge skal selv være med til at tilrettelægge forløbet, der også omfatter udstillinger, afvikling af ferniseringer og udarbejdelse af en fotobog om projektet. Indsatsen skal bidrage til at skabe et sundt, kreativt fællesskab for og med unge og samtidig styrke de unges kompetencer og tro på sig selv i forhold til nye evner og interesser. På sigt forventes projektet at kunne fortsætte efter endt projektperiode og blive bæredygtigt gennem salg af fotokunst udarbejdet på Fotolaboratoriet.

Tildelt støtte

49.800 kr.

2023

Modtager

KFUM Sociale arbejde

Region

Syddanmark

Delmål

Klar til livet