Søg støtte

Søg

Mind My Mind 2.0


Donation

Projekt

Kagemanden og Traditionstoget

Mødrehjælpens Lokalforening i Århus

Hos Mødrehjælpen i Aarhus har man i de seneste 11 år hjulpet mindrebemidlede familier bl.a. med at holde børnefødselsdage, som familierne ikke selv har råd til. Børnene kan invitere deres klassekammerater hjem, og Mødrehjælpen sørger for boller, kagemand og sodavand samt en gave til fødselsdagsbarnet. For barnet betyder det alt at kunne være den, der deler invitationer ud til kammeraterne og lægger værelse og have til nogle hyggelige timer med en masse leg. De ca. 15 frivillige i Mødrehjælpen arrangerer også sommerferieaktiviteter, udflugter, fisketure og juletræsfester, hvor børnene og deres forældre kan få nogle gode oplevelser sammen, mens de frivillige tager sig af det praktiske. Formålet med Mødrehjælpens aktiviteter er at give børnene fra trængte familier mulighed for oplevelser, som forældrene ikke har økonomisk mulighed for at give dem, så de ikke føler sig anderledes og uden for fællesskabet med andre børn.

Tildelt støtte

200.000 kr.

2015

Modtager

Mødrehjælpens Lokalforening i Århus

Region

Midtjylland